Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 8. juni 2008

3. søndag efter trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Jesus sagde også: »En mand havde to sønner. Den yngste sagde til faderen: Far, giv mig den del af formuen, som tilkommer mig. Så delte han sin ejendom imellem dem. Nogle dage senere samlede den yngste alt sit sammen og rejste til et land langt borte. Der ødslede han sin formue bort i et udsvævende liv; og da han havde sat det hele til, kom der en streng hungersnød i landet, og han begyndte at lide nød. Han gik så hen og holdt til hos en af landets borgere, som sendte ham ud på sine marker for at passe svin, og han ønskede kun at spise sig mæt i de bønner, som svinene åd, men ingen gav ham noget. Da gik han i sig selv og tænkte: Hvor mange daglejere hos min far har ikke mad i overflod, og her er jeg ved at sulte ihjel. Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn; lad mig gå som en af dine daglejere.

Så brød han op og kom til sin far. Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham. Sønnen sagde til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn. Men faderen sagde til sine tjenere: Skynd jer at komme med den fineste festdragt og giv ham den på, sæt en ring på hans hånd og giv ham sko på fødderne, og kom med fedekalven, slagt den, og lad os spise og feste. For min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet. Så gav de sig til at feste.

Men den ældste søn var ude på marken. Da han var på vej hjem og nærmede sig huset, hørte han musik og dans, og han kaldte på en af karlene og spurgte, hvad der var på færde. Han svarede: Din bror er kommet, og din far har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold. Da blev han vred og ville ikke gå ind. Hans far gik så ud og bad ham komme ind. Men han svarede sin far: Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner. Men din søn dér, som har ødslet din ejendom bort sammen med skøger - da han kom, slagtede du fedekalven til ham. Faderen svarede: Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Men nu burde vi feste og være glade, for din bror her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.«

Luk 15,11-32



På den 3.søndag efter trinitatis er det én af de helt store fortællinger vi skal have op af den kristne arvs skattekiste. Lignelsen om den fortabte søn. Hovedordene i dagens evangelium er erfaringen af først at miste… for derpå senere at finde og glæde sig. Vi befinder os her i det 15. kapitel v.11-32 i Lukas evangeliet. Tidligere i kapitlet er der to andre lignelser, først lignelsen om det mistede får og dernæst lignelsen om den tabte mønt, der sammen med denne lignelsen her vedrører det samme tema; nemlig at der bliver større glæde i himlen over én synder, der omvender sig end 99 retfærdige, som er så selvretfærdige, at de ikke har brug for omvendelse. Men mens vægten i de to første lignelser ligger på Guds søgen efter det fortabte, ligger den her på Guds åbenhed til at tage imod den, der vender sig til ham.

I første omgang, når man læser lignelsen, kan man sige, at faren har mistet begge sine sønner, den ene søn finder han igen, men spørgsmålet er; finder faren også den anden søn? Ja vi får ikke at høre om den ældste søn vil findes af sin far og glæde sig med ham over den hjemvendte bror . Lignelsen står temmelig uafsluttet, for vi ved jo ikke hvad den ældste søn beslutter sig for, da faren holder fest for den hjemvendte søn. Så fortællingen står uafsluttet. Og hvem skal så fortælle den færdig? Ja det skal vi tilhørere, der har omvendelsens behov, skønt vi nødigt indrømmer det eller vil se det.

Vi tilhørere kan jo egentlig let forstå den ældste søns vrede. Vreden skyldes jo at de to sønner oprindeligt har stået ved et bord sammen med deres far og arven var blevet fordelt i mellem to sønner. Den ældste søn ser derpå hvordan den letsindige og udskejende lillebror drager af sted med sin formue for at leve det søde liv. Ja den yngste bror solder hele sin formue op på fest , sprut og kvinder, og da pengene er brugt op, må han fattig nedværdige sig til jobbet som svinepasser, og da er hans ydmygelse total. Han skraber bunden i værdighed, da han ligger ved truget sammen med grisene og slubrer i sig sammen med dem, men dér gør han med ét en opdagelse, den yngste søn gør den opdagelse, at han ikke er sig selv - han er faktisk helt ude af sig selv og den opdagelse fører til at komme til sig selv, han bruger sin sidste fornuft stoppe sit forehavende, og samtidig han opdager tomheden i det liv, han har levet og beslutter sig for at vende hjem til sin far med sit forsmædelige fallit. Og her ser den fornuftige storbror at nu kommer broren så hjem igen og nu da den yngste bror har brugt alle sine penge - så tænker storebroderen ved sig selv - skal der så fordeles arv en gang til !? Det er en oplagt uretfærdighed, den ældste bror må føle sig misundelig over farens kærlighed til lillebroren og føle sig bedraget, og derfor vil han ikke nyde noget festligt bordfællesskab, hvor oven i købet fedekalven skal spises, med den bror, der har snydt ham så groft.

Så som sagt er der egentligt to fortabte sønner her - den ene gået fortabt i ansvarsløs drukkenskab og den anden er gået fortabt i navlebeskuende selvretfærdighed. Og på vej hjem har lillebroren utvivlsomt brudt sit hoved med hvordan han kan blive accepteret derhjemme efter den måde han har misbrugt sin fædrene arv på. Og han er nok fortvivlet ved tanken om hvordan skal genvinde sin fars kærlighed og tilgivelse . Men faderen i lignelsen siger ikke et ord om sønnernes moral eller mangel på moral - der er ingen bebrejdelser. Lignelsen er faktisk oprindelig fortalt i en tid, hvor man ventede at en god far i denne situation ville have bebrejdet sin søn den dårlige opførsel; sat ham til hårdt arbejde på en anden gård så han efterhånden kunne vise sig værdig til faderens kærlighed og tilgivelse, værdig til at kaldes hans søn. Men faderen i denne lignelse er anderledes - han viser sin uforbeholdne kærlighed ved at ved at falde sin hjemvendte søn om halsen og samle de to sønner til fest. Og det er faderens kærlighed og tilgivelse, der er kernen i denne lignelse.

Problemet for den ældste søn er, at han tror han kan gøre sig fortjent til farens kærlighed, og han knokler så løs for at opnå det. "Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud" - sådan siger et menneske, der tror at man kan sikre retten til kærlighed og gøre sig fortjent til kærligheden . Men den ældste bror ender med at være en krænket retfærdig, der er fornærmet over livet og skuffet over hverdagen. fordi han troede han alene som retfærdig kunne gøre sig fortjent til livets glæde og faderens kærlighed.

Den ældste brors længsel efter kærlighed kan vi sammenligne med en anden kendt historisk person. Det er egentlig der samme menneskelige problematik, der på spil hos den unge og alvorstunge Luther, der i en periode i starten af 1500-tallet , også troede, at han kunne gøre fortjent nåden og kærligheden. Luther var blevet munk og var gået i kloster for at kunne handle rigtigt, koncentrere sig uden forstyrrelse og helt samle sig om den opgave at nå frem til en vished om Guds kærlighed og tilgivelse.

Han lukkede sig mere og mere inde i sin stræben efter at blive perfekt. Luther ville komme Gud nærmere.

Men Luther blev dog i grunden kun mere og mere fortvivlet i al sin stræben.

Jo mere han nærmede sig det fuldkomne, det perfekte, jo mere følte han afstanden. Det perfekte tåler jo ikke så meget, kun en ridse i lakken, så er fuldkommenheden væk. Han opdagede at denne søgen efter at være retfærdig over for Gud i virkeligheden var en navlebeskuende kredsen om egen selvretfærdighed.

Luther indså, hvor meget han fjernede sig fra Gud ved at tro , at han således kunne selv arbejde sig op til Guds kærlighed.

Kun ved at slippe sig selv og sin vanvittige stræben efter at beherske livet kunne Luther slippe sin livsangst.

Han indså, at stræberiet efter at beherske livet i grunden slog livet ihjel, det gjorde ham selvoptaget, selvkredsende, livsangst og livsuduelig.

Den store opdagelse for Luther var, at troen ikke handlede om, hvad han selv kunne yde for at overholde Guds lov, men at troen handlede om at acceptere , at Jesus Kristus én gang for alle havde fritaget menneskene for at skulle frelse sig selv.

Og at det blot gjaldt om at tro at retfærdigheden skænkes fra Gud - ikke noget man selv præsterer, - det fritog Luther fra præstationsangsten og det førte til en god forvandling i Luthers liv .

Og Luther begyndte at finde livsglæden igen.

Det betød ikke, at Luther altid var i godt humør, slet ikke, men grundstemningen i hans liv var nu ikke længere angst og bekymring, men glæde.

Luther så, at han kun stod ved begyndelsen.

At det hele begyndte med Guds nåde og tilgivelse, og at det begyndte dér igen og igen at han aldrig kom længere, og at det var godt sådan.

Denne opdagelse kommer til udtryk i den salme, vi skal synge om lidt, Luthers egen "Nu fryde sig hver kristen mand ", der netop fortæller om Luthers opdagelse af Guds kærlige sind.

Ligesom den fortabte søn kom hjem og opdagede, at hans far ikke bare var smålig og rethaverisk, som han frygtede - men at det blev klart for både Luther og den fortabte søn, hvor kærlig og tilgivende hans far egentlig var.

Det er den sandhed om Gud, Jesus fortæller os med denne lignelse, lignelsen om den fortabte søn.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring