Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 16. december 2007

Tredie søndag i advent

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Johannes' far, Zakarias, blev fyldt med Helligånden og profeterede:
"Lovet være Herren, Israels Gud,
for han har besøgt og forløst sit folk.
Han har oprejst os frelsens horn
i sin tjener Davids hus,
sådan som han fra gammel tid har forkyndt
ved sine hellige profeters mund:
at frelse os fra vore fjender
og fra alle dem, som hader os,
at vise barmhjertighed mod vore fædre
og huske på sin hellige pagt,
den ed, han tilsvor vor fader Abraham:
at fri os fra vore fjenders hånd
og give os at tjene ham uden frygt
i fromhed og retfærdighed
for hans åsyn alle vore dage.
Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet,
for du skal gå foran Herren og bane hans veje
og lære hans folk at kende frelsen
i deres synders forladelse,
takket være vor Guds inderlige barmhjertighed,
hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os
for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge,
og lede vore fødder ind på fredens vej."
Drengen voksede op og blev stærk i ånden, og han var i ørkenen til den dag, da han skulle træde frem for Israel.
amen.

Luk 1,67-80



Lukas er dén af de 4 evangelister, der har mest omtale af Johannes Døberen og dennes baggrund. Fra begyndelsen af Lukas evangeliet hører vi om Johannes Døberens forældre - Elisabeth og Zakarias. De levede begge retfærdigt og uangribeligt efter alle Herrens bud og forskrifter, men de var barnløse, for Elisabeth var ufrugtbar, og de var begge højt oppe i årene inden, de blev forældre.

Om Faderen Zakarias fortæller lukas evangeliet, at han var præst ved templet i Jerusalem.

En dag, medens Zakarias forretter tjeneste i templet, viser en engel sig for ham og fortæller, at hans

bøn er blevet hørt. Han skal få en søn, som han skal kalde Johannes. Johannes skal blive ham til fryd og glæde, og han skal blive stor for Gud, for han skal føre folket tilbage til Gud. Zakarias tror først ikke på englen, men englen giver ham da det tegn, at han fra nu af ikke skal kunne sige et eneste ord, før det, som han er lovet, er gået opfyldelse.

Denne lille episode er genlyd af en anden fortælling, nemlig den om Abraham og Sarah fra 1. Mosebog. Også de var langt oppe i årerne og barnløse, da de af Gud får løftet om Sara skal blive gravid med en søn, der fik navnet Isak.

Men hvor det dengang var Abraham, der troede, og Sarah, der lo af Guds løfte, der er det her, Zakarias, som tvivler. For da Zakarias kommer ud fra templet har han tabt mund og mæle - han kan ikke tale, men han må gøre tegn og fagter , og folk forstod, at Zakarias havde haft et syn.

Nogen tid senere gør englen også sit visit hos jomfru maria og bekendtgør, at hun skal blive gravid og føde en søn ved navn Jesus. Både Maria og Zakarias bryder ud i hver deres lovsang i glæde over deres kommende barn.

Sådan gør man, når man vil udtrykke noget særligt.

For der er tidspunkter i vores liv, hvor den daglige almindelige tale ikke slår til. Ved de tidspunkter, hvor vi får de mennesker, som vi elsker , og når vi mister de mennesker, vi holder af, kan vi ikke nøjes med vore egne ord. Da har vi brug for ord, der er så store, at de kan rumme den største glæde eller den dybeste sorg. Ord, der hæver os ud over den private grænse og sætter os ind i en sammenhæng, der er større. Der er altså tidspunkter, hvor den almindelige small talk, pludder og snak ikke er tilstrækkelig. Men så kan vi måske synge en sang eller salme. Når tilværelsen gør os stumme, kan vi låne digterens ord, for så længe vi lægger stemme til ordene, er de vor egne. Og når vi synger, er vi ikke længere alene med vore bitre eller lykkelige erfaringer. Da er vi forbundet med alle, der synger med. Og forbundet med dem, der har sunget de samme ord før os og fundet deres håb og deres trøst i dem og givet dem videre til os. Og endelig forbundet med dem, der forhåbentlig tager over efter os og tager dem i deres mund, når vi er døde og borte. Så længe vi synger, har vi erfaringer, tro, håb og taknemmelighed til fælles. Og Gud til fælles. Ordene og tonerne åbner vore øjne for det, vi ikke altid kan se af os selv: At det også er os, han har besøgt og forløst.

Derfor synger Zakarias i evangeliet til i dag. For det, der er sket er alt for stort til almindelig snak Pludselig står den gamle vantro tempelpræst, Zakarias, dér med sit eget spræl-levende drengebarn i sine arme, Johannes. Ikke så sært at han synger.

Og den gamle Zakarias har ellers været stum i ni måneder, fordi han ikke tog englen på ordet - til forskel fra den unge Maria med jesubarnet. og dermed får Lukas med elegance sagt, at der er noget, der er forbi. For der er ikke bare Zakarias, der er forstummet. Det er den gamle tro, Zakarias som præst lagde stemme til, der også er forbi.

Nu er det ikke længere i et lukket rum i templet i Jerusalem, at mennesket skal møde Gud. Gud er kommet ud fra templet og ud fra de hellige præster og snart skal vi møde ham i en krybbe, på en vej, i en have, på et kors. Zakarias var skolet i at læse op fra det gamle testamente. Nu kommer der et nyt testamente.

Det funklende nye, som den lille Johannes skal forberede folket og os andre på her 3. søndag i advent er vor Guds inderlige barmhjertighed. Vi skal forberede os på , at Marias søn har noget med til os, når han kommer : Frelsen i vore synders forladelse. At der i vores liv er en magt tilstede , som forlader os vor skyld og giver os en ny mulighed i stedet for dén vi har forspildt. En inderlig barmhjertighed, der nok ser vores selvtilstrækkelighed og svigt, men svøber os ind og skjuler os i noget andet end i os selv.

OG hvis hver enkelte af os ellers kan få ørenlyd i denne adventstid, hvor store dele af nationen har brugt tid på at drøfte en sag om en fratrædelsesgodtgørelse for en kendt politiker fra et lille beskedent midterparti - en sag, der ikke ejer så meget som et gram af evighedens tyngde og Guds kærlighed i sig , og derfor ikke er megen beskæftigelse værd, så skulle vi måske snarere forlade al denne snak, og tage Lukas evangeliet op øret og lytte til den stille sang her fra Zakarias. Og så skulle vi prøve at lade vores sind stemme af Zakarias lovsang her, hvor den inderlige barmhjertighed får skikkelse i et vægtfyldigt billede: Solopgangen fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og dødens skygge og lede vore fødder ind på fredens vej.

Ord der kan give anledning til spørgsmålet til os selv: Har vi set, at solen er stået op? Eller lever vi, som om det stadigvæk er mørkt omkring os?

Dette vægtfyldige billede, at Solopgangen fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og dødens skygge peger hen til Johannes Døberen og videre hen til , Marias søn, Jesus Kristus, der selv har været mørket og dødens skygge og rejst sig fra det igen. Salmedigteren Hostrup siger det, som det skal siges i sin salme fra 1881, som vi skal synge om lidt; . Julebudet til dem, der bygge, her i mørket og dødens skygge, det er det lys, som aldrig slukt, jager det stigende mulm på flugt, åbner udsigten fra det lave, trøster mildelig mellem grave.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring