Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 15. juni 2008

4. søndag efter trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

Jesus sagde: »I har hørt, at der er sagt: >Du skal elske din næste og hade din fjende.< Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!«

Matt 5,43-48



I dag bliver vi præsenteret for tre erfaringer af Gud, det er også grunden til, at vi som kristne taler om en treenig Gud. Vi har således tre erfaringer af Gud, altså tre måder Gud manifesterer sig på. Først og fremmest har vi erfaringen af Gud som skaberen, der lader sin sol stå op og Gud som lovgiveren, der har sat skel mellem retfærdighed og uretfærdighed, 2 dernæst har vi erfaringen af Gud i Jesus, den korsfæstede og opstandne dommer over levende og døde, der suverænt forkynder kærlighedens fuldkomne lov. Og sidst men ikke mindst erfaringen af Gud som Helligånden, der skaber Guds kærlighed imellem mennesker.

Gud som lovgiveren møder vi allerede i dag i den første læsning - den fra 5. Mos. 24, hvor vi hører vi hvordan kærlighedens opgave konkretiseres over for vore medmennesker: at man drager omsorg for dem, der er ilde stedt og yder beskyttelse af de svage. Her sættes normen for den etiske handling, at det ikke er en handling, der er bestemt af en følelse over for den svage; men handlingen er en forpligtende handling, der rækker ud til hvem, som har behov. Her bruges den faste formulering »den fremmede, den faderløse og enken«, altså dem, der ikke har en naturlig forsørger, og som uden loven ville være fortabte uden for fællesskabet.

Og så har også vi lige haft læsningen fra Romerbrevet, der angiver, at ingen kan undslå sig Gud, eftersom ingen lever for sig selv. Alle er under den sol, som Gud lader skinne, og den regn, som Gud lader falde. Ingen lever for sig selv, men lever i fællesskab med næsten, og i ansvar og tro for Gud.

Og nu hvor vi har fat i dagens tre tekster kan vi også se det nye, som evangeliet bringer i forhold til den gammeltestamentlige virkelighed.

Det gammeltestamentlige gengældelsesprincip øje for øje og tand for tand erstattes i dagens evangelium af budet om, at nu skal du også elske din fjende. Dermed skærpes Loven her i Jesu bjergprædiken - det ikke længere nok at elske sin næste som sig selv - man skal oven i købet elske sin fjende.

Men sådan kan vi da ikke leve, tænker du måske, det er jo umuligt at elske sine fjender, bede for dem som forfølger os, vende den anden kind til. Og denne lov om elske vore fjender byder os imod - os som efter vor natur kan lide nogle mennesker og vender os fra andre. Her vil Kristi kærlighed lære os at se en broder og en søster i alle vi møder, idet vi husker på, at vi hører til samme hjem og har samme fader.

Buddet om fjendekærlighed er så strengt, at det ikke kan efterkommes af andre end Gud. Vi opdager at vi ikke kan leve op til buddet.

Som regel opdager vi at vore tanker om at gøre godt kommer til kort, når virkeligheden melder sig. Så opdager, at vi ikke rigtig evner at gøre det gode for medmennesket. Det bliver oftest alene ved tanken .

Vi kan derfor lige så godt se virkeligheden i øjnene; vi er hverken fuldkomne eller noget der blot nærmer sig perfekte med hensyn til at gøre det fuldkomment gode over for medmennesket og at elske fjenden, - og hvis vi skal være ærlige, så har vi mere end nok at gøre med blot at være sådan almindeligt gode.

Benny Andersen har skrevet et digt, der godt kan tåles at blive hørt flere gange, hvor han med stilfærdig humor afslører vore problemer med godheden : Digtet hedder Godhed og lyder sådan:

Jeg har altid prøvet at være god
det er meget krævende
jeg er en hel hund efter
at gøre noget for nogen
holde frakker
døre og pladser
skaffe nogen ind ved et eller andet
og lignende
brede armene ud
lade nogen græde ud ved min skjorte
men når lejligheden er der
blir jeg fuldstændig stiv
vel nok en slags generthed
jeg rusker i mig selv
slå nu armene ud
men det er svært at ofre sig
når nogen kigger på det.
så svært at være god
i længere tid ad gangen
som at holde vejret,
men ved daglig øvelse
er jeg nu nået op på en time
hvis ikke jeg bliver forstyrret.
jeg sidder helt alene
med uret foran mig
breder armene ud
gang på gang
der er ikke spor i vejen
jeg er egentlig bedst
når jeg er helt alene.

Jovist, er det ironisk, og så rammer Benny Andersen alligevel lige i solar plexus - vi er bedst til at være gode helt alene, når ingen forstyrende elementer kommer i vejen, så snart virkeligheden melder sig, så følger handling sjældent tanke, så vender vi det døve øre til, bliver irriteret, vil bare have lov at være i fred, fralægger os ansvaret. Sådan reagerer vi.

Problemet er at vi dog må vi give Jesus ret i nødvendigheden i at elske sin fjende.

For vi ved jo også godt, at bliver gengældelsens evindelige lov ikke knækket - bliver hadets onde cirkel ikke brudt - jamen så når vi aldrig til at række hånden frem som tegn på venskab, forsoning og tilgivelse - ja, så ender vort liv som et helvede.

Og dermed er vi ved at ved fremme til at spørge:

Hvad er det så for en Gud, der venter dig og mig, som her på denne sommersøndag står ansigt til ansigt med et krav, vi aldrig i livet fuldt og helt kan opfylde.

Og svaret er, at først og fremmest må vi være ærlige, og blankt indrømme, at så fuldkomne i godhed og fjendekærlighed som Jesus er og bliver vi aldrig.

Og så må vi tro og håbe på , at den Gud, som Jesus kalder sin far, den Gud må vi også kalde vores far. Den Gud kigger ikke på folks evne til mest fuldkommen at opfylde lovens krav, men den Gud lader sin tilgivende kærlighed veje tungest, den Gud er ikke kun opretholderen af den retfærdige straf, han er snarere den, der for Jesus Kristi skyld lader nåde gå for ret - hans kærlighed gælder ikke kun de retfærdige, de fuldkomne.

Hans kærlighed gælder også dig og mig - alle os som ikke kan rose os af vor egen godhed.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring