Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 1. marts 2009

1. søndag i fasten

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult. Og fristeren kom og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød.« Men han svarede: »Der står skrevet: >Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.< « Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der står skrevet:

>Han vil give sine engle befaling,
og de skal bære dig på hænder,
så du ikke støder din fod på nogen sten.< «

Jesus sagde til ham: »Der står også skrevet: >Du må ikke udæske Herren din Gud.'« Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed og sagde til ham: »Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig.« Da svarede Jesus ham: »Vig bort, Satan! For der står skrevet: 'Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.< « Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham.

Matt 4,1-11



Med mellemrum kan man høre det forslag, at kirken skulle tage og få afskaffet forsagelsen i trosbekendelsens første led. Når vi bekender, som for lidt siden, at vi forsager Djævlen og alle hans gerninger og alt hans væsen, så er der nogen, der mener at, det led i trosbekendelsen simpelthen burde fjernes. Man mener ikke, at vi længere forbinder noget som helst med ordet Djævlen - at Djævlen er noget middelalderligt noget og mørkemandsagtigt snak. Disse kritikere vil spørge : Er det ikke lidt for primitivt at holde fast ved sådan en formulering fra en længst svunden tid - underforstået at de dengang i denne længst svundne tid ærlig talt var temmelig naive og uoplyste og savnede al fornuft til forskel fra os, som heldigvis er for kloge til at forsage djævlen.

Da jeg selv begyndte som en ung og nysgerrig studerende ved det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet gik jeg i nogle år med den samme opfattelse. Som så mange før mig, mente også jeg, at nu måtte kirken se og tage sig sammen og få smidt de triste begreber som synd og djævel på porten og så i stedet tale om nogle mere rare og positive ting så som kærlighed og livsmod - så kunne kirken gå ind med sine fortællinger og støtte det enkelte menneske i sit livs projekt med livsmod og åndelig støtte - og på den måde ville kirken da kunne gøre nytte. Men langsomt i løbet af par års studier og klogere på livet indså jeg at begrebet om synd og djævel nok alligevel skulle bevares. Hvis vi kigger på ordet synd og ser det som begreb, der beskriver menneskets tilbøjelighed, vores natur, den dårlige vane, som jo ofte er konflikt med det, som vores samvittighed gerne vil, så er ordet synd noget af det allermest virkelige af alle ord. Tænk bare på hvor svært det er at holde et rygestop og eller hvor svært det er at gå på slankekur, der holder, dér er synden forstået som vores tilbøjelighed og vane en stærkere magt at kæmpe med end man lige troede i første omgang.

Hvis vi helt nægter at ville kendes ved ordene om at vi forsager djævlen og alt hans væsen, så har vi også et forklaringsproblem, når vi kigger på historien om Jesus liv og virke sådan overordnet set , for hvorfor endte han mon endte med at blive tortureret , pint og korsfæstet, når han tilsyneladende ikke havde gjort nogen forbrydelse?

Det er altså et svagt synspunkt at tro at man kan afskaffe forsagelsen af det onde, fordi den minder os om noget ubehageligt, som vi så håber forsvinder, hvis vi ikke snakker om det.

Det er også et svagt synspunkt at opgive at forsage djævlen, fordi med vi tror at med ham kommer der nogle spændende og tiltrækkende tilbud, der gør det kedelige liv spændende og som vi dybest set ikke ønsker at stå imod.

Begge synspunkter er svage i den forstand at man så giver fortabt på forhånd, man lader som ingenting medens trolden huserer. Det forsvinder han blot ikke af, han er derude, og ifølge folkeeventyrene, så er den eneste måde at stække hans magt på, er kalde ham ved navn.

Der er to ting elementære ting på spil i forsagelsen af Djævlen - det ene er at kalde ham ved navn og det andet er at sige nej.

Så medmindre vi vil snyde og bedrage os selv og hinanden, så må vi se Djævlen i øjnene, så må vi kalde ham ved navn og derfor er nødt til at holde fast i forsagelsen af Djævlen og alt hans væsen, ikke fordi en kirkelig tradition vil have os til det, men fordi det djævelske er til, som noget der skal siges fra over for.

Hvilket ord vi så bruger er ikke så afgørende. I læsningen fra 1.mosebog hører vi, at Adam og Eva sagde ja tak til at spise af æblet fra træet til kundskab om godt og ondt. Slangen i træet forførte dem, så de ikke kunne eller ikke ville modstå fristelsen, så de forbrød sig mod det eneste forbud de havde fået.

Det var djævlen i slangens skikkelse.

I evangeliet til i dag, 1.søndag i fasten, hører vi om hvordan Jesus fristes af Djævlen. Evangeliet fortæller her et drama, der næsten kunne opføres som et skuespil, om hvordan Jesus optræder som hovedpersonen overfor et publikum, som er os. Der er to personer i dramaet. Jesus og hans modstander. Vi kunne kalde det for Gud og anti-gud.

På sin vis er det i grunden helt forkert, at fortællingen begynder med at sige, at Jesus blev ført ud i ørkenen for at fristes af Djævlen. For af fortællingen fremgår det at Jesus ikke vidste, at det var djævlen han stod overfor. I det hele taget er det en barnlig og overtroisk tanke, at djævlen er til at kende som djævel. Næ djævlen ligner aldrig en djævel, lige så lidt som Jesus ligner en gud.

For Gud skjulte sig i Jesus som et fattigt menneske, der i det ydre var så langt fra at være nogen Gud, at han måtte lide og dø og det samme gælder djævlen han kommer slet ikke med horn i panden eller med er mefisto-ansigt, næ han kommer midt i alle vores undskyldninger ofte som en skikkelse, der så hjertens vil hjælpe os.

I mange af de fortællinger om Jesu vandring rundt i Galilæa og Judæa hører vi ofte, at Jesus gang på gang møder dæmoner og onde ånder, som han står op imod og besejrer. At han gang på gang tager kampen op med den magt, der lægger livet øde.

Og det onde hører ikke fortiden til - det er her skam stadig.

Ondskab er en daglig foreteelse. Kig bare på København i disse måneder med bandekrig, skyderier og manddrab. Og det sker her i vores nutid, hvor vil vi gerne gøre alting abstrakt, vi vil hellere tale om fremmedgørelse, om uheldige tilbøjeligheder, fanatisme, og kemiske forandringer i hjernen som årsag, det til det, der sker. Vi vil hellere tale om "det onde" end om "den onde". Men når man udtrykker sig i abstrakte vendinger, så står man altid i fare for, at sagen bliver utydelig og fordrejet og den fortoner sig lige som en flygtig luftart: Det hele smutter ud mellem fingrene på os og tænk så lige på at betydningen af Djævlen er netop, den, der bagvasker eller den, der bagtaler.

Det, som jeg synes, er det vigtigste ved Jesu fristelse i ørkenen, som I lige hørte, at er Kristus er stærkest. Kristus kunne modstå den ondes magt. Og det er dermed også et vidnesbyrd om at kærligheden er stærkere end hadet.

Hvorfor Gud har så ladet det onde, Djævelen eller Satan få indpas i denne vores verden, denne verden, som han så var så god, da han havde skabt den, - det er en gåde i den kristne tradition.

Men sikkert er det at ondskab og fristelser er til. Det er vores ansvar at bekæmpe den. Og Gud selv er gået foran i den kamp ved at sende sin søn Jesus Kristus, der tog kampen op og viste ondskaben fra sig og besejrede døden.

Jesus forlod fristeren med ordene Vig bort satan. Det var Guds magt, der satte en grænse overfor Djævelens magt. Må vi få styrke til at stole på Herren , Vor Gud, og tjene ham alene.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring