Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 25. januar 2009

3. søndag efter Hellig 3 konger

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

Da Jesus var kommet ned fra bjerget, fulgte store folkeskarer ham. Og se, en spedalsk kom og kastede sig ned for ham og sagde: »Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren.« Jesus rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: »Jeg vil, bliv ren!« Og straks blev han renset for sin spedalskhed. Men Jesus sagde til ham: »Se til, at du ikke siger det til nogen; men gå hen og bliv undersøgt af præsten, og bring den offergave, Moses har fastsat, som et vidnesbyrd for dem.«

Da Jesus gik ind i Kapernaum, kom en officer hen og bad ham: »Herre, min tjener ligger lammet derhjemme og lider forfærdeligt.« Han sagde til ham: »Jeg vil komme og helbrede ham.« Men officeren sagde: »Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. Men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt. Jeg er jo selv en mand under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! så gør han det.« Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til dem, der fulgte ham: »Sandelig siger jeg jer: Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel. Jeg siger jer: Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget, men Rigets egne børn skal kastes ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.« Men til officeren sagde Jesus: »Gå, det skal ske dig, som du troede!« Og hans tjener blev helbredt i samme time.

Matt 8,1-13



I dagens evangelium hører vi om to underberetninger. Den første beretning er om en spedalsk mand, der renses. Den anden beretning er om en officers tjener, der helbredes. Den spedalske var i datidens samfund qua sin sygdom udstødt og forladt af Gud og mennesker. Og officeren der omtales er romersk officer, altså en hedning, så han er også udstødt i datidens samfund i forhold til Gud og den jødiske tro.

Når vi hører sådanne to underberetninger om to mennesker, der helbredes af Jesus, så kan vi spørge om det så skal være vor trøst, at vi ganske enfoldigt skal holde os til denne beretning og understrege og fremhæve, at så stor er og så kærlig er Jesus, at han helbreder, at han tager byrder og plager fra mennesker, når de beder ham om det. Kan det være meningen at vi bare skal tage de to helbredelser , vi hører om, som tegn på evangeliets sandhed og kraft og så håbe på at vi med disse beretninger kan opbygge en naiv enfoldighed i vore hjerter, der så kan være vores trøst i vores livs genvordigheder? . Jeg mener: Det er jo lidt en sølle trøst at stikke ud til den lidende i blandt os , hvis man bare siger til vedkommende: Ser du - der var engang en mand for 2000 år siden, der kunne gøre syge raske , ham skal du tro på, så bliver du rask. For det menneske, der selv er rask og sund kan sagtens stikke sådan en bemærkning ud til den syge, men har den syge nogen glæde af det ? Ville det ikke være en billig og let måde at forholde sig til den syge på ?

Risikerer man ikke på den måde at affærdige den syge med en frase , som der ikke er nogen trøst i for vedkommende ? Det kunne man frygte.

Syge, ensomme og udstødte mennesker er der nok af både i den store verden og i vores nære verden. Infektionssygdommen spedalskhed, som den første mand led af, er ganske vist ikke en sygdom, der florerer i vores del af verden, men på verdens plan er der den dag i dag over 2.mio. mennesker, der lider af spedalskhed med hvad det medfører af lammelser, åbne sår og blindhed.

Anderledes er det herhjemme i Danmark. Vi har ikke spedalskhed. Det samfund vi bebor er mere kendt for, at vi kollektiv fortrænger al sygdom og lidelse og fysisk forfald. Forgæves, men ihærdigt, dyrker vi illusionen om evig ungdom og sundhed, medens vi overlader de syge og de gamle til professionel behandling. eller også overlader vi dem til sig selv.

På plejehjemmene har vi et dygtigt plejepersonale, om end ofte - ikke tilstrækkeligt af den, der tager sig godt af vore ældre og syge, så de får på den måde den nødvendige daglige pleje. Men rundt på hvert plejehjem sidder der også mennesker, der stort set aldrig får besøg. På plejehjemmet Caritas i Århus, hvor jeg arbejdede for 5 år siden, sad der mennesker på stuerne, der aldrig fik besøg ude fra. De havde nok noget familie et sted, men familien kom meget sjældent. Og når plejehjemmet tager sig af de ensomme syge og gamle og udstødte, så slipper familien for alt det besværlige med at tage sig af dem, der sidder alene rundt omkring.

Måske har nogen af jer set den dokumentarfilm med journalisten Anders Lund Madsen, der har været sendt på DR2 inden for de sidste par uger. Anders Lund Madsen tager i disse programmer ud og undersøger omstændighederne ved en håndfuld mennesker, der er døde alene og ensomme. Mennesker der er døde alene og hvor der ingen pårørende er med ved begravelsen. De er vel vor tids spedalske - ene og forladte lever de og ene og forladte dør de - uden for Gud og fællesskab. Jo de spedalske findes skam i vores samfund.

At det fører til fortvivlelse og ensomhed for dem, er udenfor, de udstødte, er indlysende.

Vores samfund lider under en kolossal mangel på fællesskab, når vi ikke vil dele fælles vilkår med hinanden. Ved at blive fritaget for ansvar og besvær og uro med de gamle, de syge, de udstødte, så bliver vi også frataget et dybere og mere omfattende fællesskab, en fælles skæbne, historie og solidaritet og dermed også en fælles tro og et fælles håb. Vi har skabt et glat og effektivt samfundsliv, hvor privatlivet hovedsageligt bliver anlagt på underholdning, mad og gæster, komfort og konsum, arbejde og forbrug. Og mennesket i vores nuværende samfund bliver så let reduceret til en arbejder og forbruger. Det forandrer os og vi risikerer at tabe forbindelsen til hinanden og det, som vi skal dele med hinanden, nemlig liv og skæbne.

Derfor er der noget dyrebart, som vi er ved at miste. Der er noget dyrebart, som vi skal holde fast i . Og det dyrebare er det kristologiske modbillede, der er kommet til verden. AT Kristus er kommet til verden - og han med sit fulde virke demonstrerede livet igennem at der ingen overflødige eksistenser er til. Den Jesus Kristus, der i dagens evangelium demonstrerede, at de, der var blevet udstødt og hjemløse på forunderligvis atter blev optaget i de levendes samfund.

Og det kristologiske modbillede til verden, Jesus Kristus, han kommer til os med et budskab , der siger:

Vi skal ikke skille af os med den syge eller den udstødte. Vi skal lide med den syge, Vi skal holde ud med ham , vi skal være dér og dele hans pine med ham, som var den vores egen, vi skal dele smerten og glæden med den, der ligger ned. vi skal græde med de grædende og glæde os med de glade, - at være dér hos den, der brug for os - deri består den dybeste skønhed af menneskelig samhørighed.

Og for at vende tilbage til det jeg startede med. Man kan som stærk og raskt menneske sagtens spise den syge og ensomme af med snak om Jesus engang helbredte nogle syge. Det er ingen sag at stille sig troende an, så længe man selv mener, at man har Gud med sig. Man kan sagtens være rig, så længe man er det. Jesus stod ikke som den rige, der delte ud af sin overflod. Hans guddommelighed var ikke en særlig evne eller egenskab, han havde hos sig, og som han gik rundt og gjorde godt med. Nej hans guddommelighed var hans kærlighed og den bestod deri, at han satte sig selv ind. Satte sig selv ind, brugte sig selv op på andre

Den romerske officer kom hen til Jesus fuld af forventning og tro. Og den tro, der sejrede hos officeren er ikke troen på miraklet, men en tro, der bandt ham til Kristus.

Og hvad var så Jesu ord til den romerske officer ?. Gå, det skal ske dig, som du troede!« Det er altså den besked vi får at holde os til, hverken mere eller mindre. En befaling og et løfte på en gang. Og begge dele bliver stående. Begge dele hører sammen.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring