Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Torsdag den 25. december 2008

Juledag

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas.

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: »Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!«

Luk 2,1-1



At skulle prædike over det samme tekststykke både juleaften og her juledag kan være en smule vanskeligt, når det er til så to forskellige dage som det er. Denne opgave kan måske sammenlignes med en kok, der får til opgave at servere to forskellige retter mad til to forskellige dage ud fra de samme 5 ingredienser. Det kan altså godt være lidt svært at komme i julestemning sådan to gange på to forskellige måder på to efter hinanden følgende dage. Men nu har biskop Kresten Drejergaard i TV2-nyhederne forleden aften opfordret folk til at gå i kirke ikke juleaften, men her på juledag, af hvad han kaldte logistiske grunde, så vi må hellere gøre et hæderligt forsøg på holde gudstjeneste og synge og prædike Guds ord. Men skønt teksterne er helt ens, så er gudstjenesten juleaften nu alligevel forskellig fra gudstjenesten juledag. Den ene er optakten til juleaften, optakten til juleand og familiesammenkomst og dans om træet, den anden, den rigtige jul, vil nogen sige, er julemorgen, hvor julens lune hygge og duften fra træets nedbrændte stearinlys, forsvinder med julemorgenlyset.

Julen og påsken er egentlig de to kirkelige højtider, der ligger i indbyrdes konkurrence om at få flest tilhængere. Men ingen kan være i tvivl om, at julen har vundet i folkelig popularitet. Julen er højtiden, der virkelig trækker folk af huse. I udsmykning og mad-traditioner har påsken også noget at skulle have sagt, men slet ikke i den grad julen kan få os til at stille an. De fleste er mest til jul, men der er også nogle mennesker, der er mere til påske. Når de flest mennesker har lyst til at gå i kirke ved juletid frem for ved påske kan måske også skyldes, at i julen ved vi bedre hvad der skal tales om og derfor føler vi os mere trygge.

At nogen er mere til påske end til jul kan også skyldes en sukken over al den gavepapir, som julen er pakket ind i. Hele dette afsindige juleræs og gaveræs.

Forleden dag handlede jeg ind i Tarupcentret ved Odense for at købe et par julegaver. Jeg stod og ventede i en lang kø bag en ældre dame. Damen var dårligt gående og hun havde et urimeligt stort læs af varer i sin indkøbsvognen, og hele læset skulle løftes over på varebåndet ved kassen. Og damen knoklede og asede og masede og prustede som en hest for at få alle varerne løftet over på båndet. Bøje sig ned i vognen, gribe fat og lægge over. Og igen bøje sig ned i og gribe fat og lægge over. Samtidig med at folk skubbede forbi hende og klemte sig om forbi hende fra begge sider og en kom slæbende med en stor taske på hjul og støjen steg mod nye højder. Et øjeblik så jeg for mig hvordan folk snart ville komme slæbende med tunge sække med varer og hvordan de oppe ved kassen, ville vende sækkene på hovedet, så varerne vælter ud over båndet og det hele. Og så kan man tænke i sit stille sind : er det virkelig sådan vi ønsker, at julefejringen skal foregå? Næ det her snarere udtryk for en tung forbrugerisme. At nogen mennesker flygter til udlandet i julen, fordi de ikke har lyst til at fejre jul er forståeligt, når vi gør julen til noget den ikke er. For så ender julen i lede og falskhed, som noget, der bare skal overstås.

Men julen står nu alligevel stærkt som højtid ligesom påske. Og teologerne og almindelige kristne kan så brydes om hvilken begivenhed, der er den mest afgørende for kirkens tro.

Julen : at Gud blev menneske og lod sig føde i Jesus - altså det vi kalder inkarnationen.

Eller påsken med opstandelsen, at Gud i Jesus Kristus overvandt døden en gang for alle og tog vore synder med i graven? Og jeg skulle hilse og sige, at der ikke er faldet afgørelse i den disput.

Julen har dog noget som påsken ikke har. Mysteriet? næ for både det at Jesus fødes og at han dør og opstår er et mysterium. Glæde ? Nej heller ikke. For selvom påskeberetningen begynder med sorgen, så ender den også med stor glæde ved den tomme grav.

Det er derimod det barnlige, det naive, det enfoldige, det er det, der gør juleberetningen til noget særligt. Alene ordene "Og det skete i de dage" er nogle ord, der som indledning, sætter os i en særlig stemning af både mysterium, glæde og barnlighed. Påsken i det perspektiv er anderledes tung.

Og hvis vi ser på en af Grundtvigs julesalmer nemlig, nr. 107 "Glæden hun er født i dag", som vi ganske vist ikke skal synge i dag, så kan vi se noget af den glade enfoldighed i salmen. I den salme i første vers udtrykker Grundtvig julens budskab på følgende måde;

Han, som var frygtelig
og utilgængelig
i sin høje bolig,
han nu i barnedragt
har sig i krybben lagt,
med vort støv fortrolig.

Grundtvig omtaler her jesusbarnet i krybben, men der er mere end det. Der er i de ord også en kontrast mellem et før og et efter. En gang og et nu.

Han, som var frygtelig
og utilgængelig
i sin høje bolig, -
han nu i barnedragt
har sig i krybben lagt,
med vort støv fortrolig.

Hvad er det for en Gud Grundtvig taler om - først med ordene "frygtelig" og "utilgængelig" ... "i sin høje bolig". Det er naturligvis den gammeltestamentlige Gud. Abrahams og Isaks og Jakobs Gud. Ham vi ofte møder i GT som hærskarers Gud og ubarmhjertige dommer. Ja Gud har i GT mange forskelligartede navne.

Men der er mere at sige om Gud end det, som Det gamle testamente skriver om. For der sker et skift. Et skift, som betyder at vi får skelnen mellem gamle testamente og nye testamente. Et før og et efter. Fra sine fjerne og utilgængelig bolig, hvor vi ikke anede vores levende råd, om han var med os eller imod os, og hvor vi ikke anede hvem vi forholdt os til, så bliver han pludselig nærværende i det mest konkrete af alt - i et menneske, i Jesus. Og lader os ikke længere være i tvivl om hvem Gud er.

Fred på jord, fryd på jord, jesusbarnet blandt os bor. Slut er spekulationerne, for vi har ham nu liggende i en krybbe. Dermed har Gud solidariseret sig med menneskene. Han blev menneske som vi og gjorde sig fortrolig med støvet, som Grundtvig formulerer det. Det betyder, at der ikke dén menneskelige følelse, han ikke selv har oplevet på egen krop. Så uanset hvad du går igennem af strid og møje , af lidelse, smerte og sorg, men også af glæde og livsmod, så har han været der før dig. HAN kender menneskelivets kvaler. HAN kender varmen fra et andet menneske og kulden. HAN kender samværet OG ensomheden. HAN ved, hvad det vil sige, at blive svigtet og lagt for had og HAN kender kærligheden og glæden.

Og det er juleevangeliet, det glædelige budskab, at nu kan vore spekulationer få lov at fare og vi kan trygt sætte vores lid til, at den Gud vi forholder os til, er ham vi første gang møder i Betlehem liggende i en krybbe. Juleevangeliet taler til os om Gud som den uendeligt milde, kærlige, barmhjertige. Og juleevangeliet lover os intet andet end hans barmhjertighed, der siger: Har du guds barmhjertighed, så har du alt, så kan du udholde alt og bære alt. Og så siger det: Her har du det.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring