Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 1. februar 2009

4. søndag efter Hellig 3 konger

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var alene. Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset. Og se, Moses og Elias kom til syne for dem og talte med ham. Så udbrød Peter og sagde til Jesus: »Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her, én til dig og én til Moses og én til Elias.« Mens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende sky dem, og der lød en røst fra skyen: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!« Da disciplene hørte det, faldt de ned på deres ansigt og blev grebet af stor frygt. Men Jesus gik hen og rørte ved dem og sagde: »Rejs jer, og frygt ikke!« Og da de løftede deres blik, kunne de kun se Jesus alene.

Mens de gik ned fra bjerget, befalede Jesus dem: »Fortæl ikke nogen om dette syn, før Menneskesønnen er opstået fra de døde.«

Matt 17,1-



Det kan være en betagende oplevelse at stå på en bjergtop eller på en bakketop. Stå der og nyde udsigten 360 grader rundt om sig selv og se ud over et langstrakt landskab. Og hvis vejret er klart og solen er fremme, så kan man stå næsten badet i lys på en sådan bjergtop og mærke suset, at man er himlen nær.

For 4 år siden var jeg selv på en rejse med Aarhus Universitet til Grækenland. Vi besøgte et bjergområde, der hedder Meteora i Grækenland, et bjergområde hvor munke engang har bygget små klostre højt oppe i bjergene. Nogle af klostrene er bygget ind i klippehuler. Det var også næsten et himmelsk sted deroppe i bjergene. Disse bjergklostre har været beboet af munke i århundreder og der bor stadig nogle få munke deroppe den dag i dag.

Men hvorfor bygger man så et kloster helt oppe på en bjergtop, hvor det er meget vanskeligt at komme op og hvor der er meget stejlt og langt ned? Jo såmænd fordi man så kan hellige sig til et liv med Gud, og være ham nær. En af fordelene ved at anlægge et kloster i disse bjerghuler var , at det uvejsomme terræn også gav en god beskyttelse mod overfaldsmænd og røvere. For nogle af klostrene er bygget direkte ind bjergvæggene og dermed var de kun tilgængelige ved hjælp af en stolelift, hvormed man så kan hejse en person ad gangen og ned ved siden af den lodrette klippeværk.

Men det skam ganske betagende at gå omkring i det gangsystem i bjergene mellem klostrene i Meteora. Og så kunne man skue milevidt omkring fra bjergtoppen, der er en fin udsigt ud over mark og skove. Jo det var helt betagende og opløftende at gå omkring deroppe i Meterora. Og man kan blive helt høj af at være oppe i højderne.

Det var også det, Peter, Jakob og Johannes blev. De blev helt høje.

Jesus havde taget dem med op på et højt bjerg. Man kalder det forklarelsens bjerg, fordi de tre disciple ser Jesus blive forvandlet for deres øjne. Jesus fremtræder i en forklaret skikkelse, dvs. at han står omstrålet af en guddommelig herlighed. Hans ansigt lyser som solen.

Mattæus-evangeliet ser det gamle billede for sig af Moses, som vi hørte før, komme ned fra bjerget, og det strålede fra hans ansigt, fordi Herren havde talt med ham.

Da Gud sluttede sin pagt med Moses i det Gamle Testamente, så man Moses med en strålekrans om tinde. Hans ansigt strålede som solen. Og så var der profeten Elias, der også omtales i dagens evangelium og om ham fortælles, at han ikke døde på den måde vi kender, men blev taget direkte op i himlen.

De historiske omstændigheder omkring Moses død kan der ikke siges sikkert om, ingen ved ikke hvor hans grav er.

Men de var alle gamle mænd, der havde en guddommelige glorie omkring sig.

De sidste ord, som Jesus sagde til sine disciple efter dette syn var, Fortæl ikke nogen om dette syn, før Menneskesønnen er opstået fra de døde.« Dermed forudsiger Jesus jo sin egen lidelse, død og opstandelse. Han skulle ikke forblive i dødsriget med alle de døde, men opstå til himmelsk herlighed.

Det var det Peter, Jakob og Johannes så. De så, hvad der skulle ske engang, at Jesus Kristus også ville opstå til en himmelsk herlighed med et ansigt, der stråler som solen.

Men Peter, Jakob og Johannes turde ikke blive ved med at se på Jesus. Disciplene blev bange for al den herlighed, så de kastede sig ned på jorden og gemte deres ansigt.

Men Jesus bad dem rejse sig igen. Og han befalede dem ikke at nævne det herlige syn for nogen, før han end selv var herliggjort af sin Himmelske fader.

Hele dette skue på bjerget er en forklarelse, en proklamation af hvem Jesus er. Han er Jesus Kristus, Guds søn.

Vi får at vide, hvem han er, han, som blev født julenat. Ham, som fik navnet Jesus. Ham, der som 12-årig forsvandt fra sine forældre i Jerusalem for at blive fundet i templet, hvor han talte med de lærde og skriftkloge og sagde, at han burde være i sin fars hus.

Om ham lyder det fra det Himlen, fra Gud: Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Disse ord lød også ved Jesu dåb i Jordanfloden, da himlen åbnedes og Guds ånd dalede ned over ham som en due. Ham er det, vi skal høre. Hør ham! lyder det.

Og hele denne historie om forklarelsen på bjerget med syner, lysende skyer og en stemme fra Himlen kan lyde for fantastisk og for utrolig for det rationelle menneske-øre af 2009. Det overgår vores fatteevne, at Gud kan tale til mennesker, det overgår vores forestillingsevne, at det at Jesus omstråles af et guddommeligt lys på bjerg, skulle have noget med vores liv og hverdag at gøre. Den forklarelse på bjerget er næsten så overspændt med mystik at den er helt uforklarlig.

Men det, som er mysteriet ved Jesus er, at han har med Gud at gøre. Det lille barn i krybben, som vi fejrede i julen, er Gud, der blev menneske. Og Vorherres vej til det jordiske, til os går gennem Jesus, født af en kvinde, født til et liv med os og på de betingelser, som gælder for os. Det begyndte som en solstrålehistorie julenat. Og det vi hørte om i dag fra bjerget er også en solstrålehistorie. Men herefter bliver solstrålerne formørket.

Vorherres vej på jorden er alt andet end en solstrålehistorie. Den ender i fornedrelse, i afmagt, lidelse og døden på et kors.

Men Vorherres vej går fra det høje på bjergets tinde, hvor himmelglansen stråler og skyen lyser, og så fører den fra det høje til det lave - nemlig ned fra himlens glans til jordens skygger. Det er det vigtigste : At Jesus afviser Peter, da han foreslår om de ikke skal blive på bjerget og slå sig ned dér. Nej siger Jesus. Jesus fører derimod sine venner ned fra bjerget igen. For på bjergets tinde er der kun plads til de få udvalgte. Men ved foden af bjerget venter derimod de mange. Dem, der ikke har kræfter til at gå op af bjerget. Ja det er afgørende er Jesus går ned af bjerget. Han bliver ikke oppe bjerget som munkene, jeg besøgte i Meteora i Grækenland, der havde trukket sig tilbage fra livet. Jesus går derimod fra det himmelske til det jordiske, for at bringe sit himmelske lys med ned i verden til os.

Det er hernede hos os, Jesus fødes, lever og dør. Det er her, han bygger sin kirke, det er her, vi skal høre ham og ikke i det himmelblå. Munkene i bjergene, som jeg besøgte, drømte om en virkelighed fjernt fra hverdagens trædemølle. Og sådan har vi mennesker altid haft drømme om at stikke af fra det hele og etablere et nyt liv med en ny begyndelse.

Men det afgørende er at Jesus går ned fra bjerget, ned fra det himmelske til det jordiske, sådan kommer han til os her i det lave til vores almindelige hverdag. Det er her, han vil finde os, det er her, han vil tage os til nåde. Det er her, vi skal høre hans ord til trøst. Det er her, han modtager de mindste med korsets tegn og dåbens vand. Det er her han samler os med sit åndelige fællesskab, hvor han bryder brødet og skænker os vinen med syndernes forladelse. Det er her, vi skal høre ham, som siger, at han er kommet med lyset fra bjergets top for at oplyse vort mørke og finde glæde og frimodighed frem i os.

Det er her midt iblandt os, at Guds rige er kommet nær.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring