Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 27. januar 2008

Seksagesima

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus:

Jesus sagde: "Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset. Men når kornet er modent, går han straks i gang med seglen, for høsten er inde."

Og han sagde: "Hvad skal vi sammenligne Guds rige med? Hvilken lignelse skal vi bruge om det? Det er ligesom et sennepsfrø: Når det kommer i jorden, er det mindre end alle andre frø på jorden, men når det er sået, vokser det op og bliver større end alle andre planter og får store grene, så himlens fugle kan bygge rede i dets skygge."

Mark 4,26-32



I en travl verden og til en travl tids børn lyder i dag denne tale om Gudsriget, der vokser af sig selv.

Det vil få nogen til at sige om denne tale om Gudsriget, der vokser af sig selv, at den er utidssvarende, at dette billede på Gudsrige lige som ikke passer til vor tids mennesker. Vor tids mennesker har ofte så farlig travlt og ofte har man den grundholdning, at intet i denne verden kommer af sig selv. Her kunne man imidlertid svare igen, at denne tale om Gudsriget henvender sig måske netop til de mennesker, der mest fokuserer på hvad de selv kan udrette, de samme mennesker, der er blottet for tanker om, at der er noget, der sker uden deres hjælp og medvirken, ja sker på trods af dem.

Og hvad siger lignelsen så om Gudsriget: Den siger, at det er med Gudsriget, som med en mand, der sår sin sæd i jorden. Så går det hele af sig selv. I biblens græske grundtekst står der nemlig; Det græsk ord Ja man kan næsten høre, at det betyder "automatisk" eller "af sig selv". ?Af sig selv giver jorden afgrøde. Gudsriget kommer altså af sig selv.

I menneskets historie har man spekuleret meget på hvad der egentlig menes med Guds rige. Er gudsriget noget jordisk, en kærligheds - og tilgivelsesideologi på linje med andre ideologier, som man bekvemt tilslutte sig, når man har tid og overskud? Eller er gudsriget snarere noget hinsidigt, altså noget, der ligger på den anden side af liv og død, noget, der udgår fra Gud ??

Gudsriget kan der altså være forskellige opfattelser af, men al den stund vi er en luthersk kirke skal der lyde luthersk teologi, som siger: Gudsrige er Guds og han lader sit rige komme, når han vil. Det er noget, Gud helt har i sin egen Hånd! Det kommer helt, som Gud vil! D. v. s.: Det kommer af sig selv!

Jamen, hvis Gudsriget er Guds sag og værk, hvad kommer Gudsriget så mig ved, kan man vel spørge. Jah, hvad kommer livet egentlig mig ved, det går vel af sig selv, automatisk ? Og jeg kan vel i frihedens navn bruge livet omtrent som jeg lyster...?

Hvis Gudsriget med sin sandhed, ret og kærlighed, er Guds sag og hvis man mister længslen efter det, så er det næppe fordi man bare har fundet sig rolig og tryg tilpas i troen på Gud. Næ hvis man er så rolig og ligeglad og er helt uden længsel efter Gudsrige, så er det nok snarere døden i dig, der gør dig rolig. Den dødens ro, der kan ses på os. Resignation. Den dødens ro, der får os til opgive at kæmpe for livet, opgive at kæmpe for retfærdighed, og får os til at opgive at gøre forskel på ret og uret, opgive at gøre forskel på sandhed og løgn. Ja det er nok den dødens ro, der får dig til at opgive din kamp for at finde din pligt, opgive din kamp for at øve kærligheden. Det er den dødens ro, opgivelsen, der har ramt ham eller hende, der har opgivet at leve, ramt ham eller hende, for hvem intet betyder noget virkeligt - det menneske der helt uden længsel så let og magelig kan sige : Jamen det hele kommer jo af sig selv. Det passer måske det menneske godt, for det fritager ham for at beskæftige sig med alt det han ikke gider at beskæftige sig med.

Således kommer døden snigende af sig selv. Men livet. Men livet kommer ikke af sig selv. Livet kommer kun ved, at det leves. Her kan man ikke fritage sig selv for at kæmpe ved at sige, at Sandhed, Ret og kærlighed kommer vel af sig selv, for det er det samme som at fritage sig selv for at leve. Livet kommer ikke af sig selv. Og intet, der betyder noget, kommer af sig selv.

Skønt vi ikke har livet i vor egen magt og skønt vi ikke er Herre over livet, kan det dog ikke fritage os for at kæmpe. Vi er godt nok ikke herre over egne dage og vi kender ikke dagen før end solen er gået ned, men det fritager os ikke for at leve.

Der står her : Af sig selv bærer jorden frugt, når frøet er lagt i den! Nede i mulden er det ikke dødens Ro, der råder hvor frøet er lagt, nej, det er livets uro! Jorden omkring det lille frø siger jo ikke: Nu vil jeg skubbe frøet fra mig, det hele går jo af sig selv og høsten kommer af sig selv, så hvorfor skulde jeg belemres med det frø og bekymres af al den Uro og Kamp, der følger af at have det frø liggende her! Sådan siger jorden jo ikke - det kan den ikke. Frøet er lagt i jorden og så begynder livets kamp og uro. Først så sprækker frøet, så bryder det i muldjorden, spirer trænger op, trænger muld til side, gør sig fri, med en løftekraft, der kan få asfalt til bule og rejser sig videre op i stadig kamp og vifter i vinden, strækker sig i solen. Rødder søger ned, søger ud til siden, hager sig fast, holder mulden fast og suger næring af den. - En kamp går for sig, en kamp for livet, en kamp, der er selve Livet! Uadskillelig fra Livet!

Igen: Som når en Mand har lagt frøet i Jorden! Sådan er det med Guds Rige!

Vi kan altså ikke undslippe os kampen for livet. Vi kan ikke trække os ud af kampen. Vi kan ikke - af medlidenhed med os selv - spare os selv for kampen. - Vi kan ikke spare os selv for livet eller fritage os selv for livet - eller for livets uro, kamp og risiko og - nederlag. Navnlig kan vi ikke fritage os selv fra at gå ind til livets krav og gøre vor pligt. Vi kan ikke skubbe Spørgsmålet om Ret og Sandhed og Kærlighed fra os. - for vi er i livets vold!

Som når en Mand har lagt frøet i jorden! - På samme måde er vores kamp uundgåelig - og allerede i Gang! Når sådan livets kamp er i gang kan vi ikke slippe ud af en smutvej eller liste ud af en bagdør. Nej, kamp er den eneste mulighed for at leve - kampen er selve Livet! - Vi har ikke selv valgt kampen, ikke selv begyndt den! Vi har jo ikke af os selv taget livet, men det blev givet os. Vi blev stillet midt ind i livet, midt ind i kampen. Og vi kan ikke selv bestemme over kampen, - om vi vil fortsætte den, - eller på hvilke betingelser vi vil fortsætte,! - Vi får kun livet på een betingelse, på den betingelse: at vi vil kæmpe, - kæmpe livets kamp.

Som Guds børn sættes vores liv ind på kampen for sandhed, ret og kærlighed. Denne kamp er en opslidende kamp og man kan spørge hvor godt rustede og duelige er vi egentlig til denne kamp. For livets kamp ender altid med det samme - med døden - ikke eén slipper levende fra den kamp. - Og dog lyser der et håb over den kamp - et lysende håb over alle kæmpende - alle tabende - over alle døende og døde! -Der lyder et løfte, ikke at du skal blive sparet for livets strid og møje eller slippe for nederlag og død, men du skal leve livet til ende i det håb, at når Gud har lagt sit frø i jorden, i denne jord, så det betyder for det første, at Gud slipper ikke sit tag, hans frø gror sin vækst uafhængig af os, ja på tværs af os. Men det betyder én ting til. Det betyder også, at Gud har talt til denne jord. Han er ikke den hemmelighedsfulde og gådefulde magt, som på grund af sin utilgængelighed gør menneskene bange, men han har sået sit Ord, Jesus Kristus, i denne jord. I og med Jesus Kristus, død og opstanden, har Gud talt, afsløret sig selv for menneskene, ikke som den magt- og regersyge, men som den milde og uendeligt barmhjertige, der alene bruger sin magt til at lede efter de vildfarne og strækker sin hånd ud til de hjælpeløse, der gik under i livets kamp.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring