Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Mandag den 9. april 2007

2. påskedag

Samme dag var to af disciplene på vej til en landsby, som ligger tres stadier fra Jerusalem og hedder Emmaus; de talte med hinanden om alt det, som var sket. Og det skete, mens de gik og talte sammen og drøftede det indbyrdes, kom Jesus selv og slog følge med dem. Men deres øjne holdtes til, så de ikke genkendte ham. Han spurgte dem: »Hvad er det, I går og drøfter med hinanden?« De standsede og så bedrøvede ud, og den ene af dem, Kleofas hed han, svarede: »Er du den eneste tilrejsende i Jerusalem, der ikke ved, hvad der er sket i byen i disse dage?« »Hvad da?« spurgte han. De svarede: »Det med Jesus fra Nazaret, som var en profet, mægtig i gerning og ord over for Gud og hele folket - hvordan vore ypperstepræster og rådsherrer har udleveret ham til dødsstraf og korsfæstet ham. Og vi havde håbet, at det var ham, der skulle forløse Israel. Men til alt dette kommer, at det i dag er tredje dag, siden det skete. Og nu har nogle af kvinderne iblandt os forfærdet os; de var tidligt i morges ude ved graven, men fandt ikke hans legeme og kom tilbage og fortalte, at de i et syn havde set engle, som sagde, at han lever. Nogle af dem, der er sammen med os, gik så ud til graven og fandt det sådan, som kvinderne havde sagt, men ham selv så de ikke.«
Da sagde han til dem: »I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt. Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlighed?« Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne.
De var næsten fremme ved den landsby, de var på vej til, og Jesus lod, som om han ville gå videre. Men de holdt ham tilbage og sagde: »Bliv hos os! Det er snart aften, og dagen er allerede gået på hæld.« Så gik han med ind for at blive hos dem. Og mens han sad til bords sammen med dem, tog han brødet, velsignede og brød det og gav dem det. Da åbnedes deres øjne, og de genkendte ham; men så blev han usynlig for dem. De sagde til hinanden: »Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os?«
Og de brød op med det samme og vendte tilbage til Jerusalem, hvor de fandt de elleve og alle de andre forsamlet, som sagde: »Herren er virkelig opstået, og han er set af Simon.« Selv fortalte de, hvad der var sket på vejen, og hvordan de havde genkendt ham, da han brød brødet.
Luk 24,13-35


Så er vi på vej igen.
I bogstaveligste forstand på vej igen - tilbage på de støvede landeveje i Israel sammen med Jesu disciple.

Og egentlig er det fantastisk så meget vigtigt i evangelierne, der netop foregår "undervejs" - på vejen.

Det er på vejen hjem, at den fortabte søn bliver mødt af sin far og omfavnet og tilgivet.
Det er mens Jesus er på vej, at han indhentes af en anden far, der vil have ham med hjem til sin dødssyge datter.
Det er også undervejs, at kvinden med blødninger rækker hånden ud og helbredes ved berøringen af ham.
Det er på vejen, at blinde kommer til at se og døve til at høre.
Det er på vej ind i Jericho, at Zakæus hentedes ned fra sit skjulested i morbærfingentræet.

For Jesus var "på vej" hele tiden, og det var da også netop ud på vejen, han siden sendte disciplene.
De skulle gå ud og forkynde om ham og døbe mennesker i hans navn.

Og det er også præcis navnet "vejen", som kristendommen får i sin spæde begyndelse i tiden efter påske.
Da kaldte man ikke de kristustroende for "kristne" men slet og ret for "dem, der fulgte vejen".

Med al den aktivitet ude på vejene, har man næsten lyst til at udlede at livet foregår undervejs!
- som der også er flere poeter der har påpeget, at livet er det, der foregår mens vi har travlt med at lægge andre planer.

Livet er det, der kommer til os, mens vi er på vej.
For "på vejen" - i den bredest mulige betydning - er vi åbne, vi risikerer at møder nye mennesker, få nye indtryk, opleve nyt, fremfor hvis vi altid holdt os hjemme hos os selv.

At være på vej er at stille sig til rådighed for livet.

Og det er lige præcis hvad de to disciple, undervejs mod Emmaus, gør.
De kommer gående dér; triste, nedbøjede, med brudte håb; går og snakker om alt det, der var sket.

"Vi havde jo håbet" - siger de til den fremmede, der slår følge med dem på vejen. Og dermed giver de meget godt udtryk for hele deres situation.
"vi havde jo håbet" - men håber, det gør de ikke mere. Fremtiden ser ikke længere lys og lovende ud, der er kun kaos og mørke.

Den, de havde sat deres lid til; den sag de havde ofret år af deres liv for, havde tilsyneladende vist sig at være ingenting.

Det, de havde troet skulle blomstre og give liv, var visnet og dødt.
De havde tabt troen.

Men så bliver de mødt - som havde de været to blinde tiggere der sad ved vejkanten og råbte "forbarm dig Davids søn" - så bliver de mødt midt på vejen af den opstandne selv, og han åbner deres øjne og tør deres forstenede hjerter op.

Brændte vore hjerter ikke i os, spurgte de hinanden - og branden kan ikke slukkes; - med opstandelse i hele kroppen springer de af sted for at bringe det levende håb tilbage til livet med de andre i Jerusalem.

Emmaus-vandringen er fortællingen om hvordan håbet stadig lever, hvordan vi stadig er på vej sammen med den opstandne, for han er netop ikke død og borte, men i allerhøjeste grad levende og nærværende.

Og vi er på mange måder i samme båd som de to disciple.
På vej ud mod en ukendt fremtid og bag os har vi det budskab, som også de to kendte til.
Også vi har hørt, - så sent som i går - at graven var tom.
Vi har hørt, at livet er stærkere end døden. At Guds kærlighed er stærkere end dét, der lægger liv øde.
Vi har hørt det.

Og alligevel er det vist også ofte for os, som for de to disciple - vi ved ikke helt, hvad vi skal tro.
Kan vi tro, at døde opstår?
Kan vi tro, at også den grav vi selv en dag skal lægges ned i, ikke er et blivende sted - men et sted på vej til opstandelse hos Gud?
Hvad skal vi tro?

Det var disciplenes problem og det er vores.
Disciplene var tungnemme - fik de afvide af vorherre selv - og måske er vi det også ?
Hvis vi vil vide noget kan vi jo starte med at gå til den kilde, der siger noget om tro: til bibelen, til skrifterne. - Evangeliet i dag er en stor opfordring til bibellæsning!

Men bibellæsning alene gør det ikke nødvendigvis.
Bibelen kan læses på mange måder og ikke alle er til tro.
Selv fanden læser efter sigende bibelen!

Det, der derimod åbnede øjnene for disciplene var jo nadveren - gudstjenesten. Fællesskabet med den opstandne, så deres hjerter brændte og de blev fyldt med tro.

Og så skete der noget pudsigt, for idet deres øjne åbnedes så de genkendte Jesus, da blev han usynlig for dem.
Men jeg tror ikke han forsvandt. Han flyttede bare ind i deres hjerter.

Som det sidste lovede Jesus sine dicsiple at han ville gå i forvejen for dem til Galilæa, dér skulle de se ham igen.
Galilæa, som var disciplenes hjemstavn, dér hvor deres hjerter lå.

For det er dér den opstandne hører hjemme: Han bor ved troen i vore hjerter.
Det er dér hans ord igen opstår; ved gudstjeneste og ved altergang,
det er dér troen og håbet og kærligheden brænder,
og det er dér, i hjertet, vi skal blive ved med at være åbne for hinanden og for livet og for troen.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring