Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 9. marts 2008

Mariæ bebudelse

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Da sagde Maria:
»Min sjæl ophøjer Herren,
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde.
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig.
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham,
varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm,
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen,
og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver,
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel
og husker på sin barmhjertighed
som han tilsagde vore fædre -
mod Abraham og hans slægt til evig tid.« Amen

Luk 1,46-55



Det er i dag Mariæ Bebudelsesdag - den dag Maria fik at vide, at hun skulle føde og blive mor til Jesus Kristus. Ifølge kalenderen befinder vi os derfor også cirka 9 måneder før jul, for orden skal der jo være - også når vi har med underlige ting at gøre!

Og underligt er det jo, dette med Jomfru Marias uforklarlige "undfangelse", som det hedder på kirkesprog. Men for evangelisten Lukas, fra hvem vi har historien, og for den kirke, der tog historien med i rækken af læsninger, der prædikes over, er historien ikke blot underlig, men først og fremmest forunderlig og vidunderlig!

Hvis vi skal oversætte hele dagens evangelium til simpelt verdsligt sprog, som alle kan forstå i dag, så vil det hedde: Maria er blevet gravid og derfor er hun glad og derfor synger en sang.

Men hvis man skal forstå dagens evangelium skal man skelne mellem to former for sprog; det logisk-rationelle sprog og det mytisk-poetiske sprog. Holder vi udelukkende fast i det tørre logiske-rationelle sprog og kalder Maria for gravid, så er det blot for at konstatere at Maria er blevet tung, idet et barn vokser i hendes mave. Ordet Gravid er læge-latin og kommer af gravis, der betyder tung. Graviditeten kan man efterprøve simpelthen ved måle på maven, der udvider sig og hendes vægt, der bliver tungere. Men det forklarer jo ikke morens glæde, hun kigger ikke nøgtern på sin mave og lader som ingen verdens ting og siger: "Dette barn vedkommer ikke mig!". Nej hun er selvfølgelig himmelsk jublende, fordi hun er, lad os bruge et gammelt ord, fordi hun er frugtsommelig. Frugtsommelig, smag lige på det ord, det er pæredansk, og det er pærelet at høre, at det betyder andet og mere end bare tung. Frugtsommelig betyder at bære frugt med al den sødme og fylde, og alt det nye liv, det indebærer.

Barnet i maven er ikke alene frugt af kvindens frugtbarhed, for den kommer der ingen frugter af sig selv. lige så lidt som der af sig selv kommer æbler på æbletræet eller tanker i hovedet af sig selv. Æblet, tanken og barnet er altid frugt af et møde mellem to.

Hvordan blev jomfru Maria så gravid ? Her vil vi ikke fortabe os som mangen en teolog i golde betragtninger over at få jomfru-fødslen umulighed til at give mening, for den skal ikke betragtes logisk-rationelt i biologisk perspektiv. Og vi skal heller ikke dvæle ved at kirken senere har idealiseret Maria, at kirken har dyrket snart hendes ubesmittede jomfruelige renhed, snart hendes efterlignelsesværdige tjenersind, der har givet hende en meget høj placering på helgenlisten hos vores katolske brødre og søstre . Vi skal i stedet opholde os ved hvorfor hun bryder ud i lovsang til Gud. Selvom lovsangen bærer hendes navn , så handler om lovsangen ikke om Maria selv. Min sjæl ophøjer Herren og ordet "ophøjer" betyder her: at gøre større. Ikke at hun svælger i sin egen ydmyghed og dyrker den, men at hun synger sig frimodig på plads i den kendsgerning, at der er en anden, der er større end hende. I lovsangen kredser Maria om, at Herren har set ned til sin ringe tjenerinde. Det er netop en central pointe, at Gud ser ned. Ikke op, som vi gør, når vi stræber efter at avancere, ikke til siden, når vi sammenligner os med hinanden. Men ned. Ikke ned på Maria, men ned til Maria, med et blik, der udvælger hende, agter hende og klæder hende i kærlighed, som elskendes blikke gør det. Og Maria bryder ud i sang, for Gud er nu ikke længere den, der sidder højt hævet over denne verdens kævl og spektakel i sin fjerne himmel som en utilnærmelig ensom majestæt. Nej nu er det Gud selv, der kommer sine skabninger i møde som et kærligt menneske i kød og blod i Jesus Kristus .

Sådan Gud kommer ned til den ukendte pige Maria fra provinsen i Galilæa, sådan kommer Han ned til barnet i krybben og til manden på korset, som ingen andre bryder sig om synet af. Sådan kommer han ned til den døde i graven. Og sådan kommer han ned til os, uanset hvor vi befinder os. Med det blik, der udvælger os og klæder os i kærlighed.

På latin hedder Marias lovsang "Magnificat", nemlig som sagt efter de første ord Maria siger: Min sjæl ophøjer Herren.

Magnificat - latin og engelsk er nært beslægtede. På engelsk hedder et forstørrelsesglas a magnifier.

Og er det ikke netop det evangeliet er - et forstørrelsesglas, der vil vise os hen til lyset - til lyset af den Guds kærlighed som vi mødet i barnet i krybben og ved manden på korset.

Ja på korset. For Mariæ Bebudelse i dag falder også nøjagtig en uge før palmesøndag - indledningen til påske. Som det er i vores liv, sådan er det åbenbart også i Vor Herre Jesus Kristi liv, når afslutningen nærmer sig, ser vi tilbage og erindrer hvordan historien begyndte. Mariæ Bebudelse minder os om, at ved begyndelsen af denne historie står en mor med sit barn i armene. Og bag hende står Skaberen selv. Spædbarnet har det til fælles med den døde, at ingen af dem bærer livet i sig selv. Som spædbarnet er udleveret til moren, sådan er den døde også udleveret til skaberen. Liv er der alene, hvis han giver det. Og Påske evangelium lover netop, at det gør han. Som historien begynder med, at Han skaber liv, hvor intet liv er, i Marias moderskød, sådan slutter den med , at han skaber liv, hvor der intet liv er - i Jesu kolde grav. Det liv, der opstår påskemorgen. Set i det perspektiv er det ikke manden med leen vi møder i døden, men den Gud, der forunderligt og vidunderligt giver liv.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring