Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 10. august 2008

12. søndag efter trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

Jesus sagde: »Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives. Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende.

Tag et træ: Enten er det godt, og så er dets frugt også god, eller det er dårligt, og så er dets frugt også dårlig. For et træ kendes på frugten. Øgleyngel, hvordan skulle I, som er onde, kunne sige noget godt? For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. Men jeg siger jer: På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt. På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes.«

Da sagde nogle af de skriftkloge og farisæerne til ham: »Mester, vi vil se dig gøre et tegn.« Men han svarede dem: »En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas' tegn. For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter. Mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for de omvendte sig ved Jonas' prædiken, og se, her er mere end Jonas. Og Sydens dronning skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for hun kom fra jordens fjerneste egne for at lytte til Salomos visdom, og se, her er mere end Salomo.«

Matt 12,31-42



Skønt det at være et kristent menneske handler mere om at leve end om at forstå, må vi med dagens evangelium in mente, spørge hvad der egentlig er på spil med det, som vi lige har hørt. For det er et noget vanskeligt uddrag fra evangeliet, som vi lige hørt. Og vi kan nok høre nok, at Jesus er vred på nogle af sine tilhørere, for en ond og utro slægt kræver tegn for at tro. Vi er nemlig lige dumpet ind her i slutningen af et sammenstød mellem Jesus og farisæerne. Farisæerne beskyldte Jesus for at udføre sin undergerninger ved Beelzebuls hjælp, dvs. med hjælp fra den Onde selv. Indledningen i denne søndags evangelium er en del af Jesu svar. Farisæerne får at vide, at Jesu gerninger er opfyldelsen af de gamle profetier og at hans gerninger er virket af Guds Ånd. De får at høre at Guds rige er kommet, idet Guds Ånd virker igennem Jesus.

Men lad os, for bedre at forstå hvad evangeliet vil os i dag, prøve drage en sammenligning. Lad os i dag prøve at gå en lidt anden vej. Ja lad os prøve at drage en sammenligning mellem to historiske personer. Der er nemlig to historiske mennesker, der her i den vestlige verden, er blevet sammenlignet adskillige gange. Nemlig Jesus Kristus og den græske filosof Sokrates. Sokrates var af den opfattelse, at mennesket har umiddelbar adgang til sandheden. Sandheden om hvad det vil sige at være menneske. Mennesket skal bare have lidt hjælp til at finde sandheden, for den findes inde i hovedet på os selv.

Ifølge Sokrates har mennesket sandheden slumrende inde i sig, mennesket skal bare have lidt hjælp til at finde den og derfor opfandt Sokrates sin egen pædagogiske metode, sin såkaldte fødselshjælper-teknik, hvor han via spørgsmål hjælper folk til at indse sandheden. Og den metode anvendes for øvrigt stadig i pædagogikken i dag. Ja Sokrates er den geniale lærer, der ved hjælp af sin særlige pædagogik lærer mennesket at finde sig selv, blive sig selv og således tage ansvaret for sit eget liv.

Det er anderledes med kristendommen. Mennesket har ikke selv sandheden. Næ for at udtrykke det mere barsk - i kristendommen befinder mennesket sig i løgnen, mennesket er en synder, dvs. en, der skylder noget. Ja mennesket har ikke sandheden i sig selv , sandheden er uden for mennesket og mennesket må have sandheden skænket udefra. Derfor er en pædagogisk lærer, om end nok genial, ikke tilstrækkeligt, Og Jesus Kristus er ikke blot lærer eller pædagog, men Gud selv, der blev menneske. som et konkret nedslag i tiden, som et levet menneskeliv i kød og blod, der boede i blandt os som frelser, forsoner og forløser.

Og en af grundene til at netop Sokrates og Jesus Kristus ofte er blevet sammenlignet er jo blandt andet, at man har set dem begge to som store moralske forbilleder. Som nogle der begge kendte sandheden og gjorde den.

Og så kan deres død sammenlignes.

Sokrates havde lært menneskene sandheden at kende, men sandheden er som bekendt ilde hørt. Og nogle af Sokrates´ modstandere i det demokratisk Athen mente, at Sokrates gjorde skade på byens ungdom med sin lære og med sine idéer. Så han blev hevet i retten og der blev ført proces imod ham og anklagen lød på samfundsskadelig virksomhed. Da dommen var afsagt, holdt Sokrates alligevel en stor forsvarstale, skønt han vidste det ikke vil frikende ham, og han gør det alt sammen ganske roligt og værdigt, velvidende at han er dømt til døden. Og da han så har holdt forsvarstalen uden frygt og bæven, drikker han det glas med giftige skarntydesaft, der er blevet sat frem til ham velvidende at glasset indeholder den sikre død. Uden frygt og bæven, med ære og sandhed i behold, drikker han glasset ud, bliver forgiftet og dør. Lige siden har Sokrates været et forbillede for os, som symbol på den værdige død. For bag den værdige død kunne vi hos ham se det store rigtige og menneskeværdige liv.

Og Jesu død er ofte blevet sammenlignet med Sokrates’ død. Også Jesus opfører sig med ro og værdighed før og under sin tilfangetagelse, bort set fra en rystende sjælekamp i Getsemane have, optræder han roligt under forhørene, tager sig ikke af hånsordene eller endda af torturen, sætter overlegent de jødiske ypperstepræster og den romerske statholder på plads, og taler tilgivelsens ord til de romerske soldater, der hånligt forlyster sig med hans aflagte tøj. Og med ubeskrivelige smerter i hænder og fødder hængende på korset trøster han den angrende røver, der hænger ved sammen af ham med ordene at nu skal de to til paradiset sammen.

Skønt lige så rolig og fattet som Sokrates er Jesu død dog alligevel helt anderledes end Sokrates’ død. For Jesu død var alt andet end den værdige død. Ja Jesus fik med sin korsfæstelse den mest bestialske og uværdige død man overhovedet kan forestille sig. Ikke kun fordi korset er nedværdigelses tegn og at man tilførte ham al mulig legemlig og psykisk tortur, men fordi han blev bragt ned i sin dybeste tænkelige menneskelighed, presset helt ned i det dybeste menneskelige, hvor selv Guds søn kun kan presse et frem: "Min Gud, Min Gud hvorfor har du forladt mig !? Den totale nedværdigelse var det at se alt hvad han havde kæmpet for, hele det rige han kom, hele glædelige fællesskab, der opstod omkring, brød sammen. Det hele blev til ingenting. Disciplene stak af, Peter, hans nærmeste, fornægtede ethvert kendskab til ham og Judas forrådte ham, tro og håb svigtede ham.

Og medens han hænger på korset siger den onde og utro slægt: "Mester vi vil se et tegn fra dig"!. Det er hvad en ond og utro menneskeslægt altid kræver, men den får ikke noget tegn andet et korsets tegn. Ja de råbte til ham på korset ; "lad os se dig stige ned fra korset og redde dig selv fra lidelse og død!". Men nej, han som efter sigende kunne gøre alverdens undere, gøre syge raske , ja opvække døde, - stige ned fra korset, det kunne han ikke. Han blev på sit kors. Og her, netop her, hører du korsets ord, her hører du om den dybeste menneskelighed og solidaritet, at han i det øjeblik blev din broder, for her sluttede han sig til dit uværdige liv og din uværdige død, ja her han slår følge med dig på din vej gennem livets glæder og sorger, her følges han med dig, går samme vej, så at end ikke i døden skal du være alene.

Og så? Og så hvad ? Ja her er mere end Salomons visdom og alverdens indsigter, ja her er mere end alverdens pædagogiske veje til sandheden , her er mere end Jonas, der var i hvalens bug i 3 dage, her er noget, der sammenføjer din troløshed med hans kors.

For når evangeliet sammenligner Jonas´ ophold i hvalen med Jesu 3 nætter i jordens skød, så er der vel tale om opstandelse? Ja så er der tale om opstandelse, at det forunderlige skete. Gud satte sig bag dette menneskes uværdige død, ja satte al sin magt bag ham, der hang på korset, og lod lyset tænde midt i gravens mørke og rejste ham påskemorgen. Et tegn får du ikke, men du får dette ord, at ham på korset blev rejst fra sin uværdige død og det ord kan man leve og dø på. Amen.

Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring