Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 30. marts 2008

1. søndag efter påske
Konfirmation i Melby kirke

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Da de havde spist, siger Jesus til Simon Peter: »Simon, Johannes’ søn, elsker du mig mere end de andre?« Han svarede: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vogt mine lam!« Igen, for anden gang, sagde han til ham: »Simon, Johannes’ søn, elsker du mig?« Han svarede: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vær hyrde for mine får!« Jesus sagde til ham for tredje gang: »Simon, Johannes’ søn, har du mig kær?« Peter blev bedrøvet, fordi han tredje gang spurgte ham: »Har du mig kær?« og han svarede ham: »Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vogt mine får! Sandelig, sandelig siger jeg dig: Da du var ung, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du ville; men når du bliver gammel, skal du strække dine arme ud, og en anden skal binde op om dig og føre dig hen, hvor du ikke vil.« Med de ord betegnede han den død, Peter skulle herliggøre Gud med. Og da han havde sagt det, sagde han til ham: »Følg mig!« Amen...Joh 21,15-19



I det tidlige morgengry sidder en mand ved et bål ved bredden af Genesaret Sø. Han sidder og varmer sig ved kul-ilden fra bålet. Han hæver hovedet, kniber øjnene sammen og spejder ud over søen og ser en lille båd derude, der ligger dér og vugger i det stille vejr på søens duvende vande. De fisker.

I båden sidder Jesu disciple og Simon Peter. Disciplen Simon Peter sidder der beklemt, trist til mode og med en stor isklump i maven. En isklump af skamfuldhed. Simon Peter, Herrens ynglingsdiscipel, der før Jesu tilfangetagelse og død højlydt havde svoret, at han i hvert tilfælde ville følge Jesus til verdens ende og være tro mod Jesus til det sidste. Den Simon Peter, der tog de helt store ord i sin mund og forsikrede: "Jesus, Jeg vil sætte mit liv til for dig". Men Simon Peter kendte ikke dybderne i sig selv - og Jesus svarede ham køligt : "Hanen skal ikke gale før end du har fornægtet mig tre gange".

OG hvordan var det nu, det gik med det den aften. Den aften da Jesus blev tilfangetaget. Ja, medens Jesus blev afhørt og ventede på sin henrettelse, da havde Simon Peter lusket med ind i slotsgården, men han blev genkendt og spurgt : "Er du ikke en af Jesu..."

Da flygtede Simon Peter fra sit løfte, ja da tog fejheden modet fra ham." Nej, det er jeg ikke!" udbrød han. Han benægtede ethvert kendskab til Jesus. Ja hele tre gange kom det mistænksomme spørgsmål: "Er du ikke en af Jesu disciple!?" Og den tredje gang spurgte en af vagterne. "Så vi ikke dig i haven sammen med ham" !? Nej! udbrød Simon Peter helt desperat og da galede hanen og det gav et sæt i ham! Simon Peter forsvandt, gik væk og græd. Hans forhold til Jesus gik således i stykker den nat, da Jesus blev tilfangetaget.

Nu vel, ret beset havde man vel ventet, at Simon Peter ville blive bortvist fra fællesskabet. Simon Peter, den første blandt disciplene, der trofast havde fulgt Jesus i hans forkyndelse af Gudsrigets komme. I tre år havde han vandret sammen med Jesus på kryds og tværs gennem landet. Simon Peter havde set ham helbrede syge og opvække døde - han havde set ham befri mennesker fra frygt og lidelse. At han så fornægter ethvert kendskab til Jesus på natten, når det virkelig gælder, skulle man tro udløste en fyringsseddel, en afskedigelse. Men se manden, der sidder ved bålet inde ved bredden af søen har andre tanker om mennesket - andre tanker om Simon Peter.

Manden inde ved kul-ilden ved bredden har nu rejst sig op, tager et par skridt frem og råber dem an ude i båden. I båden genkender de røsten, det er den genopstandne Herre Jesus Kristus, der kalder dem ind til bålet. Han beder dem tage nogle fisk med, og de vover ikke at sige ham imod, for de kan høre, hvem det er. Skamfuldheden knuger i Simon Peter, for nu skal han ind og konfronteres med den Herre, som han har svigtet. De kommer ind, sætter sig, spiser omkring bålet og deres Herre. Simon Peter er led ved situationen. Han tænker "Hvis jeg nu undskylder mit svigt den nat, så kan det være isklumpen i maven forsvinder, men så kommer min fejhed og skyld jo også frem i lyset foran de andre disciple og Jesus".

Og nu udspørger Jesus Simon Peter. "Simon, Johannes’ søn elsker du mig mere end de andre?" Ja, svarer Simon Peter : "Herre du ved, at jeg har dig kær".

Så vogt mine lam! Svarer Jesus.

Og Jesus borer endda videre i det ømme punkt ved at spørge; "Elsker du mig ?"

"Ja Herre, du ved, at jeg har dig kær". Simon Peters svar bliver mere og mere spagfærdigt.

Og tredje gang: "Simon, Johannes’ søn, har du mig kær"? Bedrøvet svarer Simon Peter: "Ja Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig kær".

Vogt mine får siger Jesus til ham.

Se nu er skamfuldhedens isklump samtidig begyndt at smelte i maven på Simon Peter.

Evangeliet til i dag viser os nemlig et forsoningens og tilgivelsens øjeblik, hvor båndet bindes sammen efter et brud. Jesus har endnu engang stillet sig hen ved siden af en gammel svigefulde ven og genrejst ham på trods af hans svigt. Med sine tre spørgsmål viser Jesus, at hans kærlighed er større end Peters tre fornægtelser. I sine gentagne spørgsmål vil Jesus genetablere og befæste Simon Peter i hans tilhørsforhold til ham. En røst, der siger til alle, der lytter : Du må acceptere budskabet om at du er accepteret som den du er - på trods af du er uacceptabel. Der er brug for dig. Så gå i gang. Du er ikke overflødig. Du har et arbejde at gøre, stort eller småt. Befalingen om at tage livet op, som det foreligger. Om det så blot drejer sig at holde modet oppe fra dag til dag. Så gør det!

Og nu går det op for Simon Peter, at det ikke hans egen tvivlsomme trosfasthed, der binder os mennesker sammen, men derimod Jesu trofasthed. Hvad der binder os sammen er det budskab, der her lyder: At Kristus under alle omskiftelser ikke har opgivet eller forkastet dig, men stadig giver udtryk for, at han er lige glad for dig og accepterer dig - det er den faste grund her!

Hele substansen af denne historie, virkeligheden bag historien, er faktisk det vi får overdraget i dåben. I dåbens pagt med Kristus får vi tilsagnet om at vi på trods af vore fejl er Guds kære børn. Og I dag sidder der her i Melby kirke en anden Simon- ikke Simon Peter, men Simon Kristiansen fra Melby . Han er kommet for at bekræfte sin dåbs aftale, underskrive den, ja konfirmere den. dvs. bekræfte den. kommet for sige; "Ja Kristus, det er hermed en aftale!".

Simon Kristiansen, Du har aktivt fulgt med i undervisningen hjemme i konfirmand-stuen hver tirsdag morgen og jeg har mærket en god nysgerrighed og spørgelyst hos dig. Og det er godt.

Du har aktivt fulgt med, når vi har arbejdet med de forskellige ting - hvorfor vi fejrer Alle Helgen, hvorfor vi bliver døbt, hvorfor vi går til nadver, og hvorfor vi fejer jul og påske og pinse.

Og det er en ting jeg gerne vil spørge dig efter. Kan du huske tilbage i oktober måned, hvor I fik udleveret det papir-ark med jeres forventninger til konfirmandundervisningen? Og I alle var lidt usikre hvad forløbet ville indebære, der var et spørgsmål, der hed:. "hvad kunne du godt tænke dig at lære i dette forløb", kan du huske hvad du svarede ? Du svarede "Om jesus fra da han var barn og så op"!. Det var i oktober måned. Og nu kan du tænke tilbage og sige til dig , at du nu ved meget mere og har et helt andet forhold til Jesus Kristus efter alle de historier vi har læst og de film vi har set.

Du er nu klar til at blive konfirmeret. Du er nu klart til stadfæste den barnedåb, som du har fået her i kirken, hvori Jesus Kristus sagde til dig, at han vil være hos dig, og hvor vi fik at vide, at vi er gode nok som dem vi er. Vi skal ikke først være gode nok, kloge nok, dygtige nok, for at være rigtige mennesker. Nej, vi blev godtaget allerede fra spæd , og der er intet i verden, der kan skille dig fra Guds kærlighed. Guds budskab lyder her til dig : Du skal vide, at jeg aldrig slipper dig. Hvad du så end måtte komme ud for i dit liv, hvor meget du så end kludrer med det, så er og bliver du mit elskede og tilgivne barn for tid og evighed.

Det er det i dåbens aftale du om lidt siger ja til.

(Og så må Vi må hellere komme tilbage til den anden Simon igen).

Jesus siger til Simon Peter: Vær min hyrde. Isklumpen i Simon Peters mave er nu smeltet. Guds tilgivelsen har smeltet skammens isklump med ordene: På trods af dine fejl og svigt er du genantaget i tjeneste.

I denne genantagelse og genindsættelse ligger jo den tilgivelse, der er i slægt med kærligheden. Den kærlighed, der tåler alt, tror alt, håber alt og udholder alt, den kærlighed, hvis kilde er den guddommelige skaberkraft, hvorfra den udløber og skænkes på ny og på ny. Den kærlighedens tilgivelse, hvis uudtømmelige kilde er fra Gud og skænkes til det uformuende menneske, der prøver, men som aldrig helt slår til. Det menneske, der i troskab lever i Kristi Ånd, men ikke formår at følge Kristus fuldt ud, ja det menneske løftes her af Guds ord , der som det eneste ord har bærekraften. Dette tilgivelsesbudskab, der lyder her, bliver aldrig inflationsramt eller lalleglad, for Guds tilgivelse kan man selv ikke spare op eller sætte i banken, for den skænkes udefra på ny og atter på ny. Guds Ord er derfor altid alvor for det enkelte menneske - noget man aldrig kan blive færdig med. Hele menneskelivet i Kristi Ånd er et liv i spændingen mellem befalingen om at der er brug for dig og budskabet om, at du er tilgivet alligevel.

Ja således begynder kærligheden hos Jesus, og bekræftes af Gud ved hans opstandelse og skænkes derefter ufortjent til Simon Peter og alle os, der kender vor egne fejl og mangler - og han rejser os op.

Det var budskabet fra manden, der sad ved strandbredden den morgenstund ved Genesaret sø - dengang og nu. Amen.

Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring