Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 3. februar 2008

Fastelavn

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Jesus tog de tolv til side og sagde til dem: "Se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes: Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham; de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå." Men de fattede ikke noget af dette; det var skjulte ord for dem, og de forstod ikke det, som blev sagt.

Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede. Han hørte, at en skare kom forbi, og spurgte, hvad der var på færde. De fortalte ham: "Det er Jesus fra Nazaret, som kommer forbi." Da råbte han: "Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!" De, som gik foran, truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: "Davids søn, forbarm dig over mig!" Og Jesus stod stille og befalede, at manden skulle føres hen til ham. Da han var kommet derhen, spurgte Jesus ham: "Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?" Han svarede: "Herre, at jeg må kunne se." Og Jesus sagde til ham: "Bliv seende, din tro har frelst dig." Straks kunne han se, og han fulgte ham og priste Gud. Og hele folket så det og lovpriste Gud.

Amen

Luk 18,31-43



Det uddrag fra Lukas evangeliet, som jeg lige har læst op, falder ligesom i to afsnit. I det første afsnit fortælles om hvordan Jesus tager sine disciple til side og forbereder dem på den kommende tids begivenheder; nemlig vejen op Jerusalem og det, som vil ske deroppe.

I det næste afsnit hører vi om den blinde tigger, der sidder ved vejen.

Et øjeblik kunne man tro, at de to afsnit ikke har så meget med hinanden at gøre. for det sidste afsnit med den blinde tigger er vel bare en lille parentes, en lille forsinkelse på vej op mod Jerusalem, hvor de store begivenheder er i vente. Jesus og hans disciple er på vej mod Jerusalem og der er vigtige ting på spil, og det er måske årsagen til, at nogen i følget prøver af få den blinde mand til at klappe i. Men måske hænger de to afsnit måske meget godt sammen alligevel. Det store mål for Jesu færd er nu Jerusalem og så det lille mål med den blinde mand ved vejen - det er måske alligevel to sider af samme gerning, af samme skæbne, af samme kald.

"Se vi drager op til Jerusalem " sådan lyder Jesu indledende ord. Og det er noget nyt Jesus højtideligt indvier sine disciple i. Noget han vil forberede sine disciple på. Han siger til dem: Menneskesønnen skal drage op til Jerusalem for dér at blive overdraget til hedningerne og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham og de skal piske ham og til sidst slå ham ihjel, men på den 3.dag skal han genopstå fra de døde".

Men disciplene forstod ingenting af det han fortalte dem.

De var også alle sammen lige kommet ned fra Galilæa, fra Jesu hjemstavn, og dér havde de en vidunderlig tid i nogle måneder, hvor Jesus havde prædiket om Guds rige, der var kommet nært. Ja Jesus havde ikke blot prædiket om Gudsriget, han havde sat hele sit liv ind på dette gudsrige i det ene situation efter den anden. Han havde hele vejen kæmpet for gøre fælles sag for alle mennesker, mennesker, som af forskellige grunde stod alene, mennesker, der var fortabte eller ringeagtet i samfundet. Og det hele havde foregået i en stadig kamp mod de religiøse ledere, de skriftkloge og farisæerne, der havde set sig vrede på ham, for den frimodighed, hvormed han satte sig ud over de almindelige forestillinger om, hvem der var acceptabel i Guds øjne og hvem, der ikke var det. De religiøse magthavere var flere gang blevet sat til vægs , når Jesus udlagde teksten. Forståeligt nok var de vrede.

Dertil kom de bemærkelsesværdige evner Jesus åbenbart var i besiddelse af til at kunne hjælpe også syge mennesker med deres forskellige dårligdomme.

Ikke så mærkeligt, at Jesus kunne drage mange mennesker til sig ikke mindst på grund af den tryghed og frihed og glæde, der strømmede folk i møde igennem hans ord. Han lærte dem som en, der havde myndighed og ikke som en af de skriftkloge. Og derfor var der mange mennesker, der forlod deres eget og fulgte ham op til hovedstaden, Jerusalem, centrum for folkets tro og gudsdyrkelse.

Det var en vovelig færd for Jesus at drage til Jerusalem med sin nye forkyndelse om gudsriget, til centrum for gudsdyrkelsen og så endda ved påsketid . Man kunne kalde en skæbnetung beslutning, at drage til derop , men disciplene forstod ikke meget af det. De havde forestillet sig den sejrrige og majestætisk Jesus komme ridende som frelser til Jerusalem . - Al denne tale om tilfangetagelse, forhånelse, bespottelse og til sidst en langsom død på et kors, det var der ikke noget ophøjet eller majestætisk over.

Senere skulle de blive klogere. For påskemorgen skete der noget. Kristus stod op af døde. Ja, det er sandt at påskemorgen stod Kristus op af døde og i dagene og i årene derefter - ja lige op til i dag har det for mennesker været en uudtømmelig kilde til håb og fortrøstning, hvordan det end gik til.

Og når der verden over i dag kan samles en menighed i verdens kirker, så er det ikke for at mindes et tilfældigt menneske som engang var til, men menighederne samles for at høre at han, Jesus Kristus, at han gik til Jerusalem for fuldbyrde sit kald. Det er ikke os, der er grundled i det, der foregår her. Det er den korsfæstede, Jesus Kristus, der nu som den opstandne herre og frelser kalder og forsamler ,trøster og styrker, tugter og opbygger sin menighed med håbets og tilgivelsens ord.

Den Jesus Kristus, der gik den vej til ende, som han vidste han måtte og han gik den vej i lydighed til det sidste og der var ikke nogen anden kamp end den han hele tiden havde kæmpet, kampen for Gudsriget, kampen for menneskets sag imod frygten og blindhedens magter i mennesket selv.

I evangeliet til i dag er der jo blot en, foruden Jesus selv, som kunne se det, som ingen anden kan se. Og det er ikke en af disciplene for om dem siges jo, at de intet fattede. Det er derimod den blinde mand ved vejen, som hørte Jesus komme, og som på trods af flere advarsler vover, at kalde på Jesus,

"Jesus, du davids søn, forbarm dig over mig". Denne mand har næppe haft det store kendskab til Jesus. måske havde han tænkt : "Jesus er herre og han har endnu ikke har gået nogen menneskelig lidelse forbi, så kan han vel også tage sig af mig". Det var måske hele hans tro. Det er kun en lille bøn om hjælp. Og hvad får vi så at høre ? At Jesus stoppede op og befalede, at den blinde skulle føres hen til ham. Og da den blinde var ført hen til ham spurgte Jesus ham. " hvad vil du, at jeg skal gøre for dig". Hvortil den blinde mand svarede.: Herre, lad mig få mit syn igen" . Den blinde mand kom med sin nød og med sin bøn om at blive som andre mennesker , at få sit syn igen, at blive rask. Det var ganske lige til. Netop i denne bøn om hjælp ligger troen gemt, den tro, som Jesu kalder på og vækker til live med sit ord. På trods af sin blindhed var denne mand tættest på forståelsen af målet med rejsen til Jerusalem. Og da Jesus stod stille og kaldte den blinde til sig var det ikke nogen afbrydelse af rejsen mod Jerusalem og ikke nogen ligegyldig ting i forhold til Jesu fuldkommengørelse med sin rejse til korset. For det er altid det enkelte , tilfældige menneske ved vejen som kampen drejer sig om, det er aldrig andre end det enkelte tilfældige menneske ved vejen med dets virkelig nød og dets skyld, det menneske, der om nogen kunne se hvad der er skjult for de vise og forstandige: at Jesu endemål er i Jerusalem, Kristi kors, at det ikke blot er dommens sted, men sandelig også er troens , håbets og tilgivelsens sted, - det eneste sted vi har at henvise hinanden til.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring