Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 7. september 2008

16. søndag efter trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Mange jøder var kommet ud til Martha og Maria for at trøste dem i sorgen over deres bror. Da nu Martha hørte, at Jesus var på vej, gik hun ud for at møde ham; men Maria blev siddende inde i huset. Martha sagde til Jesus: »Herre, havde du været her, var min bror ikke død. Men selv nu ved jeg, at hvad du beder Gud om, vil Gud give dig.« Jesus sagde til hende: »Din bror skal opstå.« Martha sagde til ham: »Ja, jeg ved, at han skal opstå ved opstandelsen på den yderste dag.« Jesus sagde til hende: »Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?« Hun svarede: »Ja, Herre, jeg tror, at du er Kristus, Guds søn, ham som kommer til verden.«

Da hun havde sagt det, gik hun tilbage og kaldte ubemærket på sin søster Maria og sagde: »Mesteren er her og kalder på dig.« Da Maria hørte det, rejste hun sig straks op og gik ud til ham. Jesus var endnu ikke kommet ind i landsbyen, men var stadig dér, hvor Martha havde mødt ham. Jøderne, som var inde i huset hos Maria for at trøste hende, så, at hun hurtigt rejste sig og ville ud; de fulgte efter hende, da de mente, at hun gik ud til graven for at græde dér.

Da nu Maria kom ud, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans fødder og sagde: »Herre, havde du været her, var min bror ikke død.« Da Jesus så hende græde og så de jøder græde, som var fulgt med hende, blev han stærkt opbragt og kom i oprør og sagde: »Hvor har I lagt ham?« »Herre, kom og se!« svarede de. Jesus brast i gråd. Da sagde jøderne: »Se, hvor han elskede ham.« Men nogle af dem sagde: »Kunne han, som åbnede den blindes øjne, ikke også have gjort, at Lazarus ikke var død?«

Da blev Jesus atter stærkt opbragt, og han går hen til graven. Det var en klippehule, og en sten var stillet for den. Jesus sagde: »Tag stenen væk!« Martha, den dødes søster, sagde til ham: »Herre, han stinker allerede; han ligger der jo på fjerde dag.« Jesus sagde til hende: »Har jeg ikke sagt dig, at hvis du tror, skal du se Guds herlighed?« Så tog de stenen væk. Jesus så op mod himlen og sagde: »Fader, jeg takker dig, fordi du har hørt mig. Selv vidste jeg, at du altid hører mig, men det var for folkeskarens skyld, som står her, at jeg sagde det, for at de skal tro, at du har udsendt mig.« Da han havde sagt det, råbte han med høj røst: »Lazarus, kom herud!« Og den døde kom ud, med strimler af linned viklet om fødder og hænder og med et klæde viklet rundt om ansigtet. Jesus sagde til dem: »Løs ham og lad ham gå.«

Mange af de jøder, som havde været med hos Maria og set, hvad Jesus havde gjort, kom nu til tro på ham.

Joh 11,19-45



Mon ikke vi alle har prøvet det på en eller anden måde: At stå og tage fat i en hånd, der er blevet kold, eller at stryge vores hånd hen over en kind, som har mistet al sin farve! Det kan være en af vore kære, et barn eller en ven. Eller har du mon prøvet holde den kolde hånd af et barn, der har været ude i kulden og nu kommer frysende ind? Har du mon prøvet at holde den kolde hånd af et menneske, der er sygt og nu ligger og fryser. Hvor ville man dog gerne i sådan en situation, at varmen fra ens egen hånd kunne strømme over i den andens, hvor ville man gerne se at blodets varme røde farve kunne give glød i den andens kind! Hvor ville man dog gerne give noget af sig selv til den anden. For det er dejligt at se nogen live op.

Vi kan også tage et eksempel set fra den anden side:

Det er noget oplivende ved at få besøg ved sin egen sygeseng. Man har måske ligget i sin seng i dagevis og kedet sig, ladet tankerne fare, sovet lidt, spist lidt, og ladet tankerne fare igen, tænkt over liv og død ,og glædet sig til man forhåbentlig igen kommer på højkant. Og så får man pludselig besøg. Der kommer nogen ind ad døren, smiler, siger hej, kommer hen til en, så får man det ofte lidt bedre. Man bliver oplivet, og glæder sig over nærværet med en ven. Nogle gange kan vi faktisk give liv fra os, der springer fra os over i den anden. Ja nogle gange kan vi give liv til hinanden gennem smil, kærtegn, kærlige ord, gennem opmuntringer, ved at gøre noget så den anden bliver glad, ler, svarer, får mod. Mod på livet, mod på opgaverne, lyst til en dag mere. Og den som virkelig elsker et andet menneske siger så til sig selv "Hvor ville jeg dog gerne, at jeg måtte få lov til at beholde dig - bare lidt endnu. Nogle år - eller måske bare nogle måneder eller dage.

Men der kan også være andre gange, når man sidder ved et menneske, der ligger i en sygeseng eller ligger på sit dødsleje, så oplever man det modsatte, der sker ikke noget synligt, der er ingen smil eller svar. Vi oplever, at der går ingen varme fra os til den anden og ingen glød eller gnist kan springe over i den syges kind eller krop. Vi kan ikke give liv fra os til de døende. Og når døden er indtrådt hos et menneske, så er dét slut. Vi er blevet frataget vore muligheder. Og da er det, at sorgen i stedet indtræder, vi oplever tabet, vi føler at vi har tabt, mistet noget, som vi aldrig får tilbage. Vi oplever vor afmagt, - og vores hjælpeløshed stillet helt åbenlyst til skue. Så er man som menneske alene og afmægtig.

Martha og Maria stod også alene og afmægtige efter deres brors død. Men, som I hørte, begynder dagens evangelium med at fortælle, at mange jøder efterhånden kom hen til Martha og Maria for at trøste dem i sorgen over deres brors død. Lazarus, deres bror, var nemlig lige død. Nu havde de givet ham fra sig. Han var lagt i graven. Sorgen var tilbage. Og nu forsøgte deres nærmeste venner at støtte dem i sorgen.

Jesus var nemlig kommet for sent! "Herre, havde du været her, var min bror ikke død!" udbrød først Martha og siden også Maria.

Jesus havde jo lagt sine hænder på så mange syge, og de var blevet raske. Det var som om han kunne gøre det: lægge sin hånd på de syge, og så strømmede der både lindring, liv og ny kraft og styrke over til den syge. Han kunne oplive folk. Men han nåede ikke frem denne gang. Det var for sent.

Skyndte han sig mon ikke nok?

Martha siger to ting til Jesus: "Herre, havde du været her, var min bror ikke død". og lidt efter siger hun : "Men selv nu ved jeg, at hvad du beder Gud om, vil Gud give dig." Der er både en bebrejdelse og en bønfaldelse i de ord. En bebrejdelsen over at Jesus ikke havde skyndt sig noget mere, da han hørte, at Lazarus lå og var syg. Og en bøn om, at Jesus må gøre noget i den uudholdelige situation.

Det er ind i denne oplevelse af døden, tabet, af smerten og afmagten, at Jesus her siger - ikke bare til Martha, men også til os - "Jeg er opstandelsen og livet";" den som tror på mig, skal leve om han end dør"! Og det siger Jesus med en kraft, der kan kalde døde til live. "Jeg er opstandelsen og livet" siger Jesus, ikke fordi det er Jesu opgave at kalde døde mennesker midlertidig tilbage til livet. Men fordi det er Jesu opgave at forkynde det nye budskab, som Gud lægger i hans mund:

"Jeg er opstandelsen og livet"
den som tror på mig skal leve
om han end dør
og enhver som lever og tror på mig
skal i al evighed ikke dø".

Og det er ikke et magiske ord, der kan frelse mennesket fra døden. Men det er Guds ord lagt i Jesu mund. "Jeg er livets brød"; "jeg er vintræet og I er grenene"; jeg er verdens lys. "jeg er opstandelsen og livet". Så siger Jesus som Gud sagde til Moses: jeg er den, jeg er. Herren, Gud; den som hverken kommer for sent eller kommer på de forkerte tidspunkter. Ja Jesus Kristus er lyset, vintræets kraft og saft, han er livets brød, liv og opstandelse for os.

Og dermed er mennesket sat menneske og Kristus som vor Herre. Vi får livet givet, som vi skal leve så godt vi formår.

Når det så endelig en skønne dag er os, der ligger på sygelejet eller på dødslejet. Når det endelig er os, der som Lazarus skal lægges i graven, så har Kristus gået vores vej fra liv til død før os. Og igen fra død til liv. Den vej vi endnu ikke kender. Men på den vej skal det tæppe, som nu er rullet ned for os, så at vi kun ser det, som er på denne side, her i livet, og ikke ser den anden side, evigheden, så skal det tæppe igen blive rullet op, så at vi igen ser Gud som han er, og både de levende og de som døde fra os, vil være synlige.

Og det er kun at sige tak for, som vi skal gøre det nu her om lidt med Kingos salme , hvis andet vers lyder sådan.

Tak, o store sejerherre,
tak, o livsens himmelhelt,
som ej døden kunne spærre
i det helvedmørke telt!
Tak, fordi at du opstod
og fik døden under fod!
Ingen tunge kan den glæde
med tilbørlig lov udkvæde.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring