Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 1. juni 2008

2. søndag efter trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Store skarer fulgtes med Jesus, og han vendte sig om og sagde til dem: »Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel. Hvis en af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først ned og beregner udgifterne for at se, om han har råd til at gøre det færdigt? - for at man ikke skal se ham lægge en sokkel uden at kunne fuldføre det, så alle giver sig til at håne ham og siger: Den mand begyndte at bygge, men kunne ikke fuldføre det! Eller hvilken konge vil drage i krig mod en anden konge uden først at have sat sig ned for at overveje, om han med ti tusind mand er stærk nok til at møde ham, der kommer imod ham med tyve tusind? Hvis ikke, sender han udsendinge for at forhøre sig om fredsbetingelserne, mens den anden endnu er langt borte. Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget. Salt er en god ting; men hvis selv saltet mister sin kraft, hvordan skal det da blive salt igen? Det duer hverken til jord eller gødning; man smider det væk. Den, der har ører at høre med, skal høre!«

Luk 14,25-35



I dag står vi med et uddrag af en de barske og lidt vanskelige tekster fra Lukas evangeliet. Og her skal vi huske på, at enhver sætning, der står skrevet i biblen, er blevet sagt i en bestemt sammenhæng på et bestemt sted og det skal man særligt huske, når man læser dagens evangelium. For denne tekst minder om hvor ekstrem og radikal bibellæsningen kan være, hvis man tager teksten bogstavelig. Retorikken i dagens evangelium er nemlig voldsom, når Jesus siger : at "Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel." - denne retorik minder næsten om vor tids selvmordsterrorister, der med sprængstof om maven har forladt familie og venner for alene at hellige sig en større religiøs sag og blive martyr. Ja det lyder altså voldsomt at man skal foragte og hade sin egen familie og sig selv for at blive en sand Jesu discipel. Og bedre bliver det ikke af fortsættelsen: "Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel". Og her må det at bære sit kors ud i den yderste konsekvens betyde, at man er villig til dø for sin tro.

Og vi må næsten spørge - Hvorfra kommer egentlig denne fanatiske tone, her, hvor der står at man skal hade sin far og mor for at blive en sand kristen. - I kan nok høre, at vi her at er langt væk fra Grundtvigs folkelige ord om kristenlivet som et jævnt, muntert og virksomt liv på jord. Kravene til kristenlivet er skærpet her.

Evangeliet til i dag handler om kristen lydighed og efterfølgelse og teksten til i dag vil tvinge os tilhørere til en afgørelse; Er du med mig eller er du ikke og er du villig til at betale prisen!!? . Og man kan egentlig omskrive dagens tekst til en stemme, der siger: Du, som hører dette Ord, er kaldet, jeg vil at du skal følge mig , og det skal du gøre er at elske Herren din Gud og så skal du elske din næste i stedet for dig selv og det skal være din daglige dont og det skal ikke være lunkent, halvhjertet og beregnende, det skal være lidenskabeligt. Dette påbud her kalder man loven.

En teolog, der stærkt har betonet loven, altså den tiltale, der siger: du skal!, er : Søren Kierkegaard. Han skrev bogen 'Enten - Eller' i 1843. Og i bogen sigter Kierkegaard til, at et menneske skal afgøre sig med hele sin lidenskab uden at være halvhjertet. D.v.s. Et kristent menneske skal sætte hele sin eksistens ind på at blive en Kristi discipel og det lidenskabeligt - ikke halvhjertet. Halvhjertetheden kommer til udtryk i epistlen-teksten fra Johannes Åbenbaringen, som jeg læste fra før. Dér lyder nogle karske ord til medlemmerne af menigheden i den lilleasiatiske menighed i Laodikea: 'Gid du var enten kold eller varm! Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund.'

Ja her er den lidenskabelige efterfølgelse slået over i , ikke had, men ligegyldighed.

Men dagens evangelium vil som sagt kalde os til at være Kristi lydige efterfølgere , vi skal bære vort kors, altså bære livets smerter med værdighed , sat i tjeneste for vores næste, hvor vores tale skal være Ja ja og nej nej for alt derud over er af det onde.

Og her sidder vi som danskere og lytter til disse strenge krav.

Og vi danskere er generelt ikke særligt gode til at sige ja eller nej med overbevisning. I de fleste tilfælde bliver det i stedet til et nølent 'tjah' eller et 'njah', og et sådant svar har den fordel, at vi altid kan snakke os fra det, hvis vi skulle komme på andre tanker, eller hvis vi senere fortryder. Det er så dejligt uforpligtende. Og vi er gode til at afgive svar med fodnoter og forbehold, som modificerer det, som vi vil sige.

Nogle vil sige, at dette træk fint beskriver de fleste danskeres forhold til kirken, hvor man hverken er særlig kold eller særlig varm. Man vil ikke bruge den, men vil heller ikke undvære den, men det er da altid godt at have den i baghånden, hvis man nu skulle få brug for den.

Men når vi hører denne historie, så synes vi det er for ekstremt at man skal bryde med sin familie for at blive en Jesu discipel. Og lad os så få en forklaring på hvorfor der står, at man skal hade sin far og mor for at blive en Jesu discipel. Jamen ordet "hade" har anden betydning i her evangeliet end den betydning vi sædvanligvis lægger i ordet hade. På nytestamentlig græsk er ordet "hade" det samme som "at tage afstand fra" / at "lægge udenfor sit hjerte", hvorimod netop det at elske, er at lægge noget nær sit hjerte. Så ordet "hade" har altså anden en betydning i sammenhængen her i evangeliet end den betydning, som vi bruger i det danske sprog.

Had er jo for os en meget negativ følelse, som vi sædvanligvis ikke kan forbinde noget som helst positivt med, men sådan bruges ordet altså ikke i evangeliet dengang.

Nuvel men her gælder stadig Jesu ord: Du skal elske din næste som dig selv eller måske snarere i stedet for dig selv. Du skal elske din far, din mor, ægtefælle, dine børn, søskende, ja enhver som er din næste.

Men den anden del af budet gælder også: du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, din styrke og sjæl. Og optagetheden af mig selv, mine egne behov, mit eget velbefindende, skal ofres, hvis min tro på Jesus skal være helhjertet, og jeg skal være hans discipel. Her er et ja et ja, og et nej et nej og ikke et njah med forbehold og fodnoter.

For Jesu ord, er de ikke et opgør med det lunkne, slappe og halvhjertede?

Er Jesu ord ikke en opfordring til lidenskabelighed, til helhjertet engagement også selv om det kan afstedkomme knubs - hvad enten de så er fysiske eller verbale - eller have en pris?

Ja vi får aldrig nogen færdig opskrift på det rette kristne liv.

Men vi får en række beretninger om, hvordan troen har betydning, konsekvens og alvor.

Spørgsmålet om at bære omkostningerne ved at være en kristen discipel er ikke nyt. Paulus skrev det sådan til menigheden i Rom, den menighed, der måske oplevede nogle af de hårdeste og mest voldelige forfølgelser og derfor betalte den højeste pris for deres tro.

Til disse kristne skrev Paulus: "tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne."

Måske er det det tætteste vi kommer på en opskrift for det gode kristne liv.

Det liv som vi må leve frimodigt og tillidsfuldt - hvad enten det er fredstid eller kamptid. Ikke i fanatisme, Men i forvandling i stedet for tilpasning.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring