Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 7. oktober 2007

18. søndag efter trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus - svar:

Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes de, og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve: "Mester, hvad er det største bud i loven?" Han sagde til ham: " 'Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.' Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: 'Du skal elske din næste som dig selv.' På de to bud hviler hele loven og profeterne."

Mens farisæerne var forsamlet, spurgte Jesus dem: "Hvad mener I om Kristus? Hvis søn er han?" De svarede: "Davids." Han sagde til dem: "Hvordan kan David så ved Ånden kalde ham herre og sige:

'Herren sagde til min herre:
Sæt dig ved min højre hånd,
indtil jeg får lagt dine fjender
under dine fødder?'

Når David altså kalder ham herre, hvordan kan han så være hans søn?" Ingen kunne svare ham et ord, og fra den dag turde heller ingen længere spørge ham om noget.

Matt 22,34-46



Kære menighed - overvej lige et øjeblik - hvordan har vi det med regler, bud og love. Det er nok lidt svært at sige noget om generelt, men jeg vil prøve at sige noget om det - ud fra nogle tanker man kan gå og gøre sig.

Det ser ud til, at der i de senere år har været en opstramning under vejs i den almindelige opfattelse af retskaffenhed og lovens krav og absoluthed.

Det er en velkendt historie at fra midten af det 20.årh og navnlig fra 1960´erne og årene frem var en epoke, hvor alle autoriteter i samfundet stod for skud, hvor det blev godt og legitimt at sætte spørgsmålstegn ved alt, og hvor det moderne menneske, i individualismens navn, satte sine egne normer og regler både indadtil i sit private liv og udadtil i samfundet. Moralen blev helt privatiseret, næsten afskaffet og helt generelt var holdningen til samfundets lovgivning meget kritisk.

Tendensen vendte i 80’erne - og i 90’erne og op til i dag har der været en noget mere venlig holdning til det, at der altså er nogle love og regler, som skal følges. Og så kommer der et "MEN". For der er i hele forholdet, det men, at ændringen i holdninger til normer, regler og love alligevel er noget begrænset. Vi tænker stadig uhyre individualistisk, når vi personligt forholder os til regler og love. Det er set fra vores eget bekvemme perspektiv - og ikke hensynet til medmennesket, at tyngdepunktet ligger i vores forhold til loven.

Vi dispenserer glad og gerne fra de gældende regler for vores eget vedkommende. Hvis det i en bestemt situation passer os bedst at indrette os på en anden måde end det, der står foreskrevet, jamen så gør vi lige en undtagelse - bare lige sådan for os selv. Alle andre mennesker skal selvfølgelig følge reglerne - men vi laver, lige for en kort stund, vores egne regler. Det gælder i trafikken, skatter, told og afgifter, men det gælder også på endnu flere områder. Hver for sig har vi en tendens til at klippe en tå og hugge en hæl. Som egne herrer retfærdiggør vi lyn hurtigt over for os selv, at vi da godt lige kan parkere bilen i den reserverede bås osv.osv.

Så det er stadig småt med ændringerne i vores forhold til paragrafferne. Individualismen - altså det, at vi betragter os selv som en undtagelse fra andre, stikker stadig dybt i os.

For nogen tid siden havde jeg dog en anden oplevelse.

For et par måneder siden var jeg ude at køre en tur med en kammerat. Vi var på en kristen sommerlejr med en gruppe teenagere og ham og jeg havde fået den opgave at hente 6 kanoer i en bil med trailer. Denne kammerat skulle vise sig at være en noget atypisk repræsentant for sin egen generation. For at sikre sig at det han foretog sig var fuldt lovligt ringede han til politiet for at høre hvor stærkt man måtte køre i en bil med en trailer på en landevej. Ringe til politiet! Det var noget forbavsende, det er ikke hver dag man ser en ung mand af så retskaffen karakter, at man ringer til politiet i høflig forespørgsel om hvordan man gebærder sig i trafikken med trailer. Og hele vejen kørte han lige nøjagtig det han måtte - speedometertælleren blev hvor den skulle. Han var en undtagelse fra vores erfaring, der tit oplever hvordan folk kører derud af og så må de andre bare flytte sig.

Og da han og jeg var kommet tilbage med kanoerne og vi skulle finde en passende sø at sætte kanoerne ud i - var han lige så fuld af hensynsfuldhed og retskaffenhed. Vi fandt en sø i nærheden af vores lejr og via nummeroplysningen ringede han til kommunen for at lige høre om det var tilladt at sejle med kanoer dér. Medens han snakkede i telefon så jeg for mig hvordan en flok halvfulde gymnasieelever bare larmende ville have søsat kanoerne i søen - uden tanke på om det var tilladt eller om det til gene for nogen. Dette ville næppe have anfægtet nogen i en overskrift for det er blevet almindeligt. Men denne unge mand gjorde indtryk. Her var virkelig en frimodig ung mand, der ikke blot styredes af egen lyst og lune, men et menneske hos hvem regler og lov var alvor.

Hvad har det så med dagens evangelium at gøre?

Jo, se, det har det med sagen at gøre at farisæerne og de lovkyndige i dag spørger Jesus om, hvad der er det store bud i loven og Jesus svarer med en henvisning til kærligheden - og med en henvisning til sig selv. Der er mange spidsfindigheder i den sag, men det afgørende er, at Jesus erklærer, at loven med alle dens paragraffer og bud er givet til mennesket med det formål, at gøre livet mellem mennesker godt, smukt, fint, sandt og rigtigt. Dermed er loven dybest set skænket i kærlighed. Grundlæggende er loven altså givet for at få menneskelivet til at fungere. Problemet er imidlertid, at vore holdninger til normer og love let bliver lunkne og tarvelige, fordi vores holdninger let taber forbindelsen til den kærlighed, hvori loven er skænket. Hvis forbindelsen i os, mellem vore holdninger til regler og love og den kærlighed hvori loven er givet, var intakt, så ville vi i langt højere grad gøre det, der fremmer livet for hinanden og vi ville have et bedre blik for vores medmenneske i det daglige.

Den lov Gud gav til mennesket siger bl.a. "Du må ikke slå ihjel, Du må ikke stjæle, Du må ikke bagtale andre osv." Disse ting ville vi næppe gøre over for de mennesker, der står os nærmest. Hvis ikke vore holdninger til loven var blevet lunkne - og hvis ellers kærligheden til Gud og verden var stærk nok, så ville vi som mennesker også gøre som loven foreskriver over for dem vi møder på vor vej.

For at holde os på ret kurs kan Jesus sammenfatte loven i det dobbelte kærlighedsbud, der siger' Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og din næste som dig selv. Dermed er lovens vigtigste ramme sat. Her følger et du skal! Dette bud sætter mennesket som en tjener under en lov, hvor der ikke gives nogen mulighed for at dispensere fra lovens krav eller mulighed for at krybe uden om. Dette lovens påbud umuliggør i praksis at vi kan finde vore egne bekvemme og magelige undtagelser for at slippe for at tjene Gud og næsten. Dette kærlighedsbud ophæver vores eget krav på kærlighed og sætter hver enkelt af os i et kærlighedskrav fra Gud og vores medmennesker. De har krav på os. Man er ikke sin egen herre, man er de andres tjener.

Biskop Jan Lindhardt siger det samme på en anden måde:

"I Jesu forkyndelse er jeg ikke hovedpersonen i mit eget liv.
Der er altid to andre, som er vigtigere end mig selv.
Den ene er Gud og den anden en min næste.
Først på tredjepladsen kommer jeg selv ind i billedet!"

Dermed er vi nu klar til at stille dagens vigtigste spørgsmål: Er den kærlighed og opofrelse vi ser i Jesus Kristus bare noget, der begrænser sig til et tilfældigt historisk menneske en gang i fortiden? Var den det - havde vi næppe haft kirker i hele verden i dag. Eller er den kærlighed, som træder frem i Jesus, Guds forkyndelse af livets og evighedens mening og indhold for al fremtid? Tror vi på livet som kærlighedens dybe sammenhæng eller gør vi ikke?

Tror vi på Kristus som den, der på vegne af os fuldkommengør lovens krav om at elske næsten, som vi ikke selv kunne leve op - eller tror vi det ikke?

Er du og jeg i vores forhold til os selv, livet og vore omgivelser dybest set overladt til os selv - eller er vi i det altsammen en del af Guds den store helhed, hvor kærligheden var der før os, er der som grunden under os og forbliver der

som den magt, der bærer os ind i hans evighed?

Kort sagt tror vi på kærligheden eller gør vi ikke? Gør vi det, så gives der ingen lunken dispensation fra den.

Ja man må nok indrømme, at det kan være en stor mundfuld at leve på den tro. Ja det kan man faktisk bruge hele sit liv på at øve sig på. Amen.

Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring