Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 9. november 2008

25. søndag efter Trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Da farisæerne spurgte Jesus, hvornår Guds rige kommer, svarede han: »Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage det; man vil heller ikke kunne sige: Se, her er det! eller: Se dér! For Guds rige er midt iblandt jer.«

Men han sagde til disciplene: »Der skal komme dage, da I vil længes efter at se blot én af Menneskesønnens dage, men I skal ikke se den. Man vil sige til jer: Se, dér er han! eller: Se her! Men gå ikke derhen, og følg ikke efter. For som lynet lyser fra den ene ende af himlen til den anden, når det lyner, sådan skal Menneskesønnen vise sig på sin dag. Men først skal han lide meget og forkastes af denne slægt.

Og som det var i Noas dage, sådan skal det også være i Menneskesønnens dage: De spist og drak, giftede sig og blev bortgiftet lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og syndfloden kom og udslettede dem alle. Eller som i Lots dage: De spist og drak, købte og solgte, plantede og byggede; men den dag, da Lot forlod Sodoma, regnede ild og svovl ned fra himlen og udslettede dem alle. På samme måde skal det være den dag, da Menneskesønnen åbenbares. Den, som den dag er oppe på taget og har sine ting nede i huset, skal ikke gå ned og hente dem, og lige så lidt skal den, der er ude på marken, vende hjem igen. Husk på Lots hustru! Den, der søger at redde sit liv, skal miste det, men den, der mister det, skal vinde det.«

Luk 17,20-33



Det gamle kirkeår munder ud i adventstoner og i dag er der voldsomme og mægtige visioner for Kristi genkomst på Dommedag. Kirkeåret slutter ikke kommende søndag, men næste søndag igen, og afløses af da af håbets og lysets adventstid. Men her i november måned tager mørket til dag for dag. Dagene bliver kortere, bladene falder af træerne og det bliver koldere og koldere. Det, der i haven blomstrede op i foråret er nu i forfald, planterne i haven er i forfald, nedbrydningen er fremskreden og tydelig. Og døden venter tålmodigt og sikkert på sit bytte. Døden og mørket får netop nu stigende magt. Og derfor er det ingen tilfældighed at vi på denne søndag skulle høre den gammeltestamentlige læsning fra Jobs bog, der udtrykker en længsel: Kan en, der er død, få liv, da vil jeg holde ud alle mine trængsels dage, til afløsningen kommer. Sådan råber Job af sine lungers fulde kraft, da han selv er omgivet af død og mørke. Og Jobs bog er en fascinerende bog, derfor har den fulgt menneskeheden i århundreder. Jobs bog er jo fortællingen om Gud og Satan, der mødes og indgår et væddemål. Indsatsen er stor; et menneskeliv, en god og retfærdig mand. Nemlig Job. Og Job var jo et lykkeligt og velsignet menneske. Han var en rig nomadefyrste, der havde alt hvad man dengang kunne forestille sig af lykke og rigdom. Han var velsignet med mange børn, 7 sønner og 3 døtre. Han havde en stor ejendom med store marker og utallige kvæg. Han var med andre ord meget velhavende og meget privilegeret.

Gud peger ned på Job og siger stolt : Se Satan, Det er Job, ham er jeg stolt af, Han er en dreven, gudsfrygtig og ærlig mand. Hans sti er ren, for han har aldrig gjort noget skidt.

Satan kiggede ned på Job og sagde så til Gud . Nåhh så det tror du! Jamen Job har let da ved at elske dig, hans skaber, for han har jo velstand og lykke ud over alle grænser. Næ - lad os lad os prøve at lade ulykkerne ramme Job med sygdom og død og lad os se om han så stadig takker dig, lad os se om så ikke falder fra dig og forbander dig! Gud indvilgede i Satans forslag. Og nogle dage efter ramler ulykkerne ned over Job, så han først mister store dele af tusindtallige kvægflok. Kort tid efter modtager Job nyheden om, at det hus, som alle børn sad og spiste i, er styrtet sammen og alle hans børn er omkommet. Men Job holder stand. Job flænger sine kappe i stykker kaster sig til jorden og udbryder grådkvalt Herren gav, Herren tog, Herrens Navn være lovet.

Men ulykkerne fortsætter. For så lader Satan Job blive ramt af væmmelige hudsygdomme. Men Job forbandede stadig ikke Gud. Til sidst rammes Job af byldepest over hele kroppen og han sidder ensomt og forladt tilbage i askedyngen og skraber sine sår med potteskår og hans kone siger til ham. Forband Gud og dø. Men Job forbander ikke Gud. Nok forbander han den dag han blev født og nok ønsker han sig døden, men han forbander ikke Gud. Job sidder og jamrer i askedyngen.

Nogen tid efter bliver Job opsøgt af 3 af sine venner. De har hørt om de alle de forfærdelige ulykker, der har ramt ham. De vil trøste ham. Men de mener, at Jobs ulykker må skyldes, at Gud vil straffe ham for en begået synd og de kræver, at Job derfor skal bekende sine store synder over for Gud og bede om tilgivelse. Men Job afviser, at hans hårde skæbne skyldes Guds straf for nogle syndere han skulle have begået. Og i det øjeblik rejser Job sig i vrede og formaster sig til at anklage Gud for de urimelige ting han har udsat for ham for.

Men så hører Job pludseligt Guds røst fra skyen.
Nu er det Gud, der tager ordet og giver sit svar til Job:
"Hvor var du henne, da jeg grundlagde jorden?
"Hvem var det, der bestemte dens mål -?"
Hvem bestemte, hvortil havet måtte gå?
"Hertil må du komme, ikke længere, her standser dine stolte bølger."
Hvem beordrede morgenen frem?
Hvem er far til regnen?
Og hvem skabte dyreverdenen så mangfoldig?
Underforstået er det dig eller mig, der er skaber.
Og Job indså da Guds suveræne storhed, Han indså, at mennesket ikke har ret til at se Gud i kortene, at mennesket ikke skal formaste sig til at gå i rette med Gud. Og Job trækker sine anklagepunkter tilbage.

Og hvilket svar giver denne fortælling fra Jobs bog så dig og mig, der sidder her i november måned - os der gerne vil have svar på, hvorfor der findes så meget uretfærdighed, død og lidelse i verden. Os der sidder her og gerne vil have svar på, hvorfor der er så meget i livet, der gør ondt.

Ja læg mærke til Gud giver ikke en nogen forklaring på lidelsen, døden og uretfærdigheden. Lidelsen og døden er en gåde.
Gud henviser derimod til sig selv som skaberen, hvor mennesket indtager pladsen som hans skabning.
Gud henviser til sig selv, som ham, der har skabt alt, og som holder hele verden i sin hånd.
Gud henviser til sig selv som skaberen, for at fortælle os, at uanset hvad der så end måtte ske, ja, så er Skaberen hos sin skabning. Og det så vi så da Jesus døde.
For det er faktisk den samme Gud vi ser udfolde sig, da Jesus hænger på korset. Den Gud, der var villig til at forlade sin skaberposition og iklæde sig kød og blod, og blive et menneske i Jesus Kristus, der solidarisk og frivillig selv træder ind i lidelsen og døden på korset. Den Gud, der i Jesus Kristus, selv måtte udholde lidelsen, døden og uretfærdigheden og det i en sådan grad, at Jesus et øjeblik tror at Gud har forladt ham. Min Gud, Min Gud - hvorfor har du forladt mig. Så Jesus kender dermed også selv til menneskets dybeste følelse af ensomhed og angst. Og det er den selvsamme Gud, der rejser Jesus Kristus fra de døde 3 dage senere.
Ja Guds rige, Jesus Kristus, er kommet er til jorden, til livet, Han er gå helt ind i lidelsen og døden og så er han blevet rejst derfra til igen. Dér starter håbet.

Job sagde: For et træ er der håb,
Man kan fælde træet.
Rødderne bliver gamle.
Og stubben kan rådne og dø.
Men naturen kommer igen. Efterårets forfald afløses af forårets blomstring. Og selvom træet syntes død, så sker der det underfulde, at det skyder det igen.
Sætter nye friske skud. Og gror og sætter grene som et nyplantet træ.

Og sådan kan træet, men også korset, fortælle os, at der er et håb.
Ja, først tror Job dog ikke på det.
Han tør slet ikke tro på, at det er med ham som med træet:
"Dør en mand er det forbi med ham."
"Har et menneske lagt sig til hvile, rejser det sig ikke."
Men så når Job alligevel frem til, at hvis en, der er død, kan få liv, ja, så vil han holde ud alle sine trængslers dage.

Vi kender ham, som døde på korset, og som fik liv igen.
Og korset, det kan fortælle os, ligesom træet kan, noget om håb.
Noget om, at livet opstår igen.
Efter undergangen og døden.
Men også efter svære dage, hvor vi måske ikke kan se nogen mening med noget som helst.
Livet opstår igen.
Vi kan ikke vide, hvornår livets modgang rammer.
Om den overhovedet vil ramme.
Vi kan heller ikke vide, hvornår Menneskesønnens dag kommer.
Men vi kan se hen på træet; vi kan se hen på korset, og se et håb deri.
Et håb om, at livet nok skal spire igen.
Og at Gud vil være hos os i modgangen og også oprejse os på den yderste dag.

Amen

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring