Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 11. november 2007

23. søndag efter trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde: "Mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke retter dig efter andre, for du gør ikke forskel på folk. Sig os, hvad du mener: Er det tilladt at give kejseren skat eller ej?" Men Jesus gennemskuede deres ondskab og sagde: "Hvorfor sætter I mig på prøve, I hyklere? Vis mig skattens mønt!" De rakte ham en denar. Og han spurgte dem: "Hvis billede og indskrift er det?" "Kejserens," svarede de. Da sagde han til dem: "Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!" Da de hørte det, undrede de sig og forlod ham og gik deres vej.

Matt 5,1-12



Kære menighed.

Dybt i mennesket ligger der en trang til at ville markere sig - en trang til at ville afmærke sig. Det kan man se alle steder, hvor mennesker har opholdt sig. Uanset hvor vi bevæger os hen i historiens tid og rum, så kan vi se, at hvor der har været mennesker, har mennesket sat sine mærker, lavet sin indgraveringer, skrevet sine indskrifter. F.eks. hvis tager man til Syd-frankrig kan man finde hulemalerier, hvor mennesket i bjerghulernes vægge har indgraveret tegninger af dyr, af figurer, af forskellige symboler og af sig selv. Man kan også bare gå en tur på kirkegården og besigtige de mange gravstene, der rummer mangfoldige indgraveringer og oplysninger om afdøde personer. Mennesket higer efter at udtrykke sig i et fast materiale, som sten og stål, for sætte sine spor og efterlade sit aftryk for eftertiden. Mennesket higer efter at sætte sit aftryk i noget, der varer ved ud over menneskets egen timelighed.

Ved at studere hvordan forskellige symboler, dyr og mennesker er blevet aftegnet, kan man ofte få en idé, hvordan de er blevet betragtet. Det spændende ved at studere menneskets kulturhistorie er at se hvilke forskellige ting, mennesker, dyr der er blevet guddommeliggjort i tidens løb. Går man længere frem i tiden fra jægertiden og frem til de store civilisationers riger kan man se hvordan store magtfulde herskere og kejsere blevet guddommeliggjort og man har skabt myter om dem og skabt funklende billeder og skulpturer af dem.

Fra nyere verdenshistorie kan man pege på forskellige politiske ledere og statsfolk, der også er blevet afbildet i kunsten og guddommeliggjort. Man kunne nævne mange politiske ledere som i tidens løb er blevet guddommeliggjort. , Alexander den store ,den romerske kejser Tiberius, og fra nyere tid Mao , Hitler og Stalin. Fælles for disse fremtrædende personer var at de havde tiltvunget sig den rå magt, at samtiden havde guddommeliggjort dem, at de selv troede på egen guddommelighed.

Det tragiske er, at deres magtudøvelse næsten altid har antaget en dæmoniske form, som er resultatet hver gang en dødelig ting eller person hæves op og gøres guddommelig. For intet menneske, dyr eller ting kan i virkeligheden holde til at blive guddommeliggjort, personen vil i stedet, forvrænges og antage en dæmoniske skikkelse - for det har ikke kraften til at bestå af sig selv - den kraft har kun Gud.. De nævnte historiske personer var totalitære og brutale i deres magtudfoldelse og krævede almindelige menneskers totale underkastelse og tilbedelse. Disse tyranner og diktatorer blandede det religiøse sammen med det politiske, idet de krævede selv at blive tilbedt samtidig med at deres udstedte love skulle overholdes. Den politiske og religiøse dimension blev ikke skilt, men blev uskøn blandet sammen.

Den romersk kejser Tiberius på Jesu tid var ingen undtagelse. Han krævede, at alle folk totalt skulle underkaste sig ham. I religiøs forstand ved at jøderne skulle tilbede ham og i verdslig forstand ved at jøderne skulle svare skat til ham og overholde romersk lov.

Han lod sit billede indgravere og afmærke på mønterne og med sin totalitære magt udstedte han både verdslige og religiøse love, som lod ingen være i tvivl om hvem, der bestemte i riget og hvem, der skulle tilbedes.

Men netop på denne tid i Tiberius’ regeringsperiode skete, der noget, der ændrede verdenshistorien. Gud gav sig til kende på ny og definitiv måde. Han gjorde sig til et menneske i Jesus Kristus. Nu ville Gud lade sig selv afmærke og indgravere i et menneske i vores virkelighed og det blev begyndelsen på ny epoke for menneskeheden. Ja, det står fast, at kærlighedens magt her satte sig igennem. Nu skulle det være slut med dæmoniske magter, der ville ofre mennesket i egen sags tjeneste. I Jesus Kristus gjorde Gud sin nye virkelighed synlig - en kærlighedens virkelighed, der skulle erstatte den gamle virkelighed.

Men Jesu nye virkelighed stødte på modstand. De fromme farisærere i dagens evangelium så sig mere og mere sure på Jesus og de prøvede at lokke Jesus i en fælde. De spurgte om det var tilladt at give kejser Tiberius skat. Hvis Jesus svarede " ja det er tilladt" så kunne han anklages for at støtte den romerske besættelsessmagt. Svarede Jesus "nej, det er ikke tilladt" ville han kunne anklages for at være en farlig oprører for romerne og for samfundets orden og han ville let kunne straffes derefter. Men Jesus giver dem et uventet svar ; Giv Kejseren hvad Kejserens er, og Gud hvad Guds er.

Fra det øjeblik blev forholdet sat for os kristne. Nu er det Gud, der indgraverer noget i panden på os. Han har indgraveret i os, at vi er født til et dobbelt borgerskab. Vi har hjemme både i det jordiske og i det himmelske. Vi har et jordisk borgerskab, idet vi er borgere i et samfund med myndigheder, der nok er indsat af Gud, men ikke er guddommelige. Det er vor kristne pligt at være lydige mod disse myndigheder, men ikke guddommeliggøre dem. Det er den ene side, den verdslige side, - den anden side er, at vi skal tro på Gud, ham, der kan genkendes ved at se på Jesus Kristus, det er den åndelige side. Den Åndelige side, for Jesu nye virkelighed er ikke noget man kan lave politisk program på: Mit rige er ikke af denne verden. mit rige er fra Gud siger Jesus et sted. .Jesu nye virkelighed og kærlighed handler om dit forhold til Gud og dit forhold til din næste. Dermed er forholdet sat: Giv Kejseren hvad Kejserens er, og Gud hvad Guds er.

Vi behøver ikke længere, at markere os i hulemalerier eller rejse monumenter over os selv for at sætte os spor, for Guds evige kærlighed er kommet til os. Guds evige kærlighed er kommet og omslutter os og rækker ud over vores egen timelighed. Vi kan se det i nadveren. Om et par minutter , når vi går til nadver, kan man kaste et blik på det brød, der omdeles. Her er Jesus Kristus, den korsfæstede, Guds søn, indgraveret. Jesu kærlighed gør vi til vores ved at spise brødet og mindes ham.

Vi kan se det i dåben. Vi har lige døbt et barn her i kirken og dermed er barnets navn blevet indgraveret i Guds virkelighed. og Guds billede er indgraveret i os. Ja, ved dåben bliver det endnu engang gjort tydeligt: vi får indgraveret evighedens korstegn både for ansigt og bryst, til et vidnesbyrd om at vil skal tilhøre den korsfæstede Herre, Jesus Kristus.

Dermed er Guds evighed og kærlighed er kommet til os og har sit uudslettelige spor i os nu og for altid.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring