Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Mandag den 28. maj 2007

2. pinsedag

Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud.
Joh 3,16-21


I dag er vi nået til vejs ende!
Fordi pinsen er historien om Jesus fra Nazareth fortalt til ende.
Nu er det slut - rulleteksterne kører over lærret, lyset bliver tændt, så man misser lidt med øjnene og så småt begynder at rejse sig og lede efter sin jakke.

Vi har ellers været med fra begyndelsen: Helt fra undfangelsen Maria Bebudelsesdag, over julen i Betlehem. Vi har hørt om da Jesus blev døbt af Johannes i Jordanfloden, hvordan han vandrede rundt på landevejene i Israel og helbredte og bespiste og velsignede selv de små børn.
Vi hørte om da han red ind i Jerusalem og da han blev taget til fange og henrettet. Og vi har også hørt den utrolige fortælling om den tomme grav søndag morgen, og om hvordan disciplene hævdede at se ham stadigvæk og endda spise sammen med ham.

Det sidste billede i filmen var Kristi himmelfartsdag. Billedet af disciplene der står målløse og stirrer op mod en tom himmel, indtil to hvidklædte mænd siger til dem: "Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere?", og de må sænke blikket igen og berede sig på at gå i gang med dagens gøremål.

10 dage efter det, her til pinse, er historien endelig fortalt helt til ende, og alle er - om man så må sige - hvor de skal være: faderen og sønnen i samdrægtighed i himlen, ånden virksom her på jorden.

Og det indebærer at noget nyt kan begynde. For når noget er slut, giver det automatisk plads til nyt.
Nu går disciplene da også for alvor og med nyt livsmod i gang med deres gøremål. Livet er blevet nyt igen.

"Du sender din ånd, og der skabes liv, du gør jorden ny" - hørte vi fra det gamle testemente.
Noget nyt begynder. En ny epoke: åndens tid.

I dag hører vi at "således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv."

Ikke ét ord om helligånden, havde evangeliet til i dag at sige. Ikke ét! - og det er dog 2. pinsedag.
Men det kan der være en vis logik i:
Vi har sikkert alle sammen en eller anden gang oplevet at være til en virkelig god fest. Sådan en aften hvor alt går op i en højere enhed: maden, vinen, talerne og samtalerne ved bordet - der er en fornemmelse af samhørighed og fællesskab, ja, næsten kærlighed til alle der er med.
Så skal der bare være én, der begynder at dissekere stemningen med et: Er det ikke dejligt i aften, er det ikke en god stemning - og stemningen fordufter promte! Man skal ikke tale om den gode ånd.
Tilsvarende er det heller ikke nødvendigvis morsomt at høre et foredrag om humor.

Til pinse skal der tales ud af ånd, og ikke om ånd.
Helligånden bryder sig i øvrigt slet ikke om at man taler om den - den vil hellere at vi taler om Kristus, har jeg engang hørt én sige.
Og det er just hvad evangeliet til i dag gør.

Man har kaldt dagens evangelium for "den lille bibel", fordi her er alting sagt; alting sagt, om det at være elsket af Gud.

Guds kærlighed er nemlig ikke af den romantiske, inderlige, følelsesfulde slags.
Når der står "således elskede Gud verden, så er "således" ikke "i så høj en grad og så inderligt" elskede Gud verden.
Nej, "således" er sådan elskede Gud verden. På den måde elskede Gud verden, at han gav os sin søn.

Det er evangelisten Johannes der skriver det.
Den samme evangelist, der begynder sit evangelium med at slå fast, at da Guds søn fødtes, da er det Guds ord, der får liv iblandt os, og gennem sønnens liv taler Gud selv.

For således elskede Gud verden; "på den måde" elsker Gud verden at han vil fællesskab med den og med os, der lever i verden.
Han vi kende os og være fortrolig med os. Og det blev han gennem sin søn, der var en del af os og af verden.

Den, som tror på sønnen, den, som hører hans ord, hører Gud selv, og den, der har hørt Guds egen tale, har fået et sted at være, har fået et hjem hos Gud.

For Guds tale er kærlighed, og der, hvor man er elsket har man hjemme. At elske er at høre til.
Sådan har vi det også med hinanden. Man hører til hos dem, man elsker; det er dér man er hjemme.
Og det er dette, at være hjemme hos Gud, evangelisten Johannes kalder det evige liv.

Det er i himlen, og det er på jorden, for det er alle vegne, hvor kærlighedens ord høres og hvor Guds Rige sker.

Og dommen er såmend blot den, ikke at tage imod det.
Dommen er at lyset er kommet til verden, så vi pludselig ser, hvor mørkt her i grunden er.

Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden; had og dom og straf og skel mellem mennesker, det klarer vi til fulde selv;
Men Gud sendte ham, for at verden skal frelses ved ham.

Og vi bliver frelst når vi fatter kærlighed til evangeliet om Jesus, for så åbnes vi op, så Guds ånd kan komme til os og tage bolig i os. Gøre os hjemme hos sig, og den hjemme hos os.

Og på den måde er vi kommet til vejs ende med historien om Guds kærlighed til verden.
Nu kan rulleteksterne køre over skærmen og lyset udefra trænge ind; Historien er på én gang både slut og lige begyndt.
For livet går jo videre - når dørene går op og man træder udenfor kan man se at det måske har regnet, måske har man travlt og skal nå en bus - man skal i hvert fald noget.

Og det vi skal, er at lade Ånden blive i os.

Når vi på næste søndag går ind i den lange trinitatisperiode - den grønne tid i kirkeåret, hvor det handler om troens liv og vækst - så skal vi gøre det med Guds Ånd og Guds kærlighed i ryggen.

Så vi kan leve det kærlighedens og åndens liv, der er Guds mening med os: nemlig høre hans ord og holde hans bud: elske Gud af hele vores hjerte, sind og sjæl, og elske vores næste som os selv.

Amen


Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring