Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 2. december 2007

Første søndag i advent

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Jesus kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op. Man rakte ham profeten Esajas' bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet:
"Herrens ånd er over mig,
fordi han har salvet mig.
Han har sendt mig
for at bringe godt budskab til fattige,
for at udråbe frigivelse for fanger
og syn til blinde,
for at sætte undertrykte i frihed,
for at udråbe et nådeår fra Herren."
Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham. Da begyndte han at tale til dem og sagde: "I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse." Alle gav de ham deres bifald og undrede sig over de nådefulde ord, som udgik af hans mund, og de spurgte: "Er det ikke Josefs søn?" Han svarede dem: "I vil sikkert bruge denne talemåde mod mig: Læge, læg dig selv! og sige: Vi har hørt om alt det, der er sket i Kapernaum; gør det samme her i din hjemby!" Men han sagde: "Sandelig siger jeg jer: Ingen profet er anerkendt i sin hjemby. Og jeg siger jer, som sandt er: Der var mange enker i Israel på Elias' tid, dengang himlen var lukket i tre år og seks måneder, så der blev stor hungersnød i hele landet; og Elias blev ikke sendt til nogen af dem, men til en enke i Sarepta i Sidons land. Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid; og ingen af dem blev renset, men det blev syreren Na'aman."
Alle i synagogen blev ude af sig selv af raseri, da de hørte det; de sprang op, jog ham ud af byen og drev ham hen til kanten af det bjerg, deres by var bygget på, for at styrte ham ned. Men han banede sig vej imellem dem og gik.

Luk 4,16-30



Advents tid. Ordet Advent kommer af latin adventus Domini ; Herrens komme. Vi har i dag taget hul på et nyt kirkeår, hvor præsterne går tilbage til at prædike over anden tekstrække igen. Advent er kirkens nytårstid og forberedelsestid til julen.

I adventstiden har vi en skik med at markere festen ved at tænde lys i en adventsdekoration - den skik er her i landet en 80-100 år gammel. Men det at fejre advent går skam meget længere tilbage i historien. Adventsfejringen går hel tilbage til oldkirken, til det 6. årh. efter Kristus, der mener man, at kunne finde sikre spor af man har fejret advent som kirkelig fest. Tilbage i oldkirken og op i middelalderen foregik adventsfejringen anderledes strengt som en fastetid, der var omgivet af en vis alvorlighed og stilhed. Man fastede skam. dvs. man afholdt sig fra at spise og drikke løs og holdt igen med det al det lystlige, der holdtes ingen bryllupper i adventstiden, der var ingen orgelspil til gudstjenesten og alterbilledet blev dækket til. Man fastede i ugerne op til jul i oldkirken, særligt blandt munkene i klostrene, for man mente, at på tom mave kunne man nemlig lettere tænke på det evige og hellige frem for det forgængelige. Fasten var en opbyggelig forberedelsestid, idet at man på den måde kunne få en passende ro til at tænke på det nært forestående: Jesu fødsel.

Og det var også i det 6 årh. man enedes om at advent skulle markere kirkens nytårsdag. Men de kristne kirker blev ikke enige om hvor længe adventstiden skulle vare; 4 uger eller 6 uger afhængig af om man befandt sig i den græsk-ortodoks, katolsk, eller prostestantisk kirke. Men adventstiden tog form og blev en ventetid, en forberedelsestid til julen med nyheden om Guds komme til jorden i Jesus-barnet. Med reformationen i 1536 afskaffede kirken de strenge krav til folks gøren og laden i adventstiden og den gamle tradition med at faste i adventstiden er blevet vanskelig at spore i dag.

Advent er altså forventningens tid og det begynder i dag, hvor vi hører hvor rasende tilhørende bliver efter at Jesu har talt i syngogen i Nazareth; de fører ham til randen af det bjerg, deres by er bygget på for at kaste ham ud og slå ham ihjel.

Hvad havde Jesus dog gjort dem ?

Jesu tilhørere i synagogen var meget optaget af det Jesu sagde, da han læste op fra profeten Esajas, som de elskede højt. " Herrens ånd er over mig, fordi han salvede mig , at jeg skal gå med glædesbud til fattige. Han sendte mig for at udråbe for fanger, at de skal have frihed, for blinde for at de skal få deres syn... og udråbe et nådeår fra Herren. Jesus kunne næppe have valgt et dejligere sted at læse fra for tilhørerne. De elskede det sted hos Esajas, de sad i synagogen og mumlede med for de kunne passagen uden ad. Det Jesus læste for dem, handlede jo om, at de alle levede i forventning om, at engang i fremtiden skulle befrielsen komme, engang skulle livet blive nyt og godt, engang skulle fjenderne sendes bort. Det var bestemt en tekst, der kunne opmuntre de ellers så undertrykte jøder. Nok var livet håbløst nu, men profeten lovede at engang skulle det hele blive bedre.

Jøderne blev vrede på Jesus for et ord han sagde. Han sagde i dag. I dag er dette gået i opfyldelse. I dag - ikke en gang i fremtiden , men i dag. Først så smilede de til ham, men så kom jøderne til at tænke hvem det var der sad og talte til dem, så stivnede smilene og de slog over i vrede. Hvad bildte Jesus sig ind at forkynde at nu var Herrens nådeår kommet?

Det er jo bare håndværkerssvenden Josefs søn omme fra hjørnet, der talte - hvem troede han egentlig han var? Ganske vist havde de hørt, at Jesus havde gjort undere, men han skulle da ikke komme og påstå med ham var profetien om bedre tider gået i opfyldelse.

Straks ville jøderne afkræve Jesu bevis og legitimation for sine ord. men han advarede dem og sagde : En profet er miskendt i sin egen hjemby. Og så kommer Jesus med legitimationen - to små historier, som de kendte i forvejen, men som skulle forklare for dem hvad herrens nådeår er:

I profeten Elias’ tid var der hungersnød i Israel og folk, navnlig enker og fattige, som ingen følte sig forpligtede over for, døde som fluer. Men hos en enkelt hedninge-enke, som Gud befalede sin profet at tage bolig hos, slap melet i krukken sørme ikke op, og olien i kruset slap heller ikke op.

Og der var i profeten Elias’ dage mange spedalske i Israel, og Gud lod dem dø, men en enkelt blev helbredt, og det var en hedning fra Syrien.

Sådan, sagde han, er Guds nådeår. Gud redder hvem han vil - ikke kun fromme og retskafne, som jødedommen mener, men hvem han vil, endog hedninger og vantro. Så der er hele to ting, der provokerer jøderne dels at nådeåret er nu i dag og at nåden også gælder hedninger og vantro.

Jesus siger: I dag er det ord om Guds nåde gået i opfyldelse for jeres ører.

I salme 74 Vær velkommen Herrens år sang vi om nådeåret, hvor Grundtvig siger om nådeåret siger, at Lyset kom til mørket julenat og der er intet menneske, der ikke skal oplyses af det. Livet sejrer over døden.

Da vi ikke kunne komme til Gud, nedsteg Guds kraft til os til vor menneskelige skrøbelighed. Så i dag 1.s.i. advent har vi lige har sunget

herrens ånd med vor Guds velbehag
nu bringer os glæde hver herrens dag.

Vi får altså livet skænket som gave fordi vi er elskede og skal leve det frimodigt.

At leve i forventning og frimodighed, som vi skal i adventstiden, er at elske livet i dag.

Her kan vi voksne nok lære af børnene, for de lever adventstiden i forventning. De åbner hver dag en ny låge i kalenderen og ser frem .

Hver dag er intens og pragtfuld for den leves i forventning .Børnene slår ikke tiden ihjel, men dagen leves dobbelt godt, for der er noget at glæde sig til.

Af barnet skal vi lære at leve ved både at være tilstede i nuet og samtidig leve i troen og glædens forventning.

Ikke at vi skal længes væk fra jordens daglige møje og kamp, men glæden er at himlen har rørt jorden, at Gud blive menneske i Jesus Kristus for at opfylde vores forventnings glæde.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring