Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 18. marts 2007

Midfaste

Derefter tog Jesus over til den anden side af Galilæas Sø, Tiberias Sø. En stor folkeskare fulgte ham, fordi de så de tegn, han gjorde ved at helbrede de syge. Men Jesus gik op på bjerget, og dér satte han sig sammen med sine disciple. Påsken, jødernes fest, var nær.
Da Jesus løftede blikket og så, at en stor skare kom hen imod ham, sagde han til Filip: »Hvor skal vi købe brød, så disse folk kan få noget at spise?« Men det sagde han for at sætte ham på prøve, for selv vidste han, hvad han ville gøre. Filip svarede ham: »Brød for to hundrede denarer slår ikke til, så de kan få bare en lille smule hver.« En af hans disciple, Andreas, Simon Peters bror, sagde til ham: »Der er en lille dreng her, han har fem bygbrød og to fisk; men hvad er det til så mange?« Jesus sagde: »Få folk til at sætte sig.« Der var meget græs på stedet. Mændene satte sig; de var omkring fem tusind. Så tog Jesus brødene, takkede og delte ud til dem, der sad der; på samme måde også af fiskene, så meget de ville have. Da de var blevet mætte, sagde han til sine disciple: »Saml de stykker sammen, som er tilovers, så intet går til spilde.« Så samlede de dem sammen og fyldte tolv kurve med de stykker af de fem bygbrød, som var tilovers efter dem, der havde spist.
Da folk havde set det tegn, han havde gjort, sagde de: »Han er sandelig Profeten, som skal komme til verden.« Jesus forstod nu, at de ville komme og tvinge ham med sig for at gøre ham til konge, og han trak sig atter tilbage til bjerget, helt alene.
Joh 6,1-15


Her har Jesus samlet en anselig flok mennesker omkring sig ude i ødemarken.
Helt øde var der selvfølgelig ikke - lidt grønt græs at sidde på var der da; men det kan man jo ikke leve af, medmindre man er en ko.

Og når man sådan samler mennesker omkring sig, så er man jo nødt til at byde dem på noget. Det kender vi så godt.
Folk er dårligt nok trådt ind over vores dørtærskel, før vi spørger dem: Hvad må jeg byde dig på? En kop kaffe? En øl? En treretters middag? - en gæst skal helst indtage noget.
Om julen er det endda sådan, at man som gæst helst ikke må sige nej tak; for så bærer man julen ud.
Og i jylland, hvor jeg jo kommer fra, var det desuden god skik at man også skulle nøde sine gæster til at spise.
Som barn var vi hver jul på besøg på nabogården, hvor manden virkelig mestrede nødningens kunst!
Han kunne nærmest give sig til at græde ned i fadet med det pålægsbelagte franskbrød, hvis man ikke orkede at spise mere.
En lidt overvældende oplevelse for en lille pige, der sandelig ikke var vant til den slags hjemmefra, hvor der var hele 3 sultne søskende og to skolelærelønninger at gøre godt med.

Og nødning er vel også noget, der hører en svunden tid til - "nødning" er vist en kunstart under afvikling.

Men - jyde eller ej - man forstår til fulde Jesu og disciplenes problem: Hvor skulle de skaffe mad fra til så mange mennesker.
Skønt - de kunne i grunden godt have været ligeglade.
Egentlig var den store folkeskare ikke inviteret med ud i ødemarken, tvært i mod, når Jesus tog over til den anden side af søen, så var det faktisk for at komme væk!
Han og hans disciple trængte til at være alene. De trængte til fred og ro og privatliv.
Derfor sagde Jesus (ifølge Markus-evangeliet, der også fortæller om bespisningsunderet) til sine disciple: »Kom med ud til et øde sted, hvor I kan være alene og hvile jer lidt.«
Men som sædvanlig fik Jesus ikke lov at være i fred. Og det accepterede Han også.
Markusevangeliet skriver videre at "han ynkedes over dem, for de var som får uden hyrde, og han gav sig til at lære dem om mange ting."

I det hele taget må man sige om Jesus at menneskelig nød rørte ham.
Og det var ikke kun den åndelige nød, der lå ham på sinde; det var mindst lige så meget den ganske almindelige hverdagsagtige daglige nød, så som fattigdom, som ikke at have nok at spise.

Nøden, det menneskelige underskud - åndeligt eller materielt - helbreder Jesus så med sit kollosale overskud.
Han bruger faktisk underskudet - de sølle 5 bygbrød og to lattelige små fisk - til at dele ud af, så det blev til overskud, blev til mad til mange.
Fordi han jo var Guds søn, så kan kunne.

Ikke som en tryllekunstner, der ved magi kan gøre det, han selv vil, men som den, der vidste at sådan virker Guds Rige; - det er netop stort i det, der i sig selv er småt.

Det er tilsvarende en kendt sag indenfor psykologien at det er i kriserne, det er dér hvor vi føler os små, i angsten fx, at potentialet ligger.
Selvom kriser er noget vi instinktivt ønsker os væk fra, så er det også en kendt sag, at når en krise er gennemlevet, så indser de fleste at det i virkeligheden var en umådelig frugtbar oplevelse.

Krisen var det, der gjorde livet levende, det, der udvikler os og bringer os i kontakt med nye sider, nye ressourser i os selv.

Så vi skal sandelig huske at takke Gud, også for det, der er svært, for de områder i vores liv, hvor vi tilsyneladende kun har så lidt.
For lidt har ikke bare "også ret" - det har måske meget mere end det. Det har måske al potentialet.

Tænk bare på nadveren.
Brød, der er så småt at man næsten ikke opdager at man spiser det. Og vin, der er så lidt, at man hverken får stillet sin tørst eller bliver ordentlig fuld af den.

Begge dele så lidt, at det næsten ikke er der.
Og alligevel er det et måltid der mætter. Det stiller vores åndelige sult, fordi det rummer hele historien, der ligger bagved.

Påsken, jødernes fest var nær, skrev Johannes jo. Og det ved vi godt; hver gang vi går til alters, så er det den historie, der klinger med i brødet og vinen, hvor undseeligt, det ellers ser ud.

Påsken, opstandelsens fest, er heller ikke til at komme udenom i dag.
For hvad betyder opstandelse?
Hvad betyder det i vores liv, helt konkret?

Senest har en teologisk professor fra Århus bekendt, at opstandelsen slet ikke skal forstås bogstaveligt. Den skal forstås symbolsk.
Andre har taget til genmæle og sagt, at hvis opstandelsen ikke er både fysisk og konkret, så er den kristne tro og det kristne håb intet andet end tom snak.

Og vist skal man ikke fratage opstandelsen virkelighed, men spørgsmålet er bare hvilken virkelighed? Hvad betyder opstandelse?

Vi hørte fra Bibelen i dag, at mennesket ikke lever af brød alene, men af alt, der udgår fra Herrens mund.

Og hvad udgår fra Guds mund andet end hans ord, det ord, der er vores Herre Jesus Kristus.
Tænk hvis vi en dag pludselig opdager, at vort liv ikke vokser og spirer pga alt det vi selv formår, men at vort liv vokser og grønnes og blomstrer pga Guds ord - se, det ville jo være fantastisk.
Er det opstandelse?
Er det opstandelse hvis vi pludselig når til den indsigt at det er Gud, der i Jesus holder os i sin hånd og sørger for os?

Eller er opstandelse det de 5000 mennesker i dagens evangelium oplevede?
Da Jesu velsignelse af brødet efterfølges af at alle mættes, kan vi så kalde det for opstandelse?
At Jesus holder sulten - og dermed på længere sigt døden - på afstand, ved sit bespisningsunder, er det opstandelse?

Et andet sted i Johannesevangeliet siger Jesus om sig selv: Jeg er opstandelsen og livet
Det er altså i ham vi ser og finder opstandelse.

Ikke kun fordi historien fortæller os at kvinderne kom ud til graven påskemorgen og fandt den tom, men fordi Jesus er opstandelsen midt i vores liv, når vi pludselig en dag ser og forstår at vi hverken lever af brød eller bøffer eller grøntsager alene, men af Guds ord.
Ja så er Jesus opstandelsen og livet.

Og så vender jeg lige tilbage til nødningens kunst igen.
For vel er det en kunstart, der er under afvikling, og det er også ganske udmærket når det drejer sig om mad og kager, som vi i vores del af verden spiser så rigeligt af.

Men nødning på det åndelige område, det oplever vi jo lige nu.
"værs’go at tage fra" bliver der sagt hver eneste søndag, og er vi udhungrede dér, så må Gud - måske endda også ved vores nabos hjælp - vel godt nærmest græde ned i fadet med åndelig føde, for at få også os til at opleve opstandelsens under?

Amen.


Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring