Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 15. februar 2009

Seksagesima

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus:

Jesus gav sig igen til at undervise nede ved søen. Og en meget stor skare flokkedes om ham, så han måtte gå om bord og sætte sig i en båd ude på søen, mens hele skaren stod på bredden inde på land. Og han lærte dem meget i lignelser, og i sin undervisning sagde han til dem:

»Hør her! En sædemand gik ud for at så. Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; og da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det, så det ikke gav udbytte. Men noget faldt i god jord og gav udbytte; det voksede op og groede, og noget bar tredive og noget tres og noget hundrede fold.« Og han sagde: »Den, der har ører at høre med, skal høre!«

Da han var blevet alene med sine ledsagere og de tolv, spurgte de ham om lignelserne. Og han svarede dem: »Til jer er Guds riges hemmelighed givet, men til dem udenfor kommer alt i lignelser, for at>de skal se og se, men intet forstå,
de skal høre og høre, men intet fatte,
for at de ikke skal vende om og få tilgivelse.< «

Og han sagde til dem: »Forstår I ikke denne lignelse? Hvordan skal I så kunne forstå de andre lignelser? Sædemanden sår ordet. Med dem på vejen, hvor ordet sås, er det sådan, at når de har hørt det, kommer Satan straks og tager det ord bort, der er sået i dem. De, der bliver sået på klippegrund, er dem, der straks tager imod ordet med glæde, når de har hørt det; men de har ikke rod i sig, de holder kun ud en tid, så når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder de straks fra. Andre er dem, der bliver sået mellem tidslerne; det er dem, som har hørt ordet, men denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk og lyst til alt muligt andet kommer til og kvæler ordet, så det ikke bærer frugt. Men de, der bliver sået i den gode jord, det er dem, der hører ordet og tager imod det og bærer frugt, tredive og tres og hundrede fold.«

Mark 4,1-20



For tre år siden kom der en interessant bog fra samfundsdebattøren Lars-Henrik Schmidt. Lars-Henrik Schmidt er rektor for Danmarks pædagogiske universitet. Den bog han har skrevet hedder "om vreden". I den bog hævder Lars-Henrik Schmidt at vi som borgere lever i samfund, der oplever en stigende vrede mange steder. Vi oplever en stigende vrede f.eks. i trafikken, på vejene, hos DSB, i køen i supermarkedet, i skoleklassen og flere andre steder. Og Lars-Henrik Schmidt gør sig nogle betragtninger over hvorfor mon samfundsudviklingen er gået i retning af en sådan stigende vrede. En af de ting, som han peger på, er at i en så ekstrem individualistisk tidsalder som vores, hvor individet i den grad dyrker sin egen frie selvudfoldelse, da er det straks en krænkelse, hvis andres selvudfoldelse så hæmmer ens egen selvudfoldelse - den krænkelse skaber vrede og konflikt. Ud over manglen på pli og besindelse og høflighed nævner han også en lang række andre ting, som jeg af plads årsager ikke kan uddybe her. Men det er da tankevækkende at i et samfund som vores, hvor stort set alle mennesker kan få brød på bordet hver dag, dér skulle man tro, at tålmodigheden var stærk... - hvorfor har vreden så fået større magt i vores omgang med hinanden?

For nylig læste jeg i en avis om en DSB-mand, der kunne bekræfte tendensen med den stigende vrede:. Til avisen sagde han følgende: Hos DSB oplever vi, at passagererne generelt bliver nemmere vrede og irriterede på personalet, og at der opstår flere konflikter end tidligere. Der er ikke forskel på, om det er ældre eller yngre eller mænd eller kvinder i det spørgsmål. Samtidig er respekten for autoriteter og uniformer aftaget kraftigt. Og på spørgsmål om hvad DSB så vil gøre ved det , svarede han: Vi må i større omfang end før efteruddanne vores personale i at håndtere de vanskelige situationer.

Sådan klarer man altså vredes-problemet i DSB. Man uddanner bedre sig til at håndtere konflikterne. Men måske skulle vi mere grundlæggende spørge os selv - hvorfor bliver vi mere vrede og kan vi gøre noget ved det ?

Og vreden udfolder sig også andre steder. Et sidste eksempel, som jeg vil nævne her, er inden for de sidste par år er der blevet skrevet en del om et nyt fænomen, der på engelsk hedder ’road rage’ eller på danske ’vejvrede’. Undersøgelser har vist, hvordan det, at man ikke kan se sine medtrafikanters ansigter i trafikken, i stadig stigende omfang fører til uhæmmet vredesudfoldelse i trafikken , man giver »fingeren« eller det kan endda komme til overfald.

Jeg må tilstå jeg synes det er trist, at vreden sådan får lov at blomstre og man kan undre sig over hvad der er sket med os.

Men til denne verden af vrede og på denne søndag seksagesima skal vi høre lignelsen om sædemanden, der ikke var vred, han var snarere det modsatte - han var tålmodig. Sædemanden er Jesus, og det er også ham, der er sæden. Det var sig selv, han såede her på jorden, sig selv han gav til os mennesker. Han selv var og han selv er Guds ord til os. Denne lignelse om sædemanden handler faktisk om det modsatte af vrede - den handler om tålmodighed. For det, som gør, at sæden vokser i den gode jord, er tålmodighed. Når bonden i årtusinder med en sæk om skulderen er gået ud på marken og har strået sine frø, så har det altid krævet en særlig ting af ham, nemlig tålmodighed. Bonden har vel sagtens lært sig tålmodighed, for noget af det korn han spreder, bliver slet ikke til det han ønsker. For da sædemanden såede, faldt noget af kornet på vejen, og fuglene kom og åd det op. Noget andet af kornet faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; og da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod.

Ja bondens tålmodighed bliver sandelig sat på prøve, for noget af kornet falder også mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det, så det heller ikke gav udbytte.

Men heldigvis var der også nogle frø, der faldt i god jord og gav udbytte; det voksede op og groede, og noget bar tredive og noget tres og noget hundrede fold.«

Så det kræver tålmodighed at så sit korn og vente på at det kommer op og folder sig ud.. Og den kærlighed, som tålmodigheden udspringer af, er kærligheden fra Guds rige. Ja tålmodigheden udspringer af kærlighed.

I kender ordene fra "Kærlighedens Højsang" fra korinterbrevet, hvor Paulus taler om, at kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild - den tåler alt, udholder alt osv.. Men med lignelsen her om sædemanden, der tålmodigt sår sit korn, kunne vi prøve at bytte ordet "kærlighed" ud med "tålmodighed" og så vi vil opdage kærlighed og tålmodighed her er to sider af samme sag. Så vil Paulus’ ord lyde sådan tålmodigheden er mild, den udholder alt, tålmodigheden praler ikke, den bilder sig ikke noget ind, gør ikke noget usømmeligt, den søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, osv.

Og Jesus revser virkelig dem, der har tabt tålmodigheden og dem står tilbage med vreden.

For hos Jesus er der er en modsætning mellem vrede og tålmodighed - det kan vi se i bjergprædikenen. Den sæd, som sædemanden tålmodigt lader falde på klippegrund eller blandt tidsler, modsvares af Jesu hårde afvisning af vreden, når han siger: »enhver, som bliver vred på sin bror, skal kendes skyldig for domstolen; den, der siger Raka, skal kendes skyldig for det store råd. Eller lad os tage et andet eksempel fra bjergprædiken: Når du bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, v24 så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. Underforstået først må man tålmodigt lægge vreden fra sig og forlige sig og derpå kan man bringe sin gave til alteret. .

Den kærlighed, som sædemand sår, er altså en kærlighed af tålmodighed.

Det er altså ikke en hvilken som helst form for kærlighed.

I en tid som vores hvor ordet kærlighed er et meget slidt ord , hvor vi siger »jeg elsker dig« til alle og enhver uden at lægge nogen nævneværdig betydning i ordet. En tid, som vores, der gerne vil tale om kærlighed, men som regel i den romantiserede udgave af den, for det er den sødeste. Så vil vi i dag i stedet for romantiske kærlighed lovprise den uromantiske kærlighed, den kærlighed som vi kender fra Kristus af mildhed, barmhjertighed, overbærenhed og altså tålmodighed. Vi vil Lovprise dér hvor kærligheden og tålmodigheden smelter sammen i det smukke ord langmodighed.

Vi vil lovprise den kærlighed, som sædemanden Jesus med fasthed og tålmodighed sår i os, at den kærlighed er af mildhed og af tålmodighed, som end ikke verdens vrede kan den undertvinge. Sædemanden kommer til os. Den sædemand, som vi kender på hans generøsitet, han spreder sit ord om kærlighed ud over os - næsten efter princippet hvor der handles, der spildes og han higer efter at fylde vore menneskehjerter med kærlighed, mildhed og tålmodighed. Meget vil være spildt, men noget vil bære frugt.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring