Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Tirsdag den 1. januar 2008

Nytårsdag

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

Jesus sagde: "Når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.
Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det.
Derfor skal I bede således:
Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen."

Matt 6,5-13



Måske kan nogen af jer huske teologiprofessoren Johannes Aagaard fra Aarhus Universitet. Han døde i marts måned sidste år. Han var stifter af det berømte og berygtede Dialogcenter, en privatejet institution i Århus, hvor man beskæftiger sig kritisk med de nye religiøse bevægelser, der er kommet til landet i gennem de sidste 30-40 år. I et af de sidste interviews før sin død stillede DR-journalisten Anders Laugesen ham et interessant spørgsmål. Han spurgte hvad Johannes Aagaard, efter et langt liv med mange teologiske bøger og studier, nu ville understrege som det uopgivelige og centrale ved kristendommen.

Fadervor! lød det prompte. Fadervor rummer det hele. Det er kristentroen i al sin enkelhed. Fadervor rummer næring til store og små og til et langt liv.

Ja Fadervor er forudsætningen.

Ifølge 2.tekstrække skal der i dag, nytårsdag, prædikes over Fadervor og Fadervor er lagt her for at vi skal gøre den til vor daglige bøn i det nye år. Igen Fader vor er forudsætningen.

Her ved grænsen til et nyt år kan kigge lidt tilbage for de forgangne år. Men hele vores åndelige og kirkelige forudsætning er under heftig kritik i disse år. Vi er i dag trådt ind i et nyt år, 2008, og vi er kommet et lille stykke ind i det 21. årh.

I det 20 årh. århundrede, som vi har forladt, har kirken ellers været under heftig kritik. Vores kristne forudsætning har været under kraftig beskydning. Ledende kulturpersonligheder og ideologer har haft travlt med at kritisere folkekirken og dens tro og de gør det stadigt. Og det i en grad , så man knapt har lov til at være sig selv. Disse kritikere har travlt med at erklære kirkens forkyndelse for intolerant og reaktionær. Man har haft travlt med at reducere vores egen historie til noget betydningsløst og ophæve den historiske sammenhæng og erklære den kristne tradition for noget, der hører fortiden til. Man vil erstatte den kristne tradition med tomhed og den grænseløse valgfrihed. Så alle børn kan blive født lige ind i tomheden og grænseløsheden og overladt til sig selv, må de så selv prøve at finde deres egne værdier, som man siger i dag. Men har et barn ikke netop brug for grænser og kærlighed, som det kan spille bolden op ad for at finde ud af hvem det selv er?

På landets universiteter har man i det forgangne århundrede heller ikke haft meget til overs for kirken og dens historie. Teologien nyder tålt ophold på universitetet og mange ønsker også, at ophæve giftemålet mellem stat og kirken. Den gode kristne arv vi er overdraget, der rummer et så stort reservoir af barmhjertighed, glæde og opofrelse er under pres fra dem, der med et sværdhug vil gøre alle religioner ligestillet i ligestillingens hellige navn.

Men den kristne forkyndelse sætter om noget mennesket i ansvarlighed og uden den bliver ansvaret over for Gud og samfundet svagere og svagere.

Det er på tide at kirken får en vis genrejsning så dens tårn igen kan knejse smukt og sætte en vis respekt. For vi er jo ikke forudsætnings og sammenhængsløse, som nogen vil gøre os til. Tag dit Fadervor og kig på det. Vi fik overdraget Fadervor fra vore forældre og dem fra deres forældre og dem igen fra deres forældre osv. Og ligeledes skal vi give Fadervor videre til dem efter os. Se det er tale om forudsætning og sammenhæng!

Johannes Aagaard henviser til Martin Luther, der i sin lille katekismus udlægger Fadervor led for led af de i alt 7 bønner som den består af. Luther giver her sin tolkning af bønnen.

Det første led , siger: Fader vor du som er i himlene.

Hvad vil det sige? spørger Luther og svarer. Gud vil dermed kalde os til at tro, at Han er vor sande Far og vi hans sande børn, for at vi trygt og i fuld tillid kan bede ham, ligesom kære børn beder deres kære far.

Så hedder det; hellige vorde dit navn: Det vil sige, at Guds navn er helligt i sig selv , men i denne bøn beder vi om , at det også må blive helligt hos os. Det sker ved, at når Guds ord forkyndes rent og purt, at vi så også lever helligt efter det som Guds børn.

Så kommer den anden bøn: komme dit rige. hvad vil det sige?

Guds rige kommer af selv uden vor bøn, men vi beder i denne bøn at det også må komme til os. Det sker ved, at vor himmelske fader giver os sin Helligånd, så vi ved hans nåde tror hans hellige Ord og lever efter Hans vilje.

Den 3. bøn hedder : ske din vilje som i himlen således også på jorden. Det vil sige, at nok sker Guds gode nådige vilje uden vor bøn, men igen at vi beder at det også må ske hos os. Vi beder om, at Gud må forhindre alle onde planer og hensigter, der ikke lader hans rige komme til os, men at han må styrke os og holde os fast i sit ord og troen indtil vores død.

Den 4. bøn er ganske jordnær, den siger : giv os i dag vor daglige brød. Vi beder om, at Gud må give os det fornødne, det daglige brød til os alle, onde som gode, men i bønnen beder vi, at han vil lade os forstå, hvad vort daglige brød er, - altså at tage imod det og takke ham for det. Hvad er så det daglige brød ? Her svarer Luther: Ja alt, hvad er brug for til liv og legeme, som mad og drikke, tøj, sko, hjem, jord, kvæg , penge, ejendom, god ægtefælle, gode børn, gode medhjælpere, et godt styre, fred og sundhed, ordentlig og værdig levevis, gode venner, trofaste naboer og andet lignende.

Den 5. bøn lyder som bekendt som følger : Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.

Vi beder i denne bøn om, at vor Fader i himlen ikke vil tage vore fejl i betragtning og afvise disse bønner på grund af fejlene. Strengt taget fejler vi jo hver dag og har ikke fortjent den nåde Gud giver os. Vi skal så af hjertet tilgive og gøre godt mod dem, der forsynder sig mod os.

Den sjette bøn siger: og led os ikke fristelse. Det betyder ikke, at Gud frister os, men vi beder her om, at Gud må bevare og beskytte os imod, at verden skal bedrage os og føre os i fortvivlelse, og at Han må hjælpe os til at vinde over fristelsen.

den 7.og sidste bøn hedder fri os fra onde. Her beder vi om , at Faderen i himlen må befri os fra alt ondt på krop og sjæl, ejendom og ære og til sidst skænke os en salig død og i nåde tage os til sig.

Luther afslutter sin katekismus ganske enfoldigt med at sige, at man kan være vis på, at disse bønner er værdsat og bønhørt hos vor Fader i Himlen, for han har selv påbudt os at bede sådan og lovet, at Han vil bønhøre os.

For både Johannes Aagaard og Luther var den daglige bøn så naturlig som deres eget åndedræt. Og selvom det nu er sidst på eftermiddagen så lad os lige høre hvordan Luther i taknemmelighed startede sin dag. Om morgenen, når du står op, skal du gøre det hellige korses tegn for dig og sige: I Faderens, Sønnen og Helligåndens navn. Amen. Derefter skal du knælende eller stående bekende troen og bede dit fadervor. Gå derpå glad til din gerning.

Amen!

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud,
Fader, Søn og Helligånd,
du, som var, er og bliver én sand treenig Gud,
højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring