Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 27. maj 2007

Pinsedag

Judas, ikke Iskariot, sagde til Jesus: »Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?« Jesus svarede ham: »Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Den, der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord. Og det ord, I hører, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig.
Sådan har jeg talt til jer, mens jeg endnu var hos jer. Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer. Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst! I har hørt, at jeg har sagt til jer: Jeg går bort, og jeg kommer til jer. Hvis I elskede mig, ville I glæde jer over, at jeg går til Faderen, for Faderen er større end jeg. Nu har jeg sagt det til jer, før det sker, for at I skal tro, når det sker. Jeg skal ikke tale meget med jer mere, for verdens fyrste kommer; og mig kan han intet gøre, men det sker, for at verden skal forstå, at jeg elsker Faderen og gør sådan, som Faderen har påbudt mig. Rejs jer, lad os gå herfra!«
Joh 14,22-31


At være et levende menneske er at trække vejret:
kunne ånde ind og ånde ud; fylde lungerne med den luft der er lige omkring os, og så ellers tømme lungerne igen, når vi er klar til en ny indånding.
Alle mennesker har brug for åndedræt.

Det har vi tilfælles med dyr; det har vi tilfælles med alt levende: at liv kræver ånd. Livets ånd, Guds ånd. Den Gud, der skabte hele verden og den ånd, der gjorde mennesket af jord til et levende væsen, som vi hørte det fra skabelsesberetningen.

Det handler selvfølgelig om ånd i dag, pinsedag.
For pinse er Guds ånd, Helligånden, der endnu engang kommer til verden, pinse er gudsnærvær, det er følelsen af liv og forløsning og nyt mod.

Spørger man ethvert barn om hvor Gud bor, får man sandsynligvis det svar at han bor da i himlen.
Siger vi måske ikke: Fader vor, Du som er i himlen?
Jo, men så kan man jo spørge: hvor begynder himlen? Er det 10 km. over jordens overflade? er det 50 m. - eller er det bare 1 m. oppe man kan begynde at kalde det himmel?

Eller - er himlen mon overalt omkring os? så det også er himlen vi ånder ind og ånder ud. Guds himmel og Guds nærvær.

Pinse er følelsen af liv og forløsning og nyt mod.

Egentlig betyder pinse bare "den 50’tyvende". For det er 50 dage siden det var påske, hvor Jesus brutalt blev taget fra sine disciple. Og det er 10 dage siden det var Kristi Himmelfartsdag, den dag Jesus selv endegyldigt forlod disciplene og for til himmels.

Han efterlod dem i Jerusalem med besked om at vente. Deres skuffede håb, deres sorg, deres usikkerhed og angst for fremtiden, alt det skulle blive forløst, og liv og nyt mod skulle nok komme til dem.

Og det sker i dag. På den 50’tyvende. I dag kommer han så igen. Men nu som ånd, som den "himmel" han er blevet et med.
Det er ikke længere den konkrete fysiske Jesus, men det er nu tunger af ild, og prædiken mild, der giver disciplene nyt livsmod.

De var nemlig ikke, og vi er ikke, efterladt faderløse, men Gud er i verden som livgivende ånd.

Pinse er liv og glæde og nyt mod og så kalder man også pinsen for kirkens fødselsdag.

Det gør man, ikke bare fordi der blev omvendt og døbt 3000 mennesker den første pinsedag, så de kunne holde gudstjeneste sammen, men også fordi Guds ånd er åndedrættet i kirken - helligånden er den, der gør kirken og troen levende.

Uden Guds ånd - uden pinsen - var julen og påsken bare forhistoriske begivenheder, døde og borte, og uden egentlig betydning for os; Det er i pinsen også jul og påske bliver levende virkelighed i dag.

Det er Guds ånd, der gør kirken til andet og mere end blot en samling hvidkalkede mursten.

For det skulle gerne være klart at "kirke" ikke blot er bygningen. Kirke er ikke bare noget man går i eller går til - kirke er også noget man er - for som kristne skal vi give Guds ånd og dermed kirken krop.

En ånd uden en krop er et spøgelse. Guds ånd uden os at tage bolig i, er et spøgelse; - derfor lurer faren også, at kirken ender som en spøgelseskirke, hvis vi ikke vil lægge krop til den.
Vi skal ikke bare gå i eller til kirke, vi skal være kirke.

Det sidste Jesus siger til disciplene i dag er:
Rejs jer og lad os gå herfra!
Vi skal ikke sidde med hænderne i skødet eller stå som på Kr. himmelfartsdag og stirre op i himlen og vente på, at Gud gør noget.

Vi skal rejse os og gå ud og være Guds ånd i verden, med al hans kærlighed og forsoning og medmenneskelighed.

Men selvfølgelig kan vi det ikke ved egen kraft og magt.
For såvel som en ånd uden krop er et spøgelse, så er en krop uden ånd, død.
En kirke uden ånd er en død kirke. Vi ender i mismod, apati og opgivenhed, hvis det hele kun kommer an på os selv.
Igen og igen må vi lade Gud blæse nyt liv i vores tro og vores håb.

Faktisk ligger hele den tanke gemt i kirkens arkitektur.
For i tusindvis ligger der kirker spredt ud over hele verden, næsten alle med alteret i øst og indgangen i vest.

Ind i kirken går vi med ansigtet mod øst - lysets, solopgangens og opstandelsens verdenshjørne - i kirken træder vi ind i det tabte paradis for at hente nyt mod og ny gejst til det liv, Gud har givet os.

Og herinde hører vi så Jesu ord: Rejs jer, lad os gå herfra.
Og når vi så går ud igen, går vi mod vest, mod livet væk fra paradiset, men med løftet om Paradiset og opstandelsen i ryggen;
Vi vender tilbage til livet i verden med bevidstheden om at Guds ånd går med os og også er i verden.

Vi går ud og giver kirken og Helligånden krop i vores liv med hinanden.
Og så går vi indimellem tilbage mod øst, for at hente nyt livsmod.

Det er kristenlivets evige dobbeltbevægelse - gejsten, livsmodet, håbet og troen, den kan kun hentes et sted, nemlig fra Gud selv, men den skal også bringes tilbage, ud i det levede liv:
Også til os lyder det: Rejs jer, lad os gå herfra!
Fortrøstningsfulde og oplivede. Med Guds ånd og paradislyset i ryggen.

Glædelig pinse.

Amen


Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring