Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Torsdag den 17. maj 2007

Kristi Himmelfartsdag

Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så sagde han til dem: »Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes. Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.«
Da Herren Jesus havde talt til dem, blev han taget op til himlen, og han satte sig ved Guds højre hånd. Men de drog ud og prædikede alle vegne, og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med.
Mark 16,14-20


I har sikkert alle sammen set den nye kampagne der for tiden kører for størrer færdselssikkerhed: Husk hinanden på selen, tror jeg den hedder. Med undertekst: spænd din elskede fast.
Og på plakaterne, der alle er sort-hvide, er der billeder af to mennesker med "sikkerhedssele-arme"; den ene i hvidt tøj, den anden i sort, hvor den i det sorte tøj holder sin ene arm sådan skråt ned over brysten på den anden som en slags sikkerhedssele.

For dem vi elsker, skal vi spænde fast, siger plakaterne, for at de ikke skal komme til skade.
Og det gør vi jo også - husker hinanden på selen, især hvis vi synes vi har personlige aktier i den andens liv og helbred.
Vores børn spænder vi også fast i barnevognen, vi sætter tremmer for sengen, og for trappen ned til kælderen og vi hegner haven ind, så de ikke render væk eller kommer til skade ude på vejen.

Men det er nok værd at bemærke sig, at når vi spænder dem vi holder af, fast, så er det ikke nødvendigvis bare for at holde dem fast, men så er det mere for at give dem et trygt opholdssted indenfor de rammer vi nu - fx som forældre - finder passende.
Når vi spænder fast, og hegner ind, så er det faktisk for, at give dem vi elsker frihed.

Og "spænd din elskede fast" lyder jo heller ikke - udover lige nogle halvsexuelle undertoner - lyder det ikke videre logisk.
Kærlighed er i bund og grund ikke at spænde fast, men kærlighed er da at sætte fri, tænker vi.

Jeg tror det er Göran Tunström, den svenske forfatter, der engang har skrevet at:
"Kærlighed er at give et andet menneske livskraft. Det er at frigøre "den i granitten forstenede", så man får lov til at se fodsålerne danse, også hvis de danser bort fra en selv. Men hvor mange vover at handle på den måde?", spørger Tunstrøm.

Ja, vi vover det måske nok i det små:
Sikkerhedsselen, hegnet omkr. haven, reglerne for vores store teenage-børn. Alle de grænser er jo sat af kærlighed, netop for at befordre frihed indenfor grænsen.
Grænsen er hvad man kunne kalde "en frugtbar grænse". En grænse, der tillader livet og kærligheden at gro.

Hvis vores frihed er uendelig, nemlig, grænseløs, så viser den sig hurtigt ikke at være til liv og velsignelse for os, men til forbandelse.
Hvis man fuldstændig slipper sine børn fri, ja så risikerer man jo de kommer til skade.
Og hvis vi forestillede os at alt var muligt for os, mon så ikke også vi hurtigt ville overbelastes med krav om selvrealisering i det uendelige?

Jeg skal i øvrigt tilfældigvis have et bryllup her på lørdag, og egentlig er et ægteskab jo også en grænse.
Når man gifter sig er der pludselig et andet menneske, der har snor i én, og papir på én, så man kan blive holdt fast, men det er netop også en frugtbar grænse, for at give liv til at kærligheden kan blomstre frit indenfor ægteskabet.

Så - jeg holder med rådet for størrer færdselssikkerhed: spænd bare din elskede fast - og sæt en grænse, for grænser viser sig at være frugtbare.

Og en frugtbar grænse er det også, vi bliver præsenteret for i dag, Kristi himmelfarts dag.

Når Jesus farer til himmels, så er det på en måde at trække en streg i sandet.
Gud selv spænder os fast og sætter en grænse.

Ikke at Han hegner os ind i form af alverdens formaninger og bud og gode råd: alt det kan stort set koges ned til: gå ud og prædik evangeliet, og overhold så buddet om at elske Gud og næsten af hele dit hjerte.

Nej det er ikke reglerne og lovene, der skal hegne os ind. Grænsen er nærmere den, der hedder: vær jorden tro,
Det er på jorden vi er, og det er i himlen Gud er.

Det er alligevel ikke jeres sag at kende tider eller timer, får disciplene afvide, men I er sat fri til at gå ud og prædike evangeliet efter bedste evne, og netop også med den nådige viden, at I ikke er Gud selv; at Herrens komme, Jesu genkomst, i sidste ende ikke hviler på jeres spinkle skuldre, men på Guds.
Det frisættende ved det budskab er at jorden har en grænse - der er himlen; og mennesket har en grænse - der er Gud, og grænsen er en frugtbar grænse, for den giver os mennesker frihed til at lege i det hjørne af Guds have, vi nu engang er sat i.

Den opstandne Kristus spænder ikke bare sine disciple fast, uden at sætte dem fri. Han fortæller dem ikke, - pindet ud i detail-regler hvordan de skal prædike evangeliet og elske deres medmennesker, det må de selv finde ud af.
Han lader dem danse væk fra sig i tro og tillid til at de magter opgaven.

"Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes" står der.
Disciplene og kirken efter dem, har i snart 2000 år prædiket evangeliet til tro og har døbt enhver, der har ønsket det, i tiltro netop til det ord, at frelse er at tro og blive døbt, og dommen er ikke at tro.

Frelsen er at være hegnet ind, og sat fri på een og samme gang. Dommen er at være overladt til det grænseløse.
Og som døbte er vi sat fri - frie til at være mennesker, og frie til at lade Gud om, at være gud.
Så hvorfor stå og se op mod himlen?
Om 10 dage er det pinse og Gud kommer endnu engang til os, som Gud Helligånd, så det skal blive sandt, hvad vi skal synge nu i den næste salme:
Jorden løftet er mod Himlen,
Himlen sænket er mod jord

For selvom Gud er Gud, og vi er mennesker, så grænsen mellem himmel og jord ikke udviskes, så vil Gud dog være med os alle dage indtil verdens ende.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring