Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 21. september 2008

18. søndag efter trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Jesus sagde: »Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple.

Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed. Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed. Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen.«

Joh 15,1-11



Da det moderne menneske i dagens Danmark kun har et svagt begreb om hvad kristendommen er for en størrelse, er det egentligt glædeligt vi i dag skal høre denne evangeliske kernetekst fra det Johannes evangelium, - , som Luther for 500 år siden kaldte for det ene, fine, hoved-evangelium. Joh.Ev. er jo næsten en prædiken i sig selv og ikke bare en slags biografi som de øvrige 3 evangelier.

Vi befinder os her i Johannes evangeliet under det afsnit, der kaldes for afskedstalerne, der går fra kap.13. til kap.17, og hvor Jesus kommer med de syv forskellige Jeg-er-ord, hvor han endvidere tager afsked med sine disciple og sine venner. Det første jeg-er-ord i Johannes Evangeliet handler om brød. Jeg er livets brød, Den, der kommer til mig, skal ikke sulte og den , der tror på mig, skal aldrig tørste. Og det sidste Jeg-er-ord i Johannes Evangeliet kommer her i dagens evangelium og lyder sådan: Jeg er det sande vintræ og I er grenene.

I en vis forstand er denne billedtale let forståelig; vi skal tænke os at som menighed er vi ikke en organisation, men snarere en organisme. Og en organisme består af forskellige dele, som er afhængige af helheden. Så hvis man knækker en gren af træet, så dør grenen, for den kan ikke klare sig selv.

Og med dette billede er det let at fatte, at en kristen ikke kan leve åndeligt set, hvis han ikke er i helheden, i Kristus.

En gren, når den er del af træet, så står grenen i en tæt forbindelse med de øvrige grene og stammen og udgør en enhed med dem i og med at de alle har del i den samme livssaft, som strømmer op gennem træet og ud gennem alle grenene. Og det kan man overføre på menneskelivet ved at sige, at det enkelte menneske, som er i Kristus, står i en intim forbindelse med alle andre kristne i og med det den samme livssaft, Kristi kærlighed, som strømmer gennem alle.

Altså Jesus er træet og vi mennesker er grenene.

Og dermed også være sagt at vi mennesker er afhængige af Gud. Vi kan ikke løsrive os fra Gud. Gud er vores sandhed og virkelighed, som vi ikke kan skilles fra uden at havne i løgnen og uvirkeligheden.

Det er klart nok. Og det er derfor også klart, hvad Jesus videre siger: I er allerede rene på grund af det ord, som jeg har talt til jer.

På den måde er Guds ord det, der bærer os fra begyndelsen til enden, fra fødsel til død. Vi kan tænke på barnedåben. Der lyder Guds ord til det lille barn, og Gud siger ja til barnet, siger ja til at ville være dets far, siger til det lille barn, " Nu er du mit eget barn og der er ingen, der kan rive dig ud af min hånd". Således bliver vi altså helt rene på grund af det ord, som Gud taler til os i dåben. Man kan også sige, at sådan bliver vi til kristne mennesker - på grund af Guds ord, ikke på grund af vore egne meninger eller handlinger. Du er allerede helt ren, siger Gud i dåben til det lille barn.

Og den gamle mand eller kvinde, som måske plages af angst og anfægtelser, kan slå sig til ro med sin dåb: "Du er jo helt ren". "Frygt ikke, for Gud har antaget dig som sit barn", siger dåbens ord. Frygt ikke, for på grund af Guds ord er du allerede, hvor du skal være: i Guds varetægt. Det er klart nok. Det er det vi kalder evangelium. Nemlig det glædelige og befriende budskab for os alle, for unge og gamle, for anfægtede samvittigheder og bekymrede sind.

Men så kommer det drilagtige. umiddelbart herefter, siger Jesus: Bliv i mig, så bliver jeg også i jer. : Jamen har vi ikke lige hørt, at vi allerede er rene på grund af Guds ord? Hvordan kan Gud så sige, at vi skal blive i ham? Han har jo lige sagt, at han bliver i os, og at dermed er alt afgjort. Hvad er så meningen med at stille os over for en befaling, som endda ser ud til at lægge afgørelsen og ansvaret over på os: "bliv i mig, så bliver jeg også i jer?" Dette "så" - det er da mærkeligt. Hvis Gud kun bliver i os, hvis vi bliver i ham - så er meningen med det foregående jo ophævet, så afhænger alt jo alligevel ikke af Gud, men af vore egne præstationer. Så er vi på ny kastet tilbage på egen indsats i stedet for at være befriet fra den. Så er det afgørende ikke Guds ord, men vore egne anstrengelser.

Og ja der er en modsigelse her, ikke noget meningsløst, men en modsigelse, der netop fastholder spændingen i evangeliet . Den går igennem hele vores evangelium til i dag. Jesus fortsætter med billedet af træet og grenene og siger, at den, som bliver i mig og jeg i ham, han bærer megen frugt, for skilt fra mig kan I slet intet gøre. Altså er det igen træet, igen Gud, det hele kommer an på. Men alligevel siger Jesus senere: Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer; så bed om hvad som helst, I vil, og I skal få det. Altså er det alligevel os selv og vor egen indsats, der tales til. Altså er vi, der på den ene side er rene på grund af Guds ord, alligevel ikke så rene, at vi kan slå os til ro med det.

Og denne evangeliske drilagtighed er ikke til for at gøre mennesket ængsteligt, men for at mennesket ikke skal gøre sig færdig med livet og gøre sig færdig med den kristne fordring.

Hvad kalder man så dette at Gud på den ene side helt tager sig af det der skal gøres, og at alligevel på den anden side, lyder en befaling fra Gud til mennesket om noget, som mennesket skal gøres ? Det kalder man en vekselvirkning. En vekselvirkning, hvor mennesket på ene side fra Gud får et "du skal" og på den anden side får tilsagnet: "du er tilgivet alligevel". Og Gud holder mennesket fast på denne spænding. Derfor må mennesket leve livet igennem på denne spænding, Og dermed bliver mennesket aldrig færdig med kristendommen, mennesket kan aldrig nå til det punkt, der siger : så nu har jeg mit på det rene, nu er jeg færdig og retfærdig. Du kan ikke nå til det punkt, hvor du selvtilfreds sætter dig ned med ordene "Nå jeg er jo tilgivet alligevel".

Der kan ikke laves et system på Guds ord, hvor man kan gøre sig selv færdig og fritage sig selv fra livets krav og sætte sig ned. Nej Guds ord vil aldrig lade sig forvandle til færdigt system. Guds ord er altid alvor for den enkelte, altid en tiltale, altid noget, vi ikke kan blive færdige med. Hele livet går med at være stillet over for dette: Kravet på ene side og tilgivelsen på den anden, lov og evangelium.

Dér, hvor evangeliet har drevet angsten for ikke at være god nok, ud med sit: Du er allerede ren på grund af det ord, som jeg har talt til dig - dér kommer straks fordringen, altså kravet, til dette frelste menneske med ordene: Bliv i mig, så bliver jeg også i dig!

Og hvor omvendt fordringen har hensat mennesket i angst og anfægtelse, der lyder straks evangeliets nådige ord, som driver denne angst ud igen af samvittigheden: Frygt ikke, for du har dine synders forladelse.

Og nu er vi ved at være fremme til at kunne give et svar det moderne menneske, der på spørgsmålet om hvad kristendom er, svarer, at det er noget med næstekærlighed. Så kan vi svare: Det er kun ene halvdel. Det er vekselvirkning mellem Lov og evangelium. Fordring og tilgivelse. Men aldrig adskilt og aldrig sammenblandet, for kun i denne spænding, er det Guds ord - den evige, afgørende tiltale, som slår et ethvert menneskeligt forsøg på selvretfærdighed i stykker, og som samtidig sætter os ind i Guds nådige rige.

Eller sagt på en anden måde; Guds ord kommer hele tiden nyt og altid afgørende, fordi det sætter os mennesker ind i den ufærdige tilstand, den altid krævende og ansvarlige situation, hvor vi ikke har andet at finde vor retfærdighed i - end i Guds nåde.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring