Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 17. februar 2008

2. søndag i fasten

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus:

Da Jesus og Peter og Jakob og Johannes kom ned til disciplene, så de en stor skare omkring dem og nogle skriftkloge, som diskuterede med dem. Hele skaren blev grebet af ærefrygt, straks de fik øje på Jesus, og løb hen for at hilse på ham. Han spurgte dem: »Hvad er det, I diskuterer med dem?« Og en fra skaren svarede ham: »Mester, jeg har bragt min søn til dig; han er besat af en ånd, som gør ham stum. Hvor som helst den overvælder ham, kaster den ham til jorden, og han fråder og skærer tænder og bliver helt stiv. Jeg sagde til dine disciple, at de skulle drive den ud, men det kunne de ikke.« Da udbrød Jesus: »Du vantro slægt, hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom herhen med ham!«
Så bragte de ham hen til Jesus. Men da ånden så ham, rev og sled den straks i drengen, så han faldt om på jorden og lå og frådede og vred sig. Jesus spurgte hans far: »Hvor længe har han haft det sådan?« Han svarede: »Fra han var barn. Og den har mange gange kastet ham både i ild og vand for at gøre det af med ham. Men hvis du kan gøre noget, så forbarm dig over os og hjælp os.« Jesus sagde til ham: »Hvis du kan! Alt er muligt for den, der tror.« Straks råbte drengens far: »Jeg tror, hjælp min vantro!«
Da Jesus så, at en skare stimlede sammen, truede han ad den urene ånd og sagde til den: »Du stumme og døve ånd, jeg befaler dig: Far ud af ham, og far aldrig mere ind i ham!« Da skreg den og rev og sled i ham og fór ud; og han blev som død, så alle sagde: »Han er død.« Men Jesus tog hans hånd og fik ham til at rejse sig op.
Da Jesus var kommet inden døre og var alene med sine disciple, spurgte de ham: »Hvorfor kunne vi ikke drive den ud?« Han svarede dem: »Den slags kan kun drives ud ved bøn.«

Luk 22,24-32



Kalenderen i dag siger: Søndag den 17.feb. 2008. Dermed siger kalenderen vinter, men vejret uden for siger nærmere forår og de sidste mange uger har vi mest haft plus-grader. Vi nærmer os foråret med hastige skridt.

Og er der noget, der hører foråret til, så er det jo den store forårsrengøring. Det er vel endnu tradition mange steder, at man ved forårets spæde start giver sig i kast med den store forårsrengøring. Og det er nok ikke tilfældigt, at forårsrengøringen følger naturen og kalenderen, for nu står solen højere og længere oppe på himlen og solen sender nu et anderledes skarpt lys ind igennem vinduerne derhjemme. Og i det skarpe lys ser man nullermændene hen langs gulvet. Og edderkoppespindene. Og snavset inde i hjørnerne. Dermed bliver man mindet om, at det vist er på tide at finde guldkluden frem og støvsugeren og pudseklud.

På samme måde med den religiøse dimension: Der hvor lyset skinner, træder skidtet i de skumle kroge, tydeligere frem. Når lyset skinner i mørket, sådan som det siges om Kristus, da Ordet blev kød og tog bolig i blandt os, ja da skinner lyset i mørket, og da bliver kontrasten tydeligere, synden , snavset, uklarhederne bliver mere synlige. Og det er i grunden slet ikke ringe, - ikke noget man skal skamme sig ved, for det røber ganske jævnt og realistisk os som vi alle er, såre menneskelige med hver vores fejl og mangler. Det bliver synlig i og med Jesu komme. For Jesus kommer fra lyset og han kommer med lyset, ja han er selv lyset. Sådan er også i dagens evangelium.

Det afsnit fra Markus evangeliet vi lige har hørt er fra det tidspunkt, hvor Jesus og disciplene lige er kommet ned fra bjerget. Afsnittet lige før hedder forklarelsen på bjerget, hvor der sker lys-forvandling af Jesu klæder for øjnene af Peter, Jakob og Johannes. Det vidner om, at han virkelig er Guds søn.

Nu kommer Jesus og hans nærmeste disciple de så ned fra bjerget igen , og de kommer ned til resten af disciplene, der står med dér med drengen, der er besat af en uren ånd.

Hele dette optrin, først med forklarelsen på bjerget og dernæst helbredelsen af den drengen med den urene ånd, er malet på et og samme maleri af den italienske maler Rafael. I starten af 1500-tallet fik Rafael til opgave at male forklarelsen på bjerget. Øverst på maleriet ser man Jesu forklarelse på bjerget, men nederst på maleriet ved bjergets fod, ser man de øvrige disciple stå og strides, fordi de er magtesløse, da faren kommer med sin syge søn, som de ikke kan helbrede. Rafael har på maleriet ladet disciplene stå i forgrunden, og beskueren kan se frustrationen hos disciplene og fortvivlelsen hos den syge drengs far. En i skaren peger hen på det sted, hvor han véd Jesus er gået hen og dermed er der skabt en forbindelse mellem de to scener i maleriet. Rafael har i maleriet på mesterlig vis fanget modsætningen, som vi ser her i evangeliet mellem på den ene side den rådløshed, forvirring og nød, der præger menneskenes og disciplenes færd, når de uden tro er overladt til sig selv og på den anden side den ro og tryghed, der er karakteristisk for Jesus, for han lever i lyset, i troens verden og ser Gud. Ved at stille de to begivenheder sammen, forklarelsen på bjerget og helbredelsen af drengen med den urene ånd, har Rafael villet sige, at disse to begivenheder henviser til hinanden. At under Jesu forklarelse på bjerget er jordens nød, strid og møje ikke glemt. For Jesus er på vej ned til det hele.

Der ligger drengen med den urene Ånd og han ligger og fråder og skærer tænder.

Den historisk-kritiske læsemetode har længe vidst, at drengen givet vis har lidt af den sygdom, vi kender under navnet epilepsi. En neurologisk lidelse eller forstyrrelse i hjernen, der bevirker at man kan få anfald i forskellig styrke og varighed, hvor man i krampe taber kontrollen over krop og bevidsthed. I dag vil lægestanden behandle en epileptiker medicinsk.

Jesus derimod behandlede ikke medicinsk. Men han behandlede drengen som en, der var besat af en ond And. dvs. Jesus ser bag ved en hvilken som helst sygdom den samme onde magt, som lægger livet øde, og som han vender sig til kamp imod. Det er imod Døden og alt, hvad der står på Dødens side, han går til kamp. Det er livets sag Jesus fører. Jesus ser sig stillet ind i en kamp om magter og kræfter, som er mere end legemlig og åndelig sygdom - magter, der lægger livet øde.

Det handler her om besættelse af sjælen.

Jesus talte til den stumme og døve ånd og sagde "far ud af ham". og drengen blev helbredt og han rejste sig.

Selv om man ikke tale om epilepsi som besættelse i bogstavelig forstand, så er der alligevel tale om noget, der kan besætte os. Mennesket befinder sig i en virkelighed, der er dirigeret af magter og kræfter, som er stærkere end mennesker, og som kan overmande et menneske, når disse magter og kræfter først har sat sig i et menneske.

Tag f.eks. Grundtvig. Meget tyder på at Grundtvig livet igennem var manio-depressiv. Altså besat af den sindslidelse, der gør at sindsstemningen svinger mellem ekstrem opstemthed og ekstrem nedtrykthed. Da Grundtvig var i 60 års alderen var han i en periode, hvor han gennemlevede nogle af sine hårdeste anfægtelser og han var på et tidspunkt drevet helt ud over sindssygens rand, indtil pludselig troen brød igennem til fred, da en af sine nærmeste venner satte sig hos ham og tvang Grundtvig til at bekende dåbens pagt. I det øjeblik fandt Grundtvig roen igen, sjæleroen, og han fandt i det øjeblik inspiration til salmen Sov sødt barnlille. Grundtvig vandt med troen her over en uro, der længe havde plaget hans sind. Han fandt hvile i troen på at en stærkere magt vågede over ham.

Troen er ikke en præstation, det er noget, der opstår.

Men hos disciplene og faren er stadig uro for de befinder sig dér hvor der er nød og strid. De tror, at troen er deres egen præstation.

Og Kristus svarede dem.

"Du vantro slægt , hvor længe skal jeg være hos jer - hvor længe skal jeg holde jer ud". Ordene er henvendt til faren og disciplene, for de bilder sig ind, at de kan gøre lige hvad det skulle være i kraft af deres egen tro og i forfærdelse opdager de, at i samme øjeblik de vil bruge troen som en kraft, så forsvinder den. Vantroen hos både faren og disciplene er, at de regner med, at troen er en slags kraft , som et menneske, kan benytte sig af efter behag. Når troen sådan vil regne med sin egen kraft, så er den vantro. Troen ejer ingen kraft, den kan ikke udrette noget som helst. At tro derimod er at stå helt med tomme hænder og i tillid vide sig helt overladt til Gud. Jesus siger: "alle ting er mulige for den, der tror". Det betyder at alle ting er mulige for Gud, og den , der tror, ser kun Gud og regner kun med Gud. Får han først øje på sin egen tro, og begynder at regne med den, så er Gud borte med det samme og troen ligeledes væk. Troen er ikke en præstation, det er noget, der opstår.

Det er evangeliet i denne fortælling, at Gud tager imod og hjælper det menneske, som ikke har andet end sin egen hjælpeløshed og sin vantro at tilbyde ham .

Det er samtidig dommen over mennesket, at lyset og hovedrengøringen afslører at vi aldrig får andet end vores hjælpeløshed at byde Gud.

Amen.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud,
Fader, Søn og Helligånd
Du, som var, er og bliver én sand treenig Gud
Højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring