Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 20. maj 2007

6. søndag efter påske

Jesus sagde: »Når Talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen, sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om mig. Men også I skal vidne, for I har været med mig fra begyndelsen.
Sådan har jeg talt til jer, for at I ikke skal falde fra. De skal udelukke jer af synagogerne, ja, der kommer en tid, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. Og det skal de gøre, fordi de hverken har kendt Faderen eller mig. Men sådan har jeg talt til jer, for at I, når den tid kommer, skal huske på, at jeg har sagt det til jer. Men jeg sagde det ikke til jer fra begyndelsen, fordi jeg var hos jer.«
Joh 15,26-16,4


Det kan være helt svært efterhånden at åbne en avis eller tænde for fjernsynet uden at støde på et eller andet debatindlæg, der omhandler vor tids - tilsyneladende - folkesygdom nr. 1: stress.

Seneste så jeg på DR2 deres "tidsmaskinen", der satte fokus på fænomenet gennem tiderne; og det er ikke blevet mindre med årene.
Stress er - udover at være et begreb, der næsten er så rummeligt, at man ind i mellem synes der kan smides hvad som helst ind under den betegnelse - så er stress åbenbart ikke så ligetil at komme til livs.

Man kender en masse til symptomerne: forhøjet blodtryk, drepressioner, søvnløshed, angst osv. og kan afhjælpe dem; - men selve problemet: "hvorfor så mange af os i dag lider af stress", det er det tilsyneladende straks vanskeligere at gøre noget ved.

Og jeg får lyst til at blande mig i debatten, og smide en påstand ud, jeg slet ikke er sikker på jeg har belæg for, og som sikkert også kun rører ved en flig af problemet, men jeg vil alligevel vove at påstå at stress har at gøre med at vi som samfund har glemt at være troende mennesker, vi har glemt hvad det vil sige at være kristne.

Fordi: jeg hørte engang en psykolog definere stress, som den lidelse der opstår når vi har et krav hængende over vores hoveder, som vi synes vi bør kunne leve op til, men som det viser sig vi ikke kan.

Og hvis det nu er sandt at vi som samfund har smidt Gud og religionerne ud, ja så er det kun os selv tilbage, og vores eget krav om at være lykkelig, skal livet være værd at leve.

Det handler i dag om "mod til at leve, og kraft til at dø", som det vist hedder i en gammel sang.

For evangeliet i dag, hvor Jesus forbereder disciplene på at "der skal komme en tid, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud", det sætter os virkelig et andet mål i livet, end blot kravet om at være lykkelig.
Og måske giver det os mere lykke, at tjene andre, fremfor at tjene os selv.

Den østrigske psykiater Viktor Frankl gjorde under 2. Verdenskrig - under nogen frygtelige omstændigheder - denne sætning til sin, han sagde: Den, der ved, hvorfor han lever, kan tåle et hvilket som helst hvordan.

Den, der ved, hvorfor han lever, kan tåle et hvilket som helst hvordan.

Den, der har en mening med sit liv, kan tåle alting, kan udholde alting - kan klare alting.

Viktor Frankl gjorde sine iagttagelser i en koncentrationslejr, hvor han sad som fange i tre år.

Her delte han liv med mange medfanger og fandt ud af, at folk skulle ha´ en mening med deres liv, for at kunne udholde den ydmygende og fornedrende behandling i lejren.

Og meningen skulle også gerne være konkret. Det kunne være håbet om udfrielse, det kunne være en opgave man skulle udføre på den anden side af krigens afslutning - eller det kunne være håbet om genforeningen med en af sine kære.

Og Frankl fandt modsat, at hvis en fange ikke havde nogen mening at rette sig imod, så sank han sammen, åndeligt såvel som fysisk og døde - også selvom han ikke var i en fysisk dårligere tilstand end de andre.

Frankl var i øvrigt ikke blot en iagtager. Noget af det store, var at han selv arbejdede for at holde det slunkne mod oppe hos sine medfanger.

Og det var jo ikke nemt at blive ved at finde ydre faktorer, som man kunne hæfte sit livsmod på, når det tilsyneladende kun var gaskammeret der ventede. Men Frankl gav ikke op. Han var kreativ i sin tankegang - og var der ikke noget håb tilbage for en fange - så vendte han spørgsmålet om og sagde: Du skal ikke spørge, hvad livet kan give dig, men om hvad du kan give livet og de andre.

Og kunne medfangen ikke holde modet oppe på anden vis - så fik han jo her muligheden for at leve for de andres skyld.
For hvis det ikke længere gav mening at leve for håbet om at lejren ville blive befriet, eller leve for gensynet med sine kære, så kunne man jo vælge at leve sit liv i lejren så godt som man nu kunne - alene for livets og for de andres skyld.
Og det - iagtog Frankel - gav også fangen livsmod.

Jesus bruger godt nok ikke de ord i dag - at den, der ved, hvorfor han lever, kan udholde et hvilket som helst hvordan.
Men han siger alligevel det samme.

Han er ved at tage afsked med sine disciple, men inden da indgyder han dem livsmod. Mod til at leve, og kraft til at dø.

Han giver disciplene et helt konkret mål for deres liv: "også I skal vidne, for I har været med mig fra begyndelsen". I skal gå ud og prædike evangeliet for alverden, så ved I hvorfor I lever, og kan tåle enhver modgang.

Men hvad med os, stressede nutids danskere, vi har ikke været med fra begyndelsen, hvad skal vi leve for, så vi kan tåle enhver modgang?

Ja, et bud på det, kunne fx være at vi skal leve for at elske Gud og vores næste.

Så vi kan jo passende spørge os selv hver aften inden vi lægger os til at sove: hvordan var min dag i dag - levede jeg den Gud til ære og min næste til gavn?
Og nogle aftener kan vi sikkert svare ja, og lægge og til at sove i tryg forvisning om at ej heller denne dag var spildt; andre dage må vi måske i ærlighedens navn svare nej, dagen i dag var hverken Gud til ære eller min næste til gavn, men da skal vi nu alligevel lægge os trygt til at sove! Sådanne aftener i forvisning om at i morgen giver Gud os en ny chance, en ny dag at tage fat på, med samme forpligtelse, men med gårsdagens unyttighed tilgivet og glemt.

Og har vi nogensinde oplevet sådan en "ny dag" i vores liv, ja så kan vi også vidne for hinanden om Guds tilgivelse.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring