Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 5. april 2009

Palmesøndag

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: »Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage.« Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger:

»Sig til Zions datter:
Se, din konge kommer til dig,
sagtmodig, ridende på et æsel
og på et trækdyrs føl.«

Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem. De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte:

»Hosianna, Davids søn!
Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!
Hosianna i det højeste!«

Matt 21,1-9



Hvis vi forestiller os, at Mattæus evangeliet var filmatiseret, så ville dagens beretning være en af de helt store og centrale scener i filmen. For det er virkelig en smuk og farverig scene, som evangeliet skildrer for os i dag. Vi kan se det for os. Den ensomme mand på det grå æsel, der kommer ridende op imod Jerusalem, fulgt af sine disciple, der igen var fulgt af løbende mennesker ved vejsiderne, der breder tæpper ud, jubler og råber. Kvinder, børn, unge og gamle – alle svinger de med palmegrenene. Og gik man hen og trak en af dem fra vejkanten til side og spurgte vedkommende Hvorfor står I med palmegrene og hylder dette menneske på denne måde, så ville vedkommende sikkert svare: Sådan har profeten spået, at Zions konge skulle komme, og nu kommer han og vi har ham midt i blandt – kan du ikke forstå at vi er glade!?

Og det er ikke en hvilken som helst skikkelse, der kommer ridende dér på æslet. Det er ikke en politiker, det er ikke en konge af denne verden, det er ikke en kendis eller en VIP, der tiljubles, men det er Gud selv , kommet til jorden som menneske. Det er Gud selv i skikkelse af Jesus Kristus de her hylder og fejrer og det er folket, det jævne folk, der i denne rytter ser ham komme, som de har ventet og håbet på.

Vi startede i dag med at høre læsningen fra Zakarias.

Den lyder sådan.

Bryd ud i jubel, Zions datter,
råb af fryd, Jerusalems datter!
Se, din konge kommer til dig,
retfærdig og sejrrig,
sagtmodig, ridende på et æsel,
på en æselhoppes føl.
Jeg tilintetgør vognene i Efraim
og hestene i Jerusalem,
krigsbuerne skal tilintetgøres.
Han udråber fred til folkene,
han hersker fra hav til hav
og fra floden til jordens ender.

Sådan lyder forudsigelsen fra Zakarias om, at der skal komme en frelser og forløse folket af deres bundethed. Og frelseren kom. Jesus Kristus kom. Alligevel er der forskel på hvad Zakarias forventede dengang og hvem Jesus Kristus viste sig at være. Zakarias ventede sig en politisk konge, der som en stærk mand ville komme til hest, der skulle herske fra hav til hav og fra floden til jordens ender. Men da Jesus Kristus kom , blev han ved med at sige, at det Rige han kom med var ikke af denne verden og han var ikke kommet for at herske i politisk forstand.

Ja man kan sige, at ham, der kom ridende til Jerusalem havde nogle andre ting med i sin oppakning på æslet først og fremmest kærlighed af den slags, som sagtmodighed og ydmyghed udspringer af.

Så der er altså forskel på hvad Zakarias forventede og på hvad Jesus Kristus viste sig at være.

Og bemærk også lige forskellen på at komme ridende på en stor prustende hest og så komme ridende på et æsel. Den verdens store folk iscenesætter altid deres indtog med musik, faner og politi, men Jesus kommer på et gråt æsel og æslet er jo ikke ligefrem et kongeligt eller prangende transportmiddel. Og æslet er i forhold til hesten symbolet på alternativ magt. Hvor i denne sammenhæng hesten som symbol mere forbindes med råstyrke, våben og krig, så valgte Vor Herre et æsel, og æslet udtrykker en anden kraft , den kraft, der ligger i tålmodighed, sejhed, trofasthed, stædighed og bærekraft. Æslet er nemlig et uhyre stærkt dyr, det er et »trækdyr«., der kan bære utrolig meget i forhold til egen vægt. Ja derfor valgte Jesus et æsel og ikke en hest.

Vi ved jo alle hvor stort et statussymbol et transportmiddel kan være. Skal man gøre indtryk ved ankomsten til en forsamling, så må man komme i anstigende i et køretøj, der har prestige. f.eks. en limosine. Det er meget stor bil med chauffør, der kører betydningsfulde personer rundt. Det er en bil, der udtrykker velstand og magt. For bilen har en stor motor og mange hestekræfter. Men netop hestekræfter var dengang ligesom i dag egentlig er mere til pral end til nytte. Og tager vi fat i æslet igen, så kan vi sige om den, at den er et nytte-dyr, ikke et dyr man praler med. Æslet er . et dyr, der kan bære, et dyr, der kan trække, et dyr, der i virkeligheden har stærkere og andre kræfter end hestekræfter – det er »æselkræfter«, det handler om. Og så kan vi fortsætte den tanke og sige at det også er æselkræfter, hele påsken handler om. Ikke den magt, at herske over andre, men den magt, at tjene og give sit liv for andre.

Og det at tjene og give sit liv er det vi er sat til at gøre, og det er også det, som Paulus taler om i hymnen i fra Filipperbrevet vi hørte fra før. Det er det som Paulus udtrykker med følgende ord:

I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus,
han, som havde Guds skikkelse,
regnede det ikke for et rov
at være lige med Gud,
men gav afkald på det,
tog en tjeners skikkelse på

Og det samme, at tage en tjeners skikkelse, kan vi gøre for Jesus kom til os og skænkede os sin kærlighed og sagtmodighed og derfra kan vi så igen næres ved den styrke, der ligger i sagtmodigheden, som netop ikke er en magt, der ikke vil tage andres liv, men derimod en magt, der vil give sit liv.

Her på denne palmesøndag er det æslets stilfærdige ridt ind i Jerusalem, der skal stemme vores sind til den stille uge, som vi kalder påskeugen. I dag er det vores opgave som kirke og menighed at være vor Herre Jesus Kristus tro med vores tjeneste, og det kan vi gøre uden det behøver at glimre eller være prangende, men ved at være det æsel, der bærer Vor Herres velsignede budskab om sagtmodighed og kærlighed videre ind i vores nære verden. Ikke ved at være helgener, men bare ved at være almindelige småkristne, der gerne vil være hans æsler og stilfærdigt bære det glædelige budskab om Guds kærlighed med ind i vores verden og til vore hjem.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring