Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 25. november 2007

Sidste søndag i kirkeåret

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

Jesus sagde: "Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv."

Matt 25,31-46



Som I nok kan høre handler evangeliet til i dag om Guds dom over mennesket. Det er en af de mest berømte og berygtede afsnit fra evangelierne med visionen om hvad der skal ske på den berømte dommedag, hvor al verden skal træde frem for Kristus. Jesus Kristus har af Faderen som den eneste har fået fuldmagt til at fælde dom over mennesket og dets gerninger. Det er en barsk vision, der her stilles til skue, her i Matthæus Evangeliet. Der er ikke ligefrem, en tekst, der har fået meget fremtrædende plads i de nyere børnebibler - eller ligefrem en hyggelig historie forældre lige haler frem ved sengekanten som godnat læsning for børnene. Denne Lignelse rummer en vision om dommedag med frelse og fortabelse og evig ild, som mange forældre nok helst vil skåne deres børn for at høre om.

På denne dommedag skal alle verdens folkeslag, hver enkelt menneske, iflg. lignelsen træde frem for Kristus. De retfærdige og frelste, på højre side, skal belønnes med at få Gudsrige i arv, medens de uretfærdige og de onde, til venstre side, straffes med evig ild.

Det lyder næsten som om at hvis evangeliet ikke kan få det ulydige og selvoptagne menneske til at makke ret, så kan evangeliet true med en hinsidig dommedag og dens straf.

Men evangeliet om Kristus er et glædeligt budskab, der ikke truer med straf eller tvinger med magt, men er en kærlighedens kraft, der taler med myndig røst.

Hvordan skal vi forholde os til denne dommedags tale ? Ja vi skal tage dommedagstalen med ophøjet ro.

Hvad menes der i grunden med dommedag - hvilken erfaring har vi af dom ?

Ja - det almindelige menneskeliv vi lever hver især er der nu egentlig så rigelig fyldt med dom.

F.eks. ved begravelser ønsker folk sommetider at høre Kim Larsens sang "Om lidt bliver her stille". Den sang handler egentlig mere om dom end om tilgivelse. Om lidt bliver her stille. Fik du set det du ville - gjorde du ikke ? Der fældes dom over vores eget liv, fik vi brugt de muligheder, der bød sig, fik vi brugt talentet eller blev det gravet ned.

Der er altså rigelig med domfældelse og vurdering i menneskelivet, Når vi hver især går i seng i aften er næppe den store dommedag, der fylder vort sind. Når dagen er omme er vores sind nok oftere fyldt med tanker om vi nu også fik klaret de og de gøremål godt nok og tanker om hvad der blevet klaret knapt så godt. - var jeg god nok i dag , var en god nok ægtemand, en god nok far eller mor, god nok på mit job osv. Det er allerede vores samvittighed, der fortæller os om noget gjort er tilstrækkelig godt. Det engelske ord for samvittighed, conscience, har latinske rødder og kommer af con -scientia, som betyder "med -viden" - altså har samvittigheden med-viden om vore gerninger, de gode og de onde gerninger , og i samvittigheden ved vi om det vi har gjort, er gjort i Kristi navn eller ej.. Vores fra Gud givne samvittighed er den instans i os, der er med til at fælde dommen over vores gerninger i det daglige. Det er også det lignelsen her siger: Var du i dit liv til stede for din næste? Tog du dig af den syge og den fremmede og den sultne du mødte eller kiggede du den anden vej?

Dommedagsberetningen til i dag er i det hele taget en beretning, der kalder på en teologisk udredning og redegørelse for at blive forstået.... Og er der noget teologer og præster kan blive svært uenige om, så er det diskussionen om dommedag.

For et halv års tid siden deltog jeg i et teologisk foredrag på en højskole, der netop handlede om dommedag.

Foredragsholderen holdt et to timers langt foredrag om dommedag. Han startede med at sige, at enhver tid kan kendes på hvad den helst ikke vil tale om, hvad den fornægter. Han hævdede, at netop dommedag i vor tid er noget vi kun nødigt taler om. Foredragsholderen kritiserede vor tids teologer og præster for at forråde kristendommen ved at overhøre og forbigå den nødvendige og konkrete tale om dommedag. Han kritiserede vores tids præster for at være nogle slappe, inkonsekvente og naive forkyndere, der forrådte Biblens ord ved at gøre Gud rar og kærlig og gøre nåden billig. Kritikken gik på, at vor tids præstestand generelt var blevet for sødladne, Guds kærlighed var blevet inflationsramt og lalleglad, idet alle kan få del i den kvit og frit - foredragsholderen savnede konsekvens og en karsk, hård og konsekvent dom over det ulydige menneske. Præsterne har fået travlt med at bortforklare Dommedag, reducere den til et symbol, hævede han.

Foredragsholderens tale om dommedag faldt i god jord i den lyttende forsamling, der slugte det hele råt og det var lige som om at tilhørerne endelig havde fået tilfredsstillelse ved at høre denne kritik af præsternes forkyndelse. Ingen sagde et ord, ingen spørgsmål, ingen kritik. Da foredragsholderen var færdig og trådte ned fra talerstolen - rejste mødelederen sig op og erklærede at det foredrag vi lige havde hørt, var en god og sand forkyndelse, og den burde skulle stå alene og uimodsagt. Og det blev den. Det var en tilfreds forsamling af kirkefolk, der uden at sige et ord lænede sig tilbage i stolene og glædede sig over, at dommen også skulle fældes over sådanne nogle forræderiske forkyndere, der ikke vil tage dommedag bogstavelig nok. Ingen vovede at sige foredragsholderen imod. Eller også var tilstedeværende enige med ham.

Man kan også møde mennesker, der er vældig optaget af evangeliets afsnit om Dommedag af andre grunde. Ofte nidkære og selvretfærdige mennesker, der vil gerne vide besked om Dommedag og blander gerne tanken om dommedag med rare tanker om sig selv og egne fortræffeligheder. Det selvretfærdige menneske vil gerne smæske sig i en sød fantasi om hvem der mon kommer til at stå til højre for Kristus, de frelste og retfærdige, der skal arve gudsrige. Og hvem, der kan se frem til evig dom og straf.

Hos andre mennesker rejser Dommedagstalen rejse en angst i os for fortabelse, fordømmelse og straf.

Kan det virkelig være meningen at vi skal gå og frygte en hinsidig dommedag ? Nej det kan det sørme ikke. Hver gang mennesket forsøger at se Gud i kortene og søge ind i overspændte forestillinger om dommedag løber mennesket panden mod en mur, en grænse , mennesket bliver sat tilbage på sin plads i nuet, i dagligdagen med dens gøremål og pligt. Vi mennesker har intet at bestille med at spekulere i dommedagsforestillinger. Vi skal ikke spekulere i hvem, der bliver frelst og hvem, der går fortabt - det er ikke vores sag. Vi er fritaget for at dømme. Dommeren og forsvareren er Jesus Kristus. Og Når Vor Herre , Jesus Kristus, kaster sit blik på vores liv så tænk på ordene i Markus evangeliets begyndelse. "Tiden er inde, Guds rige er kommet nært, omvend jer og tro evangeliet!" For med tanken på dommen over vores eget liv er det værd at huske, at Jesus Kristus, var den, der aldrig blev træt af at stille sig hen ved synderen og dem, der svigtede ham. Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. En dom over mennesket, hvor Guds kærlighed får det sidste ord.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring