Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 22. marts 2009

Midfaste

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Derefter tog Jesus over til den anden side af Galilæas Sø, Tiberias Sø. En stor folkeskare fulgte ham, fordi de så de tegn, han gjorde ved at helbrede de syge. Men Jesus gik op på bjerget, og dér satte han sig sammen med sine disciple. Påsken, jødernes fest, var nær.

Da Jesus løftede blikket og så, at en stor skare kom hen imod ham, sagde han til Filip: »Hvor skal vi købe brød, så disse folk kan få noget at spise?« Men det sagde han for at sætte ham på prøve, for selv vidste han, hvad han ville gøre. Filip svarede ham: »Brød for to hundrede denarer slår ikke til, så de kan få bare en lille smule hver.« En af hans disciple, Andreas, Simon Peters bror, sagde til ham: »Der er en lille dreng her, han har fem bygbrød og to fisk; men hvad er det til så mange?« Jesus sagde: »Få folk til at sætte sig.« Der var meget græs på stedet. Mændene satte sig; de var omkring fem tusind. Så tog Jesus brødene, takkede og delte ud til dem, der sad der; på samme måde også af fiskene, så meget de ville have. Da de var blevet mætte, sagde han til sine disciple: »Saml de stykker sammen, som er tilovers, så intet går til spilde.« Så samlede de dem sammen og fyldte tolv kurve med de stykker af de fem bygbrød, som var tilovers efter dem, der havde spist.

Da folk havde set det tegn, han havde gjort, sagde de: »Han er sandelig Profeten, som skal komme til verden.« Jesus forstod nu, at de ville komme og tvinge ham med sig for at gøre ham til konge, og han trak sig atter tilbage til bjerget, helt alene.

Joh 6,1-15



Temaet til denne midfaste søndag er brød. Og dermed menes både det daglig brød, som det vi behøver for at overleve - men i særdeleshed livets brød forstået som den mening vi lever vort liv på. Det daglige brød og livets brød.

I dag hører vi en historie om en mand, der ude i ørkenen mættede mange, mange munde med praktisk talt ingenting.

Og det kan være helt morsomt at studere hvordan man i tidens løb har tolket denne beretning - i den rationalistiske tidsalder har man forsøgt med en rationalistisk og jordnær forklaring. Hvor man ligesom har sagt, at der sådan set ikke er noget uforklarligt ved denne beretning om bespisningen af de 5000 mand. Nej det, der formentlig er sket, er at de fleste af de 5000 må have haft madpakker med hjemmefra - og da de så den lille drengs eksempel, så delte de alt med

hinanden, og der var mad nok - tilmed noget tilovers.

Underet er, at de simpelthen delte med hinanden.

Og det ville jo også være mirakuløst, hvis vi kunne dele med hinanden.

I en rationalistisk tidsalder, som vores, er det også en forargelse for nogen at høre en sådan beretning som denne, hvor Jesus på forunderlig vis bespiser 5000 mennesker med kun 5 brød og 2 fisk. Rationalisten vil helst undgå at tolke denne historien som noget uforklarligt. Rationalisten vil hellere sige, at en uforklarlig begivenhed som denne hører hjemme i uoplyste tider, hvor man endnu troede på den slags hændelser.

Men hovedpointen i denne historie er jo, at en hel masse mennesker netop blev mætte på hel uforklarlig vis. Og hvordan skal det nu forklares? Jamen det skal netop ikke forklares, men det skal stå som det, det er. Det helt uforklarlige. Som det under, det er. Og det skal ikke forstås sådan, at denne beretning vil have os til at tro, at der kan ske undere, sådan en gang imellem, men derimod at underet er med i livet, er en del af livet, overalt og alle vegne, for underet er til, det uforklarlige er til. Og det er her at rationalisten kommer til kort, for han har svært ved at acceptere, at det uforklarlige er til, ikke bare som noget, der engang, når vi er blevet tilstrækkeligt kloge, vil kunne forklares, men det er til - netop som uforklarligt. Der er noget til, som er større end vores klogskab, noget, der overskrider os, noget større end os, noget vi aldrig kan indhente og aldrig gøre os til herre over og derfor er livet større og rigere og dybere end vi tror det er.

Hvis man betragter livet som udelukkende noget funktionelt, noget rationelt, noget forudberegneligt, så bliver livet umenneskeligt. For så bliver mennesket forvandlet til noget andet end det er - til en slave eller til en maskine.

Nu har jeg udfra beretningen her talt om det uforklarlige , at der er et liv, som mennesket aldrig bliver herre over, det uforudsete der sker, det er livet selv, det er den dynamik, der gør livet levende. Og lad os så stoppe et lille øjeblik her. Det uforklarlige i livet, underet kan man kalde det, som beretningen taler om. Nu kan vi så sætte et andet ord ind. Gud. Gud er til. og det er det, der gør livet levende, og gør mennesket til andet og mere end maskine og en slave. Gud er til som din og min Gud. Gud er til som vores håb og som den hos hvem al glæde findes. Uden ham var der kun de glæder vi kunne give os selv, og det håb vi selv kunne stable på benene, og det ville være ret sølle.

Der er en verden til forskel mellem på den ene side at betragte at livet som et under og på den anden side sige - der er ikke nogen mening med livet.

Lad os tage et eksempel.

Den russiske forfatter Dostojevskij har skrevet en roman, hvori han faktisk modstiller to typer af mennesker. Det ene menneske har tabt troen på Gud og mening med tilværelsen og det andet menneske, en kvinde, har bevaret troen på Gud og troen på livets underfuldhed. Vi kunne betragte det som en modstilling mellem en rationalist, der er havnet i den rigide opfattelse at der ingen Gud er eller nogen mening med noget - overfor en kvinde, der fastholder troen på Gud og fastholder en af Gud sat ansvarlighed.

Ham jeg kalder er rationalisten er hovedpersonen i romanen. Det er den fattige og mental uligevægtige student Raskolnikov.

Raskolnikov lider under fattigdom og sult - ikke bare sådan i bogstavelig forstand - men også sult efter mening og sammenhæng - sult efter kærlighed og opmærksomhed - en sult de fleste mennesker kender.

Raskolnikov møder imidlertid livets brød. Det vil sige - han møder nemlig en pige ved navn Sonja, hun er prostitueret, og hun viser ham noget, der bliver enden på hans åndelige sult.

Men først når Raskolnikov, at begår en frygtelig forbrydelse. Han er blevet fascineret af nogle af samtidens nihilistiske idéer, der hævdede den stærkes ret over den svage. Han bliver overbevist om nihilismens påstand om, at Gud ikke er til og derfor findes der heller ikke nogen større mening eller sandhed. Og når der ikke er nogen sandhed eller mening så kan det stærke individ godt tillade sig at gøre sig til herre over moralen , hæve sig op over godt og ondt og gøre som det nu har lyst til. Fascineret af disse nihilistiske idéer slår Raskolnikov en gammel pantelånerske ihjel og han stjæler hendes penge for på den måde komme sin sult og fattigdom til livs. Det interessante er, at Raskolnikov ingen moralske skrupler har med at have slået kvinden ihjel, fordi han væmmes ved hende - hun er døv, dum, grådig og syg. .Han mener ikke at der er nogen grund til, at hun skal leve, for hun vil ikke blive savnet, tænker han. Og i øvrigt er ingen grænser for, hvad godt han kan udrette for sig selv og andre med hendes penge.

Raskolnikov mistænkes i første omgang ikke for sin skrækkelige forbrydelse, men han overvældes selv af skyldfølelse og det ender med at han til sidst melder sig for at sone sin gerning.

Og den magt eller instans - som gør det muligt for Raskolnikov at erkende sig skyld og ansvar - den møder ham igennem pigen, Sonja, der på trods af hans forbrydelse og sygelige selvoptagethed, elsker ham.

Og så kommer højdepunktet i romanen.

På et tidspunkt da Raskolnikov spørger Sonja, om hun tror på Gud, afviser hun først at svare. Men hun svarer så til sidst hårdt presset - et næsten tonløst "ja".

"Og hvad har Gud så gjort for dig?" spørger Raskolnikov skeptisk. "Alt", svarer hun," Alt har han gjort for mig."

For i lyset af hendes tro er alle ting underfulde. Ja i lyset af hendes tro bliver alt underfuldt. Gud findes. Mening og sandhed findes.

Og det er netop det evangeliet vil sige os i dag:

at Livet er et under. Er det måske ikke fantastisk at du er til - i live - at du kan se, høre, tale. At der er mennesker, der holder af dig og holder dig ud? Holder ud - fordi de holder af.

Hvad har Gud gjort for dig? Alt har han gjort for dig. Givet dig livet og det daglige brød. Mennesker at leve med og elske.

Og så en sidste afgørende ting.

Og så har Gud givet sig selv til dig. Han har sendt sin søn Jesus Kristus, der kom med sin forvandlende kærlighed til mennesket. Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring