Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Torsdag den 1. januar 2009

Nytårsdag

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv.

Luk 2,21



2009 - her på årets første dag er det kutyme at kaste et blik på det gamle år. Det er tid til at gøre status over hvordan året er gået. Her ved overgangen fra det gamle til det nye år kan vi mindes med glæde og taknemmelighed alt det, som det gamle år bragte os. Vi kan være skuffede over de muligheder vi ikke fik udnyttet. Vi kan være vemodige over det gode, som måske er forbi - og så kan vi endelig være smerteligt berørte af de fejl vi begik. Så vidt tilbageskuende.

Kigger vi frem ad ind i det nye år, hvis første dag vi betræder i dag, så har vi også nogle forventninger til hvad det nye år skal bringe os. Og vi kan hver især have så forskellige ting vi glæder os til i det nye år.

Men der vil naturligvis også, som altid, være noget vi frygter i det nye år.

Dagbladet Politiken har i disse dage lige offentliggjort en undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskerne om hvilke problemer man frygter mest i det nye år. Et analyseinstitut har således spurgt 1100 danskere hvilke problemer de mener bliver de største udfordringer at kæmpe med i det nye år. Svarene giver en top fem-liste over de største samfundsproblemer, sådan som danskerne ser det lige nu. Førstepladsen går til den finansielle krise, tæt fulgt på de næste pladser af klima og miljøproblemer, sundheds- og sygehusvæsenets udvikling, indvandrerpolitik og problemstillingerne med landets infrastruktur og den kollektive trafik. Og selvom en sådan undersøgelse skal tages med et vist gran salt, så er det tydeligt, at mange danskere mener, at finanskrisen og privatøkonomien er de største problemer vi har lige nu - og det, der skaber mest usikkerhed i udsigten til det nye år.

Og sådanne store udfordringer og problemer kan så give anledning til, at vi nu må spørge os selv, hvilke forventninger og ønsker vi har til det nye år. Det kunne måske få os til at overveje, hvordan det nye år ville forme sig, hvis vi selv bestemme over det. Nogle gange kan man jo godt drømme om en situation, hvor man helt selv kunne få lov til at styre udviklingen og de ting, der sker i ens liv.

En tysk digter ved navn Joachim Ringelnatz skrev for nogle år siden et par betragtninger ved et årsskifte. I et digt, der her er frit oversat til dansk, skriver han således: Hvad ville De egentlig gøre, hvis De selv kunne bestemme i det nye år ? spørger digteren og han svarer selv: Formodentlig ville jeg nok begynde ængsteligt og småligt at lave nogle ganske dumme og selviske planer. Men så ville jeg forhåbentlig le højt ad mig selv, og så til sidst i min aftenbøn ganske stille bede Gud om, at Han dog som sædvanlig måtte lave det nye år, som han plejer.

Og det er egentligt et udmærket digt. For digtet leger med tanken om have det totale ansvar for livets udvikling. Og så er det præget af en varm selvironi. Digtet kan nemlig fortælle os, at ganske vist kan usikkerheden om hvilke problemer det nye år bringer os, give os søvnløse nætter. Men hvis vi selv kunne bestemme hvordan året ville forme sig, så ville søvnløsheden formentlig blive endnu større. På den måde ligger der en tryghed i, at livet ikke ligger i menneskenes hænder - men i Guds hænder.

Og det er nogle af de nytårstanker vi kan gøre os over det gamle år og det nye år på en dag som i dag, - en dag, hvor vi i øvrigt står med det korteste evangelium i kirkeåret. I evangelielæsningen fra før, hørte vi om, at barnet Jesus blev ført op i templet og bliver omskåret efter jødernes skik. Det handler at Jesus får et navn. Og han fik et navn, nemlig navnet Jesus. Han får et navn ligesom vi alle har fået et navn, da vi små. Vores forældre har jo engang siddet med os hver især i deres hænder og tænkt over hvad vi skulle hedde.

På en måde er det jo ret tilfældigt hvilket navn vi får, vi kunne jo lige så godt hedde noget andet, hvis vore forældre nu havde fundet på det, - så vores navne er derfor mere tilfældigt end den natur og de egenskaber vi har. Jeg ville f.eks. stadig have den samme natur og de samme egenskaber, hvis jeg hed Arne, Sigurd eller Børge. Men på den anden side er det at have et navn noget meget personligt, for navnet giver mig identitet. Det fulde navn siger ikke hvad jeg er, men hvem jeg er.

Noget af det mest nedværdigende ved koncentrationslejrene under krigen var, at man gav fangerne numre, man kaldte kun dem ved numre og ikke ved deres navne. Og derved bliver lettere at give mennesker en umenneskelig behandling ved pille noget af identiteten, nemlig navnet, fra dem, for så er de jo ikke at betragte som mennesker længere.

Ja vi føler os respekteret ved at blive kaldt ved vores rigtige fulde navn.

Og Josef og Maria gav det lille barn navnet Jesus. Og navnet Jesus betyder Gud hjælper. Og sådan kan vi hver især filosofere over hvad vores fornavne betyder: MEN vi har jo også et efternavn, - et efternavn der forbinder os med en bestemt slægt og giver os en identitet på den måde, at vi kan sige om hinanden - hun er i familie med dem og dem og han er i familie med dem og dem osv. Og det hører alt sammen privatlivet til.

Men for den kristne er jesus-navnet ikke kun et privat navn, det er "navnet over alle navne", som Paulus skriver det i filliperbrevet kap 2. Jesu-navnet er et navn, der giver alle kristne deres identitet, navnet gør os alle til noget særligt. Dermed har vi også en anden identitet end den private, det at vi er knyttet til en bestemt familie, nemlig også den identitet vi fik da vi blev døbt i Jesu navn.

Når Jesus siger til os at vi skal holde alt det, som han har befalet os, så må det jo betyde, at alt vi foretager os, bør ske "i Jesu navn". Men hvad betyder det at leve "i Jesu navn"? Ja i dag taler man om i så mange sammenhænge, at vi skal tage ansvar for det ene og det andet. for skolerne, for miljøet, for helbredet og for os selv osv.. Og mange mennesker har i dag den opfattelse, at identiteten er noget, der skal skabes ved at gøre forskellige ting og mennesket må som sin egen herre tage det fulde ansvar for livet på sig, ja mennesket må tage det fulde ansvar for sit livs udvikling på sig. Men det totale ansvar for sit eget liv kan intet menneske leve med. Bare det at sætte et barn i verden, hvem kan i grunden tage det fulde ansvar for det? Det totale ansvar er er i virkeligheden altid større, end et menneske kan bære. Og det er den sandhed som Joachim Ringelnatz’ digt kan fortælle os. At vi ville gå til grunde, hvis vi selv skulle bære hele ansvaret for vores liv og fremtid. Derfor er der en kæmpe glæde i, ikke altid at skulle sige på eget ansvar, men også en gang imellem at sige i Jesu navn. Ansvaret er større end vi kan bære det alene, derfor har vi lov at bære det i Jesu navn, den Jesus Kristus, der bærer vore nederlag, vores skyld og alt, det vi gjorde forkert.

Der ligger en kæmpe befrielse fra det totale ansvar for livet ved at have lov til, som et barn, ikke kun at handle "på eget ansvar", men "i Jesu navn".

Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring