Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 23. marts 2008

Påskedag

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den. Hans udseende var som lynild og hans klæder hvide som sne. De, der holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som døde. Men englen sagde til kvinderne. »Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det.«

Og de skyndte sig bort fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle hans disciple det.

Matt 28,1-8



Så oprandt dagen over alle dage. Påskedag. Det er dagen over alle dage, hvor livet sejrer over døden. På ny kommer den til os, på ny lyder det til os: Kristus er opstanden. Ja visselig han er opstanden sådan råber menigheden tilbage i de ortodokse kirker sydpå.

Lad mig fortælle lidt om et besøg ved en kirke sydpå.

For 8 siden i foråret år 2000 arrangerede Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet en studietur sydpå til det hellige land Israel. Vi var mange studenter, der helt unge og grønne var begyndt på det teologiske studium og vi slog selvfølgelig til, da vi fik mulighed for at komme med på en studietur til Israel. Det var en 10 dages tur med udgangspunkt i Jerusalem.

Der var et særligt højdepunkt på den tur, som blev siddende i erindringen. En af de første dage, hvor vi kom vandrende i en af de mange smalle gader og gyder i Jerusalem, hørte vi pludselig en voldsom støj. Vi lyttede og fulgte lyden og inden længe stod vi tæt ved gravkirken i Jerusalem. Det er ikke just en tilfældig kirke blandt verdens tusinder kirker, men selveste gravkirken skulle iflg. traditionen, være stedet for Jesu korsfæstelse, død og opstandelse. Med andre ord den helligste af alle verdens kirker og et af det vigtigste pilgrimsmål for kristne fra hele verden.

Det var i slutningen af april måned, så vidt jeg husker, og det var allerede godt varmt på den tid af året. Og så stod vi pludselig i centrum for kristenheden, der hvor Maria Magdalene og den anden Maria var kommet løbende ud for at se til Jesu legeme i klippe-graven. Vi stod dér , hvor de to kvinder for 2000 år siden mødte englen, der sagde, "Frygt ikke, Jeg ved I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er her ikke; han er opstået, som han havde sagt , kom og se stedet."

Den historiske baggrund er jo som bekendt, at oven på klippegraven, Golgata, hvor Jesus var blevet begravet, byggede man omkring 300 år senere en kirke på stedet. Kirken har naturligvis været brændt ned flere gange og blevet bygget om endnu flere gange i tiden op til i dag. Men nu stod vi pludselig ved stedet for Jesu opstandelse . Denne kirke har lige siden været den helligste kirke hos os kristne og den lige siden været genstand for svær masse splid om hvem, der havde råderetten over kirkerummet. Det var blandt andet de græsk-ortodoks kristne, koptere, armenere og katolikker, der gjorde krav på kirken, indtil man til sidst enedes om at gøre kirkerummet til fælleseje for de nævnte grupperinger.

Det skulle vise, at vi var kommet til kirken medens der blevet fejret påske. Og hvilket syn hvilken dag, at komme forbi.

I den hellige skrift står der her, at da Maria Magdalene og den anden Maria kom ud til graven. kom der et kraftigt jordskælv og Herrens engel steg ned og væltede stenen til side og satte sig på den.

Der var en mærkelig ekstatisk sitren i luften da vi stod og kiggede på hvordan der fra kirkens indre strømmede i hundrede af mennesker ud med fakler i hænderne i et næsten frådende inferno, ja det føltes lidt utrygt som i en situation, hvor man ved ikke ved, hvad skal til at ske. Med sig i hænderne havde de fakler. De kom strømmende ud fra den mørke dør i gavlen, der førte ind i kirkens indre. De blev ved og ved med at strømme ud. Det tændte lys fra et mystisk sted i kirkens indre skulle nu brede sig fra stearinlys til stearinlys fra faklen til faklen i al hast. Alt sammen under megen tumult og høje råb, - de råbte: kyrie eleison, kyrie eleison, der betyder : han er opstanden, han er opstanden. Det var et betagende syn at være vidne til. De strømmede ud fra mørket ud i dagslyset med det glædelige budskab , Kristus er opstanden. Uden for kirken havde en 20-30 politi-folk taget opstilling for at påske-fejringen skulle foregå i god ro og orden, men flere af politi-folk holdt i hånden en lille skumslukker parat, velsagtens for at slukke ild hvis nogen uforvarent i skyndingen skulle sætte ild til hinandens tøj og hår. Så kaotisk var det. Det var ekstatisk, det var næsten guddommeligt.

I råb og tumult rasede og masede folk sig ud fra kirken og videre fra Golgata ud i byen for at fortælle om det glædelige budskab og bringe lyset ud til alle sjæle.

Sådan tumultagtig var det på en måde også langfredag, da Jesus var blevet korsfæstet på Golgata, her søgte folk også væk i pokkers fart. For sådan en påskedag som i dag går det vist ikke an helt at forbigå eller helt at slå en streg over, at der var en Judas, der skærtorsdag forrådte sin Herre, eller helt at forbigå de sovende disciple i Getsemane have og eller helt bare at glemme den Peter, der ikke ville kendes ved sin herre, da det virkeligt gjaldt. Ja de forlod alle Jesus og flygtede. Ja det går vist ikke an bare at forbigå hvad der her også er sagt om os, hvis vi ellers vi vil høre det evangelium, der møder os her. Sådan reagerede mennesket på Guds søns komme. Det var hvad vor gode vilje var værd. Vores vilje vil helst kun kende sig selv og egen bestandighed og helst ikke kende noget oven over sig selv , for da Gud i Kristus rakte sin hånd ud imod os, da afslog vi; da Gud talte, tvang vi ham til at tie. Vi havde nok i os selv og vor egen tro på os selv. Der hængte han så på korset , dømt af os mennesker, den eneste ,der har elsket menneskene med Guds kærlighed, der hængte han henrettet af de mennesker, af os, som han kom med godt nyt til. Her er naturligvis mennesket som skabning, der afviser Guds søn, ikke bare en bestemt gruppe, som jøderne, der senere fik skylden for drabet på Guds søn og blev forfulgt af den grund. Mennesket som skabning slog Guds søn ihjel. Sket er sket - og dog greb Gud ind. For Gud oprejste ham fra dødens mørke da end ikke døden ikke kunne holde på ham.

Og den Jesus som verden forkastede, da han afslørede hvem han var, den Jesus vedkendte Gud sig og gjorde ham til Herre og Kristus. så er det ikke os , vor vilje og evner, der har det sidste ord. Det har derimod den korsfæstede og opstandne Herre og frelser alene.

Og Kristi opstandelse fra de døde handler dermed ikke om vores bestandighed eller trofasthed eller udholdenhed eller for så vidt om troen på en udødelig natur i mennesket eller troen på uforgængelig sjæl. Der er ikke tale om at vi ikke skal dø. Men Med Kristi opstandelse fra de døde er der til gengæld tale om bestandighed og trofasthed hos Kristus, hans kærligheds magt, ja hans oprejsnings kraft.

Endnu lever vi i denne verden, endnu vi lever i det lave endnu i dag og i morgen og på vor dødsdag. Men på den yderste dag bliver det os forkyndt at vi ikke er alene hver for sig, men vi er i Guds hånd, at Kristus lever, at Kristus er opstanden.

Som vi skal synge om lidt:

"Af gravens sted det mørke
opstod vor sjæleven
ved hellig engels styrke
blev stenen væltet hen
Se, I med had i hu,
som Jesus nys ombragte,
som ham på korset strakte
Han lever dog endnu."

Rigtig glædelig påske. Amen

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring