Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 22. februar 2009

Fastelavn

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: »Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?« Men Jesus svarede ham: »Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.« Så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!«

Matt 3,13-17



I dag er det som bekendt fastelavnssøndag. Men hvad der måske er mindre kendt er at på onsdag er det askeonsdag. Askeonsdag er den dag i året, der indleder fastetiden frem til påske. Vi almindelige folkekirke kristne tager nok ikke større notits af at det nu er faste, for mange af os er det med faste noget fremmedartet noget. Vi kender mest til faste fra, når hospitalet siger vi skal faste op til en operation eller som noget muslimer gør under deres Ramadan. Men faste bruger man skam i mange af verdens store religioner, i jødedommen og i islam og i hinduismen. Og fasten har også spillet en stor rolle i vores kristne tradition. Tag nu adventstiden. Nu om dage går adventstiden mest med julefrokost og middage, men tidligere var der anderledes dyb respekt i adventstiden frem til jul, hvor Jesus-barnet kom til verden. Tidligere var adventstiden en strengere fastetid, der var omgivet af en vis alvorlighed og stilhed. Man fastede . dvs. man afholdt sig fra at spise og drikke løs og holdt igen med det al det lystelige, der holdtes ingen bryllupper i adventstiden, der var ingen orgelspil til gudstjenesten og alterbilledet blev dækket til - alt sammen så man rigtige kunne hellige sig fordybelsen og Kristus. Og dermed var fasten snarere en anti-fest, hvor man i 40 dage op til påske kun sparsomt spiste og drak og medens man vendte blikket indad eller måske snarere opad.

Men hvorfor har vi så denne fastetid de kommende uger? I vores kristne tradition, holder vi faste i disse uger, fordi evangelierne beskriver, at Jesus efter den dåb, som vi hørte om for lidt siden, søgte ensomheden ude i ørkenen i 40 dage og i 40 nætter.

Så vi derfor har også tradition for at faste. Men inden fastetiden gik i gang, så holdt man til gengæld et brag af en fest, man holdt fastelavn. I dag er fastelavn mest for børn, der klæder sig ud i alle mulige kostymer og går rundt fra dør til dør mens de synger boller op og boller ned, boller i min mave. Og kan I gætte hvem jeg er . Og dagen kulminerer med, at man rundt i forsamlingshusene slår katten af tønden. Men tidligere var fastelavn også for voksne. Granvoksne mænd og kvinder klædte sig ud og slog til søren med masker og farverige udklædninger. Og det gik løssluppent for sig, for kamufleret af maskerne gjorde man forskellige ting, man måske ikke lige ville have gjort, hvis man bare sig selv i sit almindelige tøj, men når man var opstemt og klædt ud, så kunne man bedre komme af lyst og aggression.

Vi er for længst holdt med at gemme os bag karnevalsmasker, ja de gør det jo stadig i Rio de Janiero, men herhjemme gør vi det ikke mere, det lader vi børnene om. Men som voksne kender vi jo alligevel til masker i overført betydning, når vi gemmer os bag en maske. Det kan være når vores mund smiler og siger :" det går rigtig godt", men hvor vi måske i virkeligheden ikke har det så godt. Nogle gange gemmer os bag den pæne maske, fordi vi ikke orker at involvere andre i vores bekymringer og sorger, andre gange skal masken dække over vores sårbarhed og usikkerhed, fordi vi er bange for at den anden skal opdage, hvor utilstrækkelige vi er. Og nogle gange kan det da være godt at passe på sig selv og stikke en nødløgn, men det er naturligvis meget usundt, hvis masken vokser sig fast og man gang på gang siger et, men mener noget andet.

I dag hører vi om, at Jesus opsøger Johannes Døberen ude i Jordans ørken. Jesus er kommet ud til Johannes Døberen for at lade sig døbe af ham. Og i dåben bliver det åbenbaret , hvem Jesus i virkeligheden er. For da Jesus steg op fra vandet hvor han blev døbt, så lyder Guds røst fra oven, der siger Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Det er fint at sammenligne dåben med fastelavn, for i dåben falder alle masker, her er vi kendt og godtaget som dem vi er... inderst inde. Overfor Gud kan intet skjules , her står enhver nøgen, skrøbelig og gennemskuet og elsket. Her vaskes vi rene en gang for alle.

I dåben får vi tilsagn om, at Gud er med os alle dage indtil verdens ende. intet og ingen kan skille os fra det løfte. Et løfte, der siger, at hvad vi end måtte komme ud for i livet, er Gud i Jesus Kristus med os. Et løfte, der siger Gud følger mennesket i medgang og modgang.

Jeg var en gang til et foredrag med en kendt sygehuspræst fra Vejle, der gav følgende billede på forskellen mellem det, som er menneskets ansvar her i livet og det som er Guds ansvar.

Sygehuspræsten hedder Preben Kok. Han har historie, som han bruger til at illustrere at der er forskel på menneskets ansvar og Guds ansvar.

Forestil jer en mand og hans gode ven - de står på stranden ved vesterhavet.

Det gode ven ved, at der er 3 revler i havet. Da manden beder vennen om at følges med sig ud i det store hav, indvilger vennen i det. Havet er i denne sammenhæng et billede på livskrisen, som alle mennesker kommer ud for i livet. Manden er urolig, men hans ven er rolig, for han ved at om lidt kommer der en revle, og så er man oppe igen. Efter første revle fortsætter de to mænd. Vandet går dem nu begge til maven og manden er bange, men vennen er rolig, for han ved at om lidt kommer der endnu en revle og så får de fast grund under fødderne igen. Efter anden revle fortsætter de to , vandet går dem nu til halsen, og vennen er stadig rolig, for han ved at om lidt kommer der en tredje revle, og så bliver de hævet lidt op igen. Da de to mænd står her, med det store dyb foran sig, så siger vennen stop ! Nu vil vennen ikke følges med manden mere, for han ved, at fra nu af er der ikke fast grund under fødderne på de to. Panikken breder sig i manden, for for ham er der ingen vej tilbage, men midt i håbløshed, netop midt i håbløsheden, tager Gud over og følger manden helt derud, hvor han ikke kan bunde. I menneskets situation af magtesløshed, hvor man mindst venter det, udfolder Guds kraft sig.

Det er et billedet på, at mennesket når til et punkt i livet, hvor man må lægge ansvaret fra sig og lade Gud tage over. Det er også et billede på, at når vi mister fodfæste i livet, så er vi ikke overladt til os selv, for da vi blev døbt, gav Gud sit løfte om, at Han vil være med os alle dage indtil verdens ende.

Og da Jesus blev døbt, da lød Guds milde røst: det er min elskede søn i ham har jeg fundet velbehag. Og sådan lyder røsten ved ethvert barns dåb, for også vi er elskede af Gud, og over for ham behøver vi ikke at gemme os bag masker, nej her kan vi stå ved det vi er, nemlig jævne, skrøbelige, fejlbarlige mennesker.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring