Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 19. oktober 2008

22. søndag efter trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvem er den største i Himmeriget?« Han kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem og sagde: »Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget; og den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig.

Men den, der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at få en møllesten hængt om halsen og blive sænket i havets dyb. Ve verden for det, der fører til fald. Vel må der komme fald, men ve det menneske, som bliver årsag til fald. Hvis din hånd eller fod bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig; du er bedre tjent med at gå lemlæstet eller vanfør ind til livet end med begge hænder eller fødder i behold at kastes i den evige ild. Og hvis dit øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; du er bedre tjent med at gå ind til livet med ét øje end med begge øjne i behold at kastes i Helvedes ild. Se til, at I ikke ringeagter en af disse små. For jeg siger jer: Deres engle i himlene ser altid min himmelske faders ansigt. For Menneskesønnen er kommet for at frelse det fortabte.

Hvad mener I? Hvis en mand har hundrede får, og ét af dem farer vild, lader han så ikke de nioghalvfems blive i bjergene og går ud og leder efter det vildfarne? Og lykkes det ham at finde det, sandelig, jeg siger jer, han glæder sig mere over det end over de nioghalvfems, der ikke fór vild. Således er det jeres himmelske faders vilje, at ikke en eneste af disse små skal gå fortabt.«

Matt 18,1-14



Det vigtigste spørgsmål i evangeliet til i dag er: Hvem er den største ? Og det er ikke noget fredeligt spørgsmål. Hvem er den største ? - er et spørgsmål, der rummer temmelig meget ufred i sig, et spørgsmål, der rummer krig, had og propaganda i sig. Hvis man f.eks. kigger på vores historie og spørger efter hvad der ligger til grund for nogle af de store begivenheder i verdens gang, så har det ofte været; hvem er den største. Tænk f.eks. på den kolde krig mellem USA og Sovjetunionen, det var en årelang kamp, et spørgsmål om være den største, om at være den største militære magt med flest atomvåben, og der blev anvendt uhyrlige resurser på våbenkapløb og i kapløb om at blive den største teknologiske magt til beherske himmelrummet over os osv.

Men vi kan også nøjes med at spørge mere generelt efter hvad der egentligt er bestemmende i forholdet os mennesker imellem, - ofte finder vi, at hvad der lå til grund var. Hvem er den største ? også selvom spørgsmålet ikke altid bliver formuleret så højt at man kan høre det.

Hvem er den største i Himmeriget er et stridsspørgsmål blandt Jesu disciple. Og disciplene var hverken værre eller bedre end så mange andre mennesker, men de ville dog gerne udmærke sig i fællesskabet, så de kunne få tilkendt en fornem plads, blandt de største, i Guds rige. Og det er så spørgsmålet de kommer til Jesus med; hvem er den største i Himmeriget ? Og der løb nogle små rollinger omkring dem, og Jesus kaldte en af dem til sig: "kom hen til mig lille ven". og så stillede Jesus det lille barn midt kredsen af mændene og sagde: »Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget; Og Jesus pegede på barnet, der nok er lille og enfoldig i verdens øjne, men som i Guds øjne bliver stort ved uforskyldt at modtage hans velsignelser og gaver. Og her forstår man nok, at der ikke er tale om en omvendelse man bliver opblæst af, næ her er der ikke noget at blive stor af, men kun Sandheden ovenfra at blive den lille overfor. Ikke for at lade sig ydmyge, men for at blive ydmyg som barnet.

Men det at blive som et barn for at komme ind Himmeriget. Hvad menes der mon ? Hvad ligger der i det ? Sådan kan vi spørge, men egentlig trænges der nu slet ikke til nogen forklaring. For det er ikke den ene eller den anden barnlige egenskab, der tænkes på, men der er een ting, som alle børn først og fremmest er fælles om, der er een ting, som de allesammen , altid, og under alle forhold er, og det er det, at de er små. Et lille barn kan jo ingenting, kan umuligt være sig selv nok, kan umuligt klare sig selv, har slet ingen mulighed for at leve, hvis det kun er overladt til, hvad det selv er og formår. Man kan jo bare at kigge på, når vi bærer et barn til døbefonten. Der er jo ikke noget mere nødstedt og hjælpeløst i verden end et lille menneskebarn, og barnet har kun een, kun een mulighed for at leve, og det er den: at få alt givet, at få alt givet og får det givet gratis.

Det er godt nok en skrap besked at få for voksne, store mennesker. At alt det, som vi dog er i forhold til børnene, i evner og forstand, alt det vi kan, alt det vi kan med vore hænder - skulle det slet ikke betyde noget hér? Ja det er en skrap besked som voksne at høre vi skal blive som børn. For vores problem er jo nok, at vi ikke vil være Guds børn, men at vi hellere vil være Guds voksne, der kan være medbestemmende om vejene i vores liv.

Os voksne, der må indrømme, at i sidste instans er vi ikke herre over eget liv og de veje livet fører os hen. Netop til os voksne, kloge, flittige og forstandige menneske siger Gud : Hvis du ikke lægger alle dine voksenvaner af dig og bliver åben og modtagelig som et glad og tillidsfuldt barn, så går det galt for dig, så forfejler du din bestemmelse i livet. Og her står så det voksne menneske, der netop kendes på sin ansvarlighed og modtager beskeden om at nu det skal blive som et barn. Og det voksne menneske tænker ved sig selv; hvad jeg er, hvad jeg har gjort, det liv jeg har levet det - tæller det ikke med til at komme ind Guds rige? Nej.

Det, der derimod tæller, er at få det evige liv skænket, at blive og være guds kære barn - det er der kun denne, denne ene vej til, barnets vej, denne ene måde, barnets måde: at få det alt givet og få det givet gratis, at have det og være det alene af guds barmhjertighed.

Det er godt nok en skrap besked til os voksne og modne menneske.

Og så er der lige en ting til. Ham, der sagde disse ord om at blive som et barn, han endte selv på korset. Det kunne de voksne ikke sådan forlige sig med, de trak i land, de stak af og lod den korsfæstede alene i stikken. Og manden på korset måtte bøde for dem, men Kristus blev på sit kors med sit faste Ord til os. Et ord om tilgivelse, der ikke viger en tomme. Sådan er evangeliet, det er et evangelium for de små og vé den, der gør evangeliet til noget andet end det, som det af Guds mund er. Det er det Jesus taler med strenge ord om. Den, der tager evangeliet fra de små og giver det til de store, tager det fra dem, der nødvendigvis må have det givet gratis, og giver det til dem, der har noget at betale med, tager medicinen fra de syge og giver den til de raske, ja vé den, der tager det fra de fortabte og giver det til de frelste, - det er det, Jesus siger med ordene; men den, der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at få en møllesten hængt om halsen og blive sænket i havets dyb.

Og så kan vi blive forargede over disse revsende ord, men den egentlige forargelse opstår her ved at ville være for stor til kun at være et barn overfor Gud, ved at ville være for stor til at have Gud alene til gud og fader. Vi vil helst nøjes med at være det vi også sat til at være; af Gud ansvarliggjorte voksne mennesker, der selv skal svare an på den befaling vi har fået. Vi vil helst være selvstændige mennesker, der ikke behøver noget evangelium, der skal forlade vore synder, for vi er voksne og kan klare os selv, mener vi da. Men netop til os lyder en tiltale, der får en stund kræver at vi opgiver vores voksen-storhed. For en stund skal du ikke yde, kun modtage.

Din voksen-storhed. Hug den af og kast den fra dig! netop for at blive som et barn og have Gud alene til gud og fader, for at være det, som er sandheden om ethvert menneske: at være fattig og nøgen nok til at blive evigt rig ved at modtage Guds nåde.

Og når du så har kastet din voksen-storhed fra dig, hovmodet, så står du tilbage som et nøgent menneske-barn og så kan du bedre høre hvordan det glædelige evangelium for de små slutter med ordene: Således er det jeres himmelske faders vilje, at ikke en eneste af disse små skal gå fortabt.«

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring