Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 25. maj 2008

1. søndag efter trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

En i skaren sagde til Jesus: »Mester, sig til min bror, at han skal skifte arven med mig.« Men han svarede: »Menneske, hvem har sat mig til at dømme eller skifte mellem jer?« Og han sagde til dem: »Se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod.« Og han fortalte dem en lignelse: »Der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.«

Luk 12,13-21



På denne 1.søndag efter trinitatis står vi med et uddrag af Lukas evangeliet. Og der er egentlig 3 aspekter eller 3 temaer på spil i dagens evangelium.

For det første er der spørgsmålet om sand rigdom. For det andet tales der om den menneskelige svaghed vi kender som havesyge eller gerrighed og for det tredje er der spørgsmålet om social retfærdighed - altså hvem af brødrene, der havde ret i spørgsmålet om arven imellem dem, som afsnittet indledes med. Men lad os tage en ting ad gangen og starte ved begyndelsen med spørgsmålet om hvad sand rigdom er. Sand rigdom er at være "rig i Gud". I gamle dage talte man om at være "rig i Gud", og det drejer sig ikke om at stille sig an og betragte sine egne fortræffelige egenskaber og sin egen fromhed og sine egne moralske idéer. At være" rig i Gud" er heller ikke at sammenligne sådanne egenskaber med andre menneskers, hvilket jo gerne falder ud til en ens egen fordel og let får ordet "JEG" til at dominere. Næ - skal man forstå udtrykket "at være rig i Gud" skal man betragte udtrykket som en livsholdning, der handler om at gå den vej, som Jesus har vist os (altså forstået som efterfølgelse og lydighed) og prøve at øse af nogle af de livskilder, som vi har fået givet. Og til kirken kommer vi så for at få fyldt lidt på disse livskilder ved bøn og sang og med ordet og sakramenterne. Strengt taget betyder udtrykket at være "rig i Gud" , at man indser sin egen fattigdom og begrænsethed og så tager imod Guds rige gaver f.eks. kærlighed, omsorg, hjælpsomhed, tjenersind, og iklæder sig det, og giver det videre til andre.

Men hvis man kun ruger over sin materielle ejendom og jævnligt åbner sin bankbog blot for at betragte tallene, da er glæden kort og uden tyngde, man er ikke længere hos Gud, man er ikke "rig i Gud" - man er i virkeligheden ynkelig fattig. Og ynkelig fattig er for så vidt den rige bonde her i evangeliet.

Ja ynkelig og fattig er hårde ord, der her bliver sagt til bonden i fortællingen ,for bonden handlede jo egentligt bare som en landmand bør; han passede på sine afgrøder, samlede sammen til mindre givtige tider, og byggede en lade til, da muligheden bød sig, så hans landbrug var i vækst og udvikling. Det kan der da ikke være noget forkert i, det er jo netop det, der kendetegner en dygtig landmand, at han er realistisk og pragmatisk. At han ikke funderer sin tilværelse på dagen her og nu, men at han i stedet planlægger og disponerer ud i fremtiden, så han ikke må gå fra hus og hjem, hvis høsten slår fejl. Kort fortalt er bonden realist - men hvorfor skal han kritiseres for det? Det skal han, for den rige bonde her kan ikke lade være med at ruge på sin rigdom og åbne sin bankbog og nyde synet af sin rigdom, og glemmer dermed helt, at et menneskeliv i værdi ikke beror på hvad man ejer, men på, hvad man er i Guds øjne. Den rige bonde er gerrig og havesyg, fordi hans livsholdning fokuserer på egen stigende fortjeneste, sig selv og ikke andet. Denne bonde tænker mere på at overleve end på at leve. Denne bonde har, strengt taget, i sin gerrighed udsat omvendelsen til Gud indtil han har fået nok af verdens goder - men hvornår har han så egentlig det ? Tåbe - siger Jesus i dag til ham. Til os. I nat skal dit liv kræves af dig. Hvad vil du så stille op med alt dét, du ejer. Derfor er budskabet om døden en frygtelig katastrofe for den rige bonde, fordi hans hjerte er bundet 100 % til denne verdens ting og han har dermed med sin død alt at tabe.

For så vidt er det ikke pengene i sig selv, der kan være et onde, men det, de virker i os, for penge vækker let selvoptagetheden, begæret og gerrigheden.

Den nyligt afgåede biskop fra Roskilde Stift Jan Lindhardt skrev for nogle år siden en lille bog om de syv dødssynder. Han skrev at synden "gerrighed" måske er den værste! Han skriver, at man i middelalderen havde 7 dødssynder: Det var overmod, gerrighed, utugt, misundelse, frådseri, vrede og dovenskab. Og Lindhardt mener gerrigheden er den værste synd. Vi kalder den også griskhed eller havesyge . Gerrighed er den grundlæggende af alle synder: Og hvorfor så det?

Jo, fordi gerrighed kan forvandle alt det, som er smukt og godt:

F.eks. kan gerrighed forvandle kærlighed til begær.

Når det ikke længere er tilstrækkeligt at elske et andet menneske. Nej, griskhed kan komme ind i et forhold - så man vil eje det andet menneske.

Kærligheden køres så helt ud i overdrevet. Man vil måske vide, alt om, hvad den anden foretager sig. Man bliver jaloux og besidderisk.

Man kunne også pege på andet eksempel på hvordan gerrighed eller griskhed kan pervertere og nedskrive livet. Hvis man forestiller sig et menneske, som har sans for at beundre og glæde sig over skønhed. Så kan beundringen, hvis den blandes med griskhed, forvandles til snobberi - sådan at kun det særlige er godt nok; kun det helt særlige er godt nok.... Man kunne også her tænke på mærkevareræset som vi f.eks. ser det i dag.

Man kunne også pege på en gammel dyd som mådehold - mådehold med hensyn til det at spise. Hvis mådehold undermineres af griskhed føres den lidt over til sin modsætning frådseriet - altså overforbrug med fedme og usundhed til følge.

Sådan kan mange dyder og fine træk ved mennesket blive destruktive hvis de forbindes med griskhed, og føre meget usundt med sig.

Og så er vi ved at være kommet til det 3. aspekt af dagens evangelium - nemlig spørgsmålet om social retfærdighed. Hvem af brødrene, der havde ret i arvespørgsmålet, siges der intet om i dagens evangelium, og Jesus nægtede pure at tage stilling i konkrete arvesager. Og det er ikke tilfældigt at Jesus lige i dette tilfælde afviser at være dommer imellem brødrene. For Jesus siger ingen steder, at han kommet for at bringe borgerlige livsforhold i orden eller at han er kommet for at drive politik med nye sociale bestemmelser. Nej Jesus blev sendt af sin Fader for at plante et nyt sindelag, nemlig kærlighedens sindelag i mennesket, hos det enkelte menneske, i tjenesten for sin næste... Den kærlighedens sindelag, der kan få livet til at blomstre. Han er kommet for at plante den kærlighed hos os, som den er, dér hos Gud hvorfra den kommer.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring