Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Fredag den 4. maj 2007

Bededag

I de dage træder Johannes Døber frem og prædiker i Judæas ørken: »Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!« Det er ham, der er talt om ved profeten Esajas, der siger:
»Der er en, der råber i ørkenen:
Ban Herrens vej,
gør hans stier jævne!«
Johannes bar klæder af kamelhår og havde et læderbælte om livet, og hans føde var græshopper og vildhonning. Da drog Jerusalem og hele Judæa og hele Jordanegnen ud til ham, og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder.
Men da han så, at mange af farisæerne og saddukæerne kom for at blive døbt af ham, sagde han til dem: »Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver, og tro ikke, at I kan sige ved jer selv: Vi har Abraham til fader. For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér. Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.«
Matt 3,1-10


I 1870 skrev digteren Bjørnstjerne Bjørnson:

"jeg vælger mig april
i den det gamle falder
i den det ny får fæste,
det volder lidt rabalder
dog fred er ej det bedste,
men at man noget vil!

Jeg vælger mig april
fordi den stormer, fejer
fordi den smiler, smelter,
fordi den evner ejer
fordi den kræfter vælter
i den bliver somren til!"

Nu er det ikke april længere med storm og rabalder, men maj "du søde milde", alligevel er der meget ved Bjørnsons digt der kalder på evangelieteksten til i dag, store bededag.

For april er måneden hvor ting bliver til. Det gamle falder, det ny får fæste, og dén rabalder det gir, er præcis som den rabalder Johannes Døberen var årsag til da han stod ved bredden af Jordan-floden og råbte "øgle-yngel" efter de fornemme folk fra Jerusalem.

Johannes Døberen er brydningen mellem det gamle og det nye. Og det går ikke stille af sig! og det skal det heller ikke. For skal noget nyt kunne komme til, må det gamle med nødvendighed gå under, og det volder altså rabalder.
Johannes Døberen er "rabalder". Han er den uforsonlige radikale profet, der råbte så højt at han endte sine dage med at blive halshugget i fangekælderen under Herodes’ borg.
Han virkede samtidigt med Jesus og han var en forløber for Jesus.

For når man står på tærsklen til noget nyt - sådan som Johannes Døberen helt tydeligt fornemmede at verden dengang gjorde - Himmeriget er kommet nær! råbte han med en henvisning til Jesus, - står man sådan på tærsklen til noget alt-om-sig-gribende nyt, kan man gøre to forskellige ting.
Man kan kigge fremad eller man kan kigge bagud.
Man kan fokusere på hvad det nye bringer med sig, eller man kan fokusere på hvad af det gamle som nu bliver fortrængt.
Man kan være optaget af at forlade det gamle, eller man kan være optaget af at komme til det nye.

I vores bibel har Johannes rollen som den, der kigger bagud, og råber op om alt det, der skal gå under: øksen, der ligger ved træernes rod, alt det, der ikke vil kunne bestå når det nye bryder igennem, og med al sin domstale kan han næsten få det til at løbe én koldt ned ad ryggen.

Jesus derimod er den, der kommer med det nye, den, der får det gamle til at falde, for det er i ham, det ny får fæste, men rabalder - det er mest af alt Johannes der står for det.
For det er jo somom at at når først alt det gamle er fejet bort, og de udgåede træer fældet, ja, så er der jo i virkeligheden blevet givet plads til uendeligt meget nyt liv, der kan spire frem i skovbunden.
Og det nye, som Jesus kom med, var langt mere som maj, du søde milde.

For hvor Johannes taler om øgleyngel og den kommende vrede og øksen der ligger klar, så forkynder Jesus, at kærligheden er størst af alt.
Jesus viste os at således elskede Gud verden, at han gav sin søn, for at enhver, der tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv.

Alligevel skal man ikke sige at det var forkert, det Johannes sagde; det er blot et spørgsmål om fra hvilken side man ser sagen.

Jeg vil gætte på at de fleste af os - i opbrydningstider - finder det mest frugtbart at se fremad.
Det er i hvert fald det vi prøver på, og det vi siger til hinanden, at nu må vi se at komme videre, nu må vi se fremad og lade det gamle ligge.

Og det er der også en gedigen evangelisk pointe i; at livet kommer til os fra fremtiden, vi skal ikke være bange for den, men give os livet i vold i vished om at Gud nok skal være med os.

Og bliver vi måske ind i mellem skræmte af lidt for megen opbrud og rabalder, ja, så har vi bønnen, som der jo også er fokus på i dag, store bededag. Bønnen som er vores bindeled til Gud.
Engang blev dagen i dag kaldt "almindelig Bods-og bededag", men undervejs er det med boden forsvundet fra dagens navn.

Og det forstår jeg godt.
Ikke fordi bod og anger er forkert eller af det onde. Overhovedet ikke; bod er sorgen over alle de fejltrin jeg begik i går og i forgårs, og det kan sandelig være ærligt nok at se dem i øjnene.
Men bare fordi bod er tilbageskuende, hvor bøn er fremadretted.
Bøn er at åbne sig for Gud, så Hans nærvær føles og giver mod og lyst til dagen i morgen.
Og det er der meget mere liv i, end i det tilbageskuende.

Store bededag er en forkyndelse af Guds kærlighed til os i dag og i morgen.
For det er det bøn gør. Løfter os ud over vores egen lille verden, og ud hvor der er højt til himlen og hvor perspektivet på vores liv, er det perspektiv Gud giver os.

Nemlig at vores liv er størrer end bare at være os selv.
At der er langt mere at sige om os end vores fejltrin i går og i forgårs, for Gud taler hellere om os i morgen og i overmorgen. Gud taler om at vi er Hans børn og dermed arvinger til det evige liv. Det er vores fremtid, og det er perspektivet på vores liv.

Det er det nye, der i Jesus fik fæste her i verden.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring