Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 27. juli 2008

10. søndag efter trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

Jesus sagde: »Men hvad skal jeg sammenligne denne slægt med? Den ligner børn, der sidder på torvet og råber til de andre: Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I sørgede ikke. For Johannes kom, han hverken spiste eller drak, og folk siger: Han er besat. Og Menneskesønnen kom, han både spiser og drikker, og folk siger: Se den frådser og dranker, ven med toldere og syndere!« Dog, visdommen har fået ret ved sine gerninger.

Da begyndte Jesus at revse de byer, hvor de fleste af hans mægtige gerninger var sket, fordi de ikke havde omvendt sig: »Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig i sæk og aske. Derfor siger jeg jer: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på dommens dag end jer. Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i dig, var sket i Sodoma, havde den stået den dag i dag. Derfor siger jeg jer: Det skal gå Sodomas land tåleligere på dommens dag end dig.«

Matt 11,16-24



I Kristeligt Dagblad kunne man fredag læse en stort opsat artikel, der hed:

"Sproget i kirken får folk til at blive hjemme". og i underoverskriften stod der: " For mange mennesker er kirkens sprog og ritualer så uforståelige, at de bliver væk fra gudstjenesten". Og videre: "Folkekirken kan tage ved lære af erhvervslivet, der henvender sig til bestemte målgrupper". I artiklen kan man læse om en række eksperter og mediefolk, der alle efterlyser en modernisering af kirkens sprog, ritualer og begreber, så det i højere grad svarer til verden anno 2008.

I artiklen henvises til en undersøgelse fra 2003, hvor kirkeministeriet arrangerede en borgerhøring, hvor 84 tilfældigt udvalgte folkekirkemedlemmer gav ris og ros til folkekirken. Da borgermødet var ovre stod det klart, at kirkens sprog og præsternes evne til at kommunikere blev set som det helt store problem.

Så vidt problemet.

Og løsningen på problemet ?

Ja i artiklen er det glædelige budskab fra medieeksperterne til kirkens folk enkelt nok: Lav målrettede særgudstjenester, natgudstjenester og hiphop-gudstjeneste og cirkus-gudstjenester til alle de bestemte grupper.

Og ja det kan man så overveje.

Ja det er muligt at sproget og ritualerne i kirken undertiden er vanskelige at forstå.

Alligevel melder der sig en mistanke ved gennemlæsningen af artiklen - kan det virkelig passe at alene kirkens særlige og vanskelige sprog afholder folk fra at komme i kirke?

Nej det kan ikke passe at kirkens sprog er så frygtelig uforståelig for moderne mennesker og gudstjenesten derfor er kedelig og folk bliver væk. Der må være andre grunde som f.eks. den at de fleste folk i virkeligheden godt ved hvad gudstjenesten drejer sig om, men fordi det man hører i evangeliet er ubekvemt og besværligt for en selv, så lader man som om man er dum. Og bekvemt lader man som om at evangeliets forkyndelse handler om noget, der skal forstås og ikke som det er, noget der skal leves . Som mennesker har vi ofte den tendens at vi forsøger at forskyde det vanskelige ved kristendommen fra at være et spørgsmål om at leve til at være et spørgsmål om at forstå. Og evangeliet handler altså mere om at leve - end om noget vi skal forstå! Søren Kierkegaard var meget optaget af denne tendens i mennesket med at skubbe kristendom over til noget der skal forstås i stedet for noget der skal leves, og for som Søren Kierkegaard siger: De krav Gud stiller til et menneske er i virkeligheden lettere at forstå end noget andet. De krav Gud stiller til mennesket udtrykkes i så simple ord at de ikke er til at misforstå. Ja Guds krav til mennesket handler ikke om at kende og forstå sandheden, Guds krav handler derimod om at leve, ja om at handle og vel og mærke handle på en bestemt måde : nemlig ved at øve kærlighedens gerninger for sit medmenneske. Men det er ubekvemt og det vil man helst ikke høre og så er det lettest at blive væk.

Og lad os så lige se på om dagens evangelium er så uforståelig som nogen vil gøre den til.

I lignelsen om denne slægt, der er som en flok børn, anskueliggør Jesus folks holdning til Johannes Døberen og til ham selv. I lignelsen sammenligner Jesus samtidens folk med en flok børn, der sidder på torvet, som ikke gider at lege med. Spiller man på fløjte for dem, danser de ikke, og istemmer man en klagesang, sørger de ikke. Disse børn er selvtilstrækkelige og sure på tilværelsen og de gider derfor ingenting. Folket er som en flok sure børn, der siger nej til invitationen til livet fra livets herre Jesus Kristus. Men hvem er så denne slægt der tales om her ? Er denne slægt, dvs. menneskene på Jesu tid, også af samme slags som denne slægt, dvs. os i dag? Svaret er enkelt. Naturligvis er den det. Jesu ord er jo ikke rettet til en bestemt generation, men til alle generationer, ikke til en særlig del af menneskene, men til mennesket til enhver tid. Og dermed er Jesu tale til denne slægt også en tale til os. For der er her tale om Jesus, der med sit evangelium bøjer sig ned til hver enkelt af os med ordene . "Hør du dér, dig kender jeg, min plads ved Guds hjerte overlader jeg til dig for du skal leve og være glad": Du skal også lege med i livet, glæd dig med glade og græd med grædende.

Og disse ord er ikke bare noget du bliver venligt formanet til at tænke lidt på med jævne mellemrum, det er noget du skal.

Ja det er ikke så vanskeligt at forstå som nogen hævder. For der er ikke noget at være i tvivl om. Gud tager dig ikke først med på råd - han spørger ikke ligesom velmenende forældre spørger om deres børn ikke nok har lyst til at gå ud og lege og være lidt taknemmelige. Han siger "du skal" i ord så enkle det ikke kan misforstås. Han spørger ikke først efter dine krav og forventninger til livet, men han lader i stedet livet lægge dér hver morgen med sine forventninger til dig. Han sætter dig i arbejde med passe dit liv og dine hverdagslige gøremål så godt du kan og kaster dig så ellers ud blandt mennesker med ordene: Leg så med, du skal!

Men der er nogle, der ikke vil lege med. Og her begynder Jesus at revse de byer han har besøgt, fordi de ikke havde omvendt sig: »Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig i sæk og aske.

Og det er heller ikke vanskeligt at forstå hvad der her bliver sagt for hermed siger Jesus såmænd at det skal gå hedenske byer som Tyrus og Sidon, ja endda ugudelige steder som Sodoma tåleligere på dommens dag end byerne Korazin og Betsajda. Korazin og Betsajda havde jo netop været vidne til Jesu gerninger og lyttet til hans ord uden det havde gjort indtryk på dem. Ingen andre byer havde hørt eller set så meget som netop Korazin og Betsajda: I disse byer var mange folk først syge, spedalske og sultne og så Jesus kom til dem og folk blev raske, rensede, mættede og evangeliet om Guds rige blev forkyndt for dem, den ene gang efter den anden. Ja midt i deres død og elendighed opstod Guds rige iblandt dem med kærlighed, fred og glæde.

Og så var de bagefter bare revnende ligeglade!!

Derfor revser Jesus dem. Disse byers børn har i deres selvtilstrækkelighed ikke haft øje for det, som Johannes’ disciple vendte hjem til fængslet med besked om , nemlig at Himmeriget i Jesus Kristus var brudt frem midt på gader og torve med nåde og oprejsning og godt nyt for fattige. Den Jesus, der altid talte om glæden, ja han var glæden og hvor han kom, var der altid nogen, som blev glade.

Og når du så hører dette og dine tanker falder på om nu også du stadig har en plads hos ham, der fortalte denne lignelse, så skal du vide at det alt sammen er i bedste orden, ikke på grund af dig, men netop på grund af ham, som de kaldte frådseren, vindrankeren, tolderes og synderes ven. for Han holdt sit ord om kærlighed og var tro til det sidste, ja længere end det. Han elskede og levede på trods af død og grav. Og i sin kærlighed og nåde blev han aldrig træt af søge efter alle - også de ugidelige og dem, der hverken kunne forstå eller høre. Derfor kan vi alle glade synge om lidt et vers, der lyder sådan:

Hos os råde
skal Guds nåde
først og fremmest, først og sidst
som den givet
er med livet
i vor Herre Jesus Krist.


Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring