Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 10. februar 2008

1. søndag i fasten

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Apostlene kom også i strid om, hvem af dem der skulle regnes for den største. Da sagde han til dem: "Folkenes konger hersker over dem, og de, som udøver magt over dem, lader sig kalde velgørere. Sådan skal I ikke være; men den ældste blandt jer skal være som den yngste, og lederen som den, der tjener. For hvem er størst: den, der sidder til bords, eller den, der tjener? Er det ikke den, der sidder til bords? Men jeg er iblandt jer som den, der tjener.

Jer er det, der er blevet hos mig under mine prøvelser, og ligesom min fader har overdraget mig Riget, overdrager jeg det til jer, for at I skal spise og drikke ved mit bord i mit rige, og I skal sidde på troner og dømme Israels tolv stammer.

Simon, Simon! Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede; men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte. Og når du engang vender om, så styrk dine brødre."

Luk 22,24-32



Evangeliet til i dag falder ligesom i tre afsnit. Det første afsnit fortæller , at disciplene den sidste aften ved nadverens indstiftelse, kom i strid om deres indbyrdes rangorden og her bliver de mindet om, at i verden betyder De store nok mest, men blandt jer skal den største være tjener.

I det andet afsnit bliver disciplene lovet løn, fordi de holdt ud med Jesus i hans fristelser; Som løn skal de få lov at sidde på troner og dømme Israels 12 stammer, når Gudsriget kommer.

I det tredje afsnit får Peter at høre, at han skal omvende sig og styrke sine brødre og at Jesus har bedt for ham, at hans tro ikke skal svigte.

Forud for hele afsnittet, i starten af kapitlet, fortæller Lukas, hvordan Jesus har delt brødet og vinen med sine 12 disciple og sagt; dette er mit legeme og blod. Her Judas er stadig til stede, men Jesus afslører, at han allerede ved, at Judas vil forråde ham.

Og læser man fortsættelsen til dagens afsnit, så går Jesus og disciplene efter den sidste nadver til Getsemane have, hvor Judas forråder ham med et kys, alle disciplene flygter, kun Peter, følger efter på sikker afstand. Ved Jesu tilfangetagelse bliver Peter imidlertid genkendt, og for at redde sit eget skind nægter Peter hele tre gange at kende noget som helst til ham Jesus.

I det samme galer hanen, og Peter husker med et, at også dét har Jesus forudsagt, og han går ud og græder bitterligt over sit svigt og forræderi.

Så er det da noget ironisk, at lige før Judas’ forræderi og Peters fornægtelsen, da bruger disciplene tiden på at diskutere, hvem af dem, der er den største.

Dér sidder Jesus og ved, at det er hans sidste time og ved, at de alle snart vil svigte, og så braldrer disciplene op med deres barnagtige kævl om, hvem af dem der var den største.

Pinligt.

Afslørende.

Og samtidig ur-menneskeligt.

Den evige konkurrence, mellem Kain og Abel, og alle os efterkommere om at være den største, bedste, stærkeste. Den evindelige kamp om opmærksomhed og status. Vi har erfaret det alle sammen - helt fra barndommen - eller måske fra skolegårdens jungelov med drengenes styrkeprøver og slagsmål og pigernes raffinerede bagtalelser og nedrigheder. Der er ofte et brutalt psykologisk spil i kampen om position og status i et fællesskab.

Måske husker I det psykologiske spil fra filmen Kundskabens træ. Instruktøren Nils Malmros får vist det spil af gruppemekanismer, der kan være i en skoleklasse eleverne imellem, og hvordan hver enkelt elev vil hævde sig til en vis status i et fællesskab. Fra starten af filmen får en pige med øgenavnet "Klister" den tvivlsomme rolle at være sat uden for gruppen. Ved hjælp af mobning og isolation holder børnene hende uden for gruppen og bekræfter dermed hinanden i, at de selv er del af fællesskabet. Senere overgår den tvivlsomme rolle som det nye offer til pigen , Elin , fordi en af drengene vil hævne sig på hende i skuffelse over hendes nej til hans flirteri. Hun ender som et offer.

Filmen forstår at vise hvordan hadet, som henter sin næring i vreden eller misundelse, ligger som et potentiale i hver enkelt menneske og kan forvandle menneskets handlinger til vold.

Ligeså med fortællingen om Kain og Abel. Her hørte vi, hvordan Kain er misundelig og vred på sin bror, fordi det kun er Abels offer, som bliver modtaget hos Herren. Kains vrede fører til drab på sin egen bror, Abel.

Herren spørger Kain hvor Abel er. Det ved Kain ikke og Kain spørger igen om han skal være sin brors vogter. Her er det Abel, som ender som et offer. Sådan kunne man nævne mange tilfælde af ofringer.

Men denne skærtorsdag i evangeliet sætter Jesus en ny lov.

Jeg er i blandt jer som den, der tjener.

Dermed får det kristne fællesskab en grundlov, der siger, I skal være en hinandens tjenere. Jesus sidder med disciplene ved bordet og han siger : Den største er den, der tjener. Det er Guds tiltale til mennesket, der lyder sådan her :

I din jagt efter status i dit fællesskab og i din personlige jagt efter lykke, en jagt, der er villig til ofre din næste , der luer tomheden. Faldt det dig ikke ind, at lykken lå gemt i den tjeneste du selv var sat i? Ikke den særlige eller ekstra tjeneste du kunne tjene din næste med en gang i mellem, eller når du havde overskud til det. Men slet og ret den tjeneste, der er det givne, det daglige liv, der nok ikke er en lutter dans på roser, men dog er guld, for det er en ufortjent gave fra Gud. Faldt dig ikke ind, at du i dette tjenersind, kunne finde lykken, ikke for du siden skulle blive belønnet, men for tjenersindet er den eneste livsindstilling, der har evigheden i sig, og derfor er det for den, der tjener, en sand kilde til glæde og fred. I tjenersindet kan du ikke kan lægge ansvaret og forpligtelsen fra dig, for du er sat til at passe dit liv og din daglighed og din næste.

Og så kan du med Kain spørge : "skal jeg virkelig vogte min bror?

"ja, du skal", siger Jesus, "Du skal ikke alene vogte ham, du skal elske og styrke ham."

Og så kan du løbe skrigende væk som Kain, men den levende Gud vil indhente dig, for Han vil fastholde dig i al din svigten og svaghed:

Og hvem er så den levende Gud?

Du kan f.eks. se den levende Gud i skikkelse af den største tjener ved at kigge på det nye gyldne alterrelief, der nu hænger i Christianskirken i Fredericia. Det alterrelief er lavet af professor Bjørn Nørgaard og blev offentliggjort for et par måneder sider. På det alterrelief sidder de 12 disciple til bords med Jesus. Nogle af disciplene i ro, andre i oprør, nogle i samtale, nogle undrende, nogle trøstende, alle i bevægelse. De seks disciple på Vorherres venstre hånd ligner sig selv, men de 6 på hans højre hånd har fået langt hår og tydelige kvindelige former. Det er ganske vist ikke en historisk gengivelse af nadveren skærtorsdag, men det er gengivelse af nadveren til alle tider, det fællesskab, hvor ingen er udelukket, her er alle lige. Hvem af dem kan så regnes for den største ? Ja i midten af det nye gyldne alter sidder Vor Herre selv. Han er den eneste, der forholder sig helt roligt. Han ser direkte på beskueren med et blik, man ikke kan undslippe. I den ene hånd holder han et glas, som er fyldt med rødvin. I den anden hånd ligger et nybagt brød. På billedet er Jesus også markant større end de øvrige 12 disciple ved bordet. Ingen er tvivl om hvem der er den største her.

Både ham, der vil forråde Jesus, og ham, der vil fornægte Jesus, sidder med ved bordet. Også til dem til dem rækker han brødet og vinen og siger, at det er ham selv de får.

Den største tjener må da være ham, der langfredag fór ned i dødsriget for at løfte Judas ud af sit helvede. Den største tjener må da være ham, der påskemorgen går ud af sin grav for at løfte Peter ud af sin skyld og de 10 andre troløse disciple ud af deres svigt.

Det store nye alter i Fredericia synliggør, at Jesus den dag i dag er i blandt os som den, der tjener. Som den, der bøjer sig ned og giver forræderen og fornægteren og alle os andre troløse plads ved sit bord, her og i sit rige. Dér får vi lov til at sidde, ikke fordi vi er store, tværtimod. Men fordi den største i blandt os satte sit eget liv til, bragte sig selv som offer, for at tjene os og løfte os op til dér, hvor vi hører hjemme.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring