Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 29. marts 2009

Mariæ bebudelsesdag

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!« Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.« Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.« Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud.« Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« Så forlod englen hende.

Luk 1,26-38



For et par år siden sad jeg i selskab og talte med kvinde, der var lidt yngre end jeg selv. Hun havde en ganske bestemt opfattelse af hvordan et livsforløb burde se ud. Hun mente, at ethvert barn allerede i folkeskolen burde finde ud af hvad det ville være senere i livet. Og når man havde fundet ud af det, så gjaldt det om hurtigst muligt at få sig en uddannelse. De, der havde evnerne , måtte se at komme i gymnasiet og få sig en studentereksamen. Det at nogen af os tog på efterskole inden gymnasiet opfattede hun som en unødig omvej, som spild af tid. Når man så var kommet i gang med sin uddannelse, så gjaldt det om, efter hendes opfattelse, at gennemføre den uden at spilde tiden. Næste projekt på denne slagne vej var, efter hendes opfattelse, at finde sig sin livspartner og få børn. Hun fremhævede med beklagelse en af sine veninder, der endnu en gang havde rod i kærlighedslivet i en alder 25 år og det var udtryk for noget uacceptabelt rod i livet, der burde være undgået.

Det var som om hun mente, at man kunne vurdere kvaliteten af menneskeliv ud fra nogle målestokke om effektivitet . Det drejede sig efter hendes opfattelse om i livet at gå målrettet og gå den lige vej uden slinger- først at få sig en uddannelse, så få sig en kæreste, få børn - ingen omveje, ingen overraskende indfald. Alt dette skulle helst nås inden man fyldte 30 år, for ellers var der noget, der var gået galt mente hun.

Det forekom mig, at hendes opfattelse var noget ensporet . Som om menneskelivet skal følge et bestemt mønster for at være vellykket.

Men jeg kom til at tænke på, at hendes holdning udtrykker alligevel noget almenmenneskeligt, for det er vel kun naturligt, at vi vil gerne have styr på tingene. Vi vil gerne bestemme mest muligt i vore liv. Vi vil gerne planlægge vores liv. Vi vil gerne forme vores liv og fremtid, med uddannelse og senere et spændende arbejdsliv eller en god pensionist-tilværelse -afhængig af, hvor langt vi er nået i livet.

Og når et barn fødes i dag, så er dets livsbane også næsten forudbestemt i nogle år frem, der er ikke meget overladt til tilfældighederne. Der er så mange ting, samfundet stiller til rådighed. Efter få uger kommer sundhedsplejersken og tilser det lille spædbarn. Moderen tager sig sin forventede barselsorlov og faderen tager også lidt af den. De fleste kommuner har i dag pasningsgaranti til vuggestuer. Og inden længe begynder forældre at kigge sig om efter en god børnehave til deres barn og senere skrives barnet op til skole. Og sådan går det slag i slag med at bane vejen for de små, som bliver større, og deres livsforløb ligger nogenlunde fast til og med det 9.klassetrin.

Når vi tilrettelægger en så fast livsbane så er det vel dels for at give barnet et så godt udgangspunkt for livet som muligt. Men i denne tilrettelæggelse er der også en tendens til at tro at man kan sikre os imod så mange ting her i livet. Vi vil gerne sikre os. Men der er bare det ved det, at der pludselig kan komme noget i vejen som gør, at vi opdager at vi netop ikke kan sikre os imod alt her i livet. Der kan ske så meget, som vender op og ned på alle vores fremtidsplaner. Og det kan være skræmmende, fordi så opdager vi jo, at vi alligevel ikke kan styre og planlægge livet.

Og det er ikke kun ulykkelige ting, der kan komme bag på os. Det kan kærligheden også. Kærligheden kommer ofte bag på os, - den store forelskelse i andet menneske kan også komme bag på os.

Sommetider sker det også vi at vi får øjnene op for en sandhed om menneskelivet, der får os til at se hele tilværelsen i et nyt lys.

Tag nu Maria, Jesu mor, som vi hører om i dag, hendes liv var egentlig også som udgangspunkt lagt i faste rammer, før hun blev mor.

Marias jødiske forældre har ganske givet haft den opfattelse, at hvis de fik en pige, så skulle hun, når hun var klar til at få børn, giftes med en mand, som de fandt passende til hende. Og så ville Marias videre skæbne være at føde børn, mange børn med det formål at føre hendes mands slægt videre. På den måde var Marias skæbne, som så mange andre jødiske piger, lagt i faste rammer. Troede hun.

For Gud ville det anderledes med Marias liv. Maria får at vide at hun skal føde Guds søn. I kirkehistorien er Maria ofte blevet hyldet og guddommeliggjort, fordi hun udmærkede sig med de fine kristne dyder, som er store i Guds øjne: lydighed, lydhørhed og ydmyghed og fromhed. Men grunden til at vi stadig kan hylde Maria, Jesu mor, på den Mariæ bebudelses søndag her 9 måneder før jul, er, at hun giver os grund til at huske på, at Jesus var fuldt ud menneske ligesom os. At Jesus er Guds søn af menneskeblod.

Evangeliet her til i dag fra Lukas forsøger at åbne en sprække i et store mysterium . Nemlig det at Gud har givet sig til kende og er kommet til verden i en menneskelig skikkelse - i Jesus Kristus. Det største kristne mysterium er, at i mennesket Jesus møder vi Gud selv i kød og blod.

Og vi hører at ærkeenglen Gabriel kommer til Maria og meddeler at hun skal snart skal få en søn og han skal hedde Jesus. Maria , som kun kender en virkelighed, - nemlig den faste livsbane hendes forældre havde stukket ud for hende. Og hun blev derfor

bange for både englen og for budskabet om at få et barn.

Og Maria får ingen medbestemmelse eller betænkningstid, men alligevel er Marias slutreplik til englen Gabriel. " Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord". Og dermed sker der noget afgørende nyt for Maria.

Hun træder frivilligt ud af den fastlagte livsbane, eller det forudsigelige livsforløb.

Hun træder ud og stiller sig til rådighed for livet, uforbeholdent, i tillid, uden at vide, hvad det er for et liv, der venter hende, så stiller hun sig til rådighed for det liv, som Gud under hende, også selvom det kommer ganske ubelejligt. Dermed møder vi i Maria her en tro, der tillidsfuld lægger sit liv i Guds hænder.

For mig at se er denne historie om Maria, der får besøg af englen Gabriel, en melding om, at vi som mennesker ikke kan lægge vort liv i så faste rammer eller tro at vi kan sikre ud i fremtiden i en sådan grad, at vi kan forudsige hvordan vores liv bliver om mange år. Derfor må vi i vores liv gøre plads til det, som vi med Paulus ord kalder tro, håb og kærlighed. Være åbne overfor det uventede , det, som vi ikke ved og ikke kan forudsige vil komme. Og det er en holdning til livet, der adskiller fra kvinden, som jeg startede med at tale om - hende med idéen om den slagne vej, Hvorimod Maria tør at bryde med den slagne vejs princip , Maria tør at gøre plads til det uventede.

Giver man plads til det uventede, så får det også indflydelse på den måde vi omgås andre mennesker på. Er man åben over for det uventede, så kan vi ikke låse andre folk fast i bestemte systemer. Jeg vil ikke på forhånd kunne sige hvordan de andre er og hvordan de vil reagere.

Da ærkeenglen havde forladt Maria - gemte hun englens ord i sit hjerte, der hvor vi gemmer troen. Og det samme beder vi om til hver gudstjeneste i kirken. at du må bo ved troen i vore hjerter. Tro er at modtage. Tro er at lade sig gribe af historien om Jesu komme til jorden og på den måde lade Gud bo ved troen i vore hjerter. Men prøv og tænk om du og jeg kunne lære af Maria, lære at stille os til rådighed for livet, også når livet ikke former sig efter vores planer og drømme. Tænk om du og jeg turde at stille os til rådighed for livet og for hinanden i tillid til, at vi ligesom Maria er gudsbenådede, også netop i perioder, hvor vi ikke føler os benådede, men måske snarere bebyrdede - i en tro på Gud er med os alle dage indtil verdens ende.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring