Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 4. november 2007

Alle Helgens Søndag

Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:
"Salige er de fattige i ånden,
for Himmeriget er deres.
Salige er de, som sørger,
for de skal trøstes.
Salige er de sagtmodige,
for de skal arve jorden.
Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden,
for de skal mættes.
Salige er de barmhjertige,
for de skal møde barmhjertighed.
Salige er de rene af hjertet,
for de skal se Gud.
Salige er de, som stifter fred,
for de skal kaldes Guds børn.
Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed,
for Himmeriget er deres.
Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer."

Matt 5,1-12



I år er det 10 år siden, at meddelelsen om Mother Teresas død indløb til verdenspressen. Den 5. sept. i 1997 sov den verdens kendte katolske nonne stille ind. Det var en bedrøvet verden, der modtog meddelelsen om dette fantastiske menneskes død. Denne kvinde, der uden mage kæmpede en livslang uselvvisk kamp for at bedre vilkårene for tusinder af fattige, syge og hjælpeløse mennesker i Indien. Med hendes død var verden blevet fattigere.

Som luthersk-evangelisk kirke tilbeder vi ganske vist ikke helgener, ja dette overlader vi den katolske og ortodokse kirke, da vi principielt mener, at alle mennesker er lige overfor Gud og ingen kan siges at have en eksklusiv viden om Gud og eller et særligt tæt forhold til Gud.

Alligevel har Mother Terasa fortjent en vis omtale på denne Alle Helgens søndag, hvor vi netop mindes de døde.

Mother Teresa er godt nok ikke helgenkåret endnu, men 6 år efter sin død i 2003 opnåede hun, i øvrigt helt udsædvanligt hurtigt, at blive saligkåret. Saligkåringen er i den katolske kirke det første skridt hen i mod en evt. senere helgenkåring.

Mother Terasa blev født i 1910 i en lille by i Albanien. En streng katolsk og from opdragelse lærte hende tidligt, at med til den kristne pligt hørte, at man skulle hjælpe dem, der var fattigere end en selv.

Siden blev hun nonne i Loreto-ordnen. En vigtig læresætning fra en anden nonne skulle blive meget central i Mother Teresas arbejdsliv. Nemlig en læresætning, der sagde: " At tjene Gud ved at gøre det mest trivielle arbejde så godt som muligt - og at være glad og munter, mens man gør det."

Efter nogle år i kloster fik Mother Terasa en religiøs oplevelse, et syn, som hun opfattede som om Gud havde nye planer med hende. Hun trådte ud af ordenen og uden bopæl, uden lokaler, tavle eller kridt begyndte hun at undervise fattige mennesker i Calcutta.

I sit virke for de fattige stiftede hun en organisation ved navn Missionarys of charity", der siden skulle vokse sig meget stor med tusindvis af medarbejdere. Som årene gik blev hun mere og mere kendt og populær og blev inviteret til fine middage, men hun afslog altid og lod alle midler tilflyde de fattige. Gennem hele liv sit undede hun kun sig selv den mest nødvendige søvn og spiste helst kun ris og salt.

I Mother Terasas levetid er hele den vestlige verdens kulturelle udvikling i idet 20.årh gået retning af sekularisering, forbrugerisme, individualisme på alle tilværelsens områder med en filosofi om, at enhver er sin egen lykkes smed. Med mellemrum har den vestlige verden kigget tilbage med beundrende forbløffelse på denne kvindeskikkelse, der er gået i den modsatte retning af den selv. Så uselvvisk og selvopofrende har hun viet hele sit liv, tid og ejendom til at hjælpe de fattige.

Dybt fra sjælens dybde dukker spørgsmålet op; hvem af os bliver mon salige?

Mother Teresa udlevede så radikalt budet om at elske Gud og tjene sin næste at kun få andre i historiens løb har præsteret det samme.

Det er vanskeligt at vurdere hvad der har været hendes dybere motiver for denne livslange kraftpræstation - har det været at finde nåde for verdens og Guds øjne? Har det mon været ud fra ordene fra dagens evangelium: "Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed"?

For et par måneder siden indløb der så en anden opsigtsvækkende nyhed til verdenspressen. Gamle dagbogsnotater fra Mother Teresa kunne afsløre, at den gamle fromme kvinde i virkeligheden selv har befundet sig i en åndelig krise i lang årrække. Igen skulle denne nyhed udløse en undrende forbløffelse i hele den vestlige verden. Havde denne stærkt religiøse kvinde alligevel følt, at Gud ikke var med hende, at Gud havde forladt hende, at Gud ikke var til? En nær bekendt spurgte mig om jeg da ikke følte mig trist til mode ved denne nyhed om at den kvinde, der var et levende symbol på at Guds vilje kunne sætte sig suverænt igennem hos nogle mennesker, alligevel selv havde tvivlet på Gud i meget af hendes liv. Jo et eller andet sted var det nok for mange lidt nedslående at høre, at et af de mennesker man troede havde vished om Gud, alligevel var tynget af stor personlig tvivl. Kunne det mon være, at hendes motiv paradoksalt nok havde haft en overbetoning af selv at ville nå til Gud og netop det udløste hendes åndelige fortvivlelse?

Fra vores egen kirketradition har vi også en fremtrædende skikkelse, der også i en periode af sit liv kæmpede en strid kamp for at ære Gud og finde nåde for Guds øjne. Augustinermunken Martin Luther levede også i en årrække efter nogle meget strenge munkeregler, hvor han gjorde alt for leve fuldstændig uselvvisk - fuldstændig i hjælpende hengivenhed for sine brødre i klostret. Han knoklede som en besat med at gøre gode gerninger for at nå det punkt, hvor kunne få vished for Guds nåde og accept. Skønt nok så flittig og omhyggelig, nåede han aldrig det punkt. Ikke fordi han ikke prøvede hårdt nok, for det gjorde han sandelig, men fordi han pludselig gjorde sig en religiøs erfaring midt i sine voldsomme anstrengelser og sin åndelige krise. Midt i sin åndelige kamp gjorde han nemlig en opdagelse, der med ét forandrede alt. Luther opdagede, at kernen i Det nye Testamente er, at mennesket ikke er henvist til at gøre sig retfærdig over for Gud ved hjælp af gode gerninger. For Gud har i Jesus Kristus vist, at Han er en nådig Gud. Luther erfarede således på den hårde måde, at overfor Gud drejede det sig ikke om nå op på et acceptabelt niveau. Han skulle ikke kæmpe for at blive en helgen. Han opdagede at hans motiv havde haft en overbetoning af selv at ville nå til Gud. Gud ville alligevel godt kendes ved Luther som almindeligt menneske i al sin syndighed. Han erfarede en røst, der sagde: Du er accepteret som den, du er på trods af du er uacceptabel.

Se, det er evangeliets pointe, at vi mennesker ikke skal jagte efter at bringe os selv i en fremtrædende position for Guds øjne, for Gud er allerede kommet til os med sin kærlighed, her, hvor vi er. I saligprisningerne fra Matthæus evangeliet hedder det da også: Salige er fattige, salige er de sørger, salige er de sagtmodige. Det hedder ikke, at de skal blive salige. Ikke sådan, at nu er Gud ganske vist borte fra os, men Han vender sikkert tilbage og så skal alt blive godt. Nej pointen er, at Gud er der for de lidende her og nu. Pointen er, at her og nu er Guds Himmerige deres, og hvor Gud er, er der kærlighed, tilgivelse, barmhjertighed og fred. Så er det ikke nødvendigt at kæmpe sig væk, at kæmpe sig op til Guds nåde. Pointen er, at denne skænkede salighed slår først sin rod, når man over for Gud accepterer budskabet om at man er accepteret som den, man er! Uanset hvor meget længsel og fortvivlelse spærer vores vej til Gud, så har Gud fundet vej til os. Gud kom endda helt derned til os hvor vi befandt os i fortvivlelsen og gjorde sig til en af os - et menneske. Med Guds kærlighed og accept i ryggen er det atter blevet muligt at finde sig selv og finde fred med sig selv. For den almægtige Gud, der nok ser alle vore gerninger og motiver, ser også, at vi ikke kan leve op til hans vilje. Han har i Jesus Kristus vist os, at han vil være vores kærlige og tilgivende far her, hvor vi er. Nu og altid.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring