Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Mandag den 13. april 2009

2. påskedag

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Samme dag var to af disciplene på vej til en landsby, som ligger tres stadier fra Jerusalem og hedder Emmaus; de talte med hinanden om alt det, som var sket. Og det skete, mens de gik og talte sammen og drøftede det indbyrdes, kom Jesus selv og slog følge med dem. Men deres øjne holdtes til, så de ikke genkendte ham. Han spurgte dem: »Hvad er det, I går og drøfter med hinanden?« De standsede og så bedrøvede ud, og den ene af dem, Kleofas hed han, svarede: »Er du den eneste tilrejsende i Jerusalem, der ikke ved, hvad der er sket i byen i disse dage?« »Hvad da?« spurgte han. De svarede: »Det med Jesus fra Nazaret, som var en profet, mægtig i gerning og ord over for Gud og hele folket - hvordan vore ypperstepræster og rådsherrer har udleveret ham til dødsstraf og korsfæstet ham. Og vi havde håbet, at det var ham, der skulle forløse Israel. Men til alt dette kommer, at det i dag er tredje dag, siden det skete. Og nu har nogle af kvinderne iblandt os forfærdet os; de var tidligt i morges ude ved graven, men fandt ikke hans legeme og kom tilbage og fortalte, at de i et syn havde set engle, som sagde, at han lever. Nogle af dem, der er sammen med os, gik så ud til graven og fandt det sådan, som kvinderne havde sagt, men ham selv så de ikke.« Da sagde han til dem: »I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt. Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlighed?« Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne. De var næsten fremme ved den landsby, de var på vej til, og Jesus lod, som om han ville gå videre. Men de holdt ham tilbage og sagde: »Bliv hos os! Det er snart aften, og dagen er allerede gået på hæld.« Så gik han med ind for at blive hos dem. Og mens han sad til bords sammen med dem, tog han brødet, velsignede og brød det og gav dem det. Da åbnedes deres øjne, og de genkendte ham; men så blev han usynlig for dem. De sagde til hinanden: »Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os?« Og de brød op med det samme og vendte tilbage til Jerusalem, hvor de fandt de elleve og alle de andre forsamlet, som sagde: »Herren er virkelig opstået, og han er set af Simon.« Selv fortalte de, hvad der var sket på vejen, og hvordan de havde genkendt ham, da han brød brødet.

Luk 24,13-35



Det uddrag fra Lukas Evangeliet, som I lige har hørt, hedder vandringen til Emmaus. Medens gårdagens uddrag om kvinderne, der kommer til Jesu grav har en morgenstemning over sig, så bærer denne beretning om vandringen til Emmaus mere præg af en modløs aftenstemning.

Ja en modløs stemning.

"Vi havde håbet at det var ham"... i det ord ligger hele den modløse stemning, skuffelsen og tomheden. Det, som de to disciple, ikke turde tænke, var sket. Jesus var død. Og nu var der ikke mere for de to modløse mænd at gøre i Jerusalem.

På vej til Emmaus er det så, at de to disciple møder en fremmed mand, der tilsyneladende ikke ved hvad der er sket i påskedagene. Så de to disciple får lejlighed at fortælle den fremmede mand hele historien om hvorfor de er modløse. Og det har de sikkert gjort dem godt, for det hjælper som bekendt altid at fortælle nogen om dét, der går en på.

De to disciple hører formentlig ikke til inderkredsen af Jesu 12 disciple, men de må alligevel have fulgt Jesus på tæt hold gennem påskedagenes turbulens og fulgt Jesu tilfangetagelse, korsfæstelse og død.

Og de to mænd går så og taler om Jesus, deres profet og mester om hans ord og gerning. Og den ene siger ord "Vi havde håbet at det var ham, der skulle forløse Israel. ". De to mænd har haft store forventninger til Jesus. Måske havde de næsten lagt deres liv i hans hænder. Men disse forventninger var nu blevet gjort til skamme, så vejen hjem til Emmaus er ekstra tung at vandre.

Men så er det som sagt de får følgeskab af en fremmed mand.. Og medens de nu vandrer af sted alle tre, snakker de om Jesus. Da mørket er ved at falde på bliver de to mænds modløshed til ensomhed, og de siger til den fremmede: Bliv hos os! Det er snart aften, og dagen er allerede gået på hæld.. Og sammen tager de så ind et sted på vejen, hvor de spiser med ham. Og da den fremmede bryder brødet med dem, så genkender de ham.

Den fremmede viste være sig at være netop ham, som de to havde gået og talt om. Ham, som de havde sat deres håb til, manden, som var blevet slået ihjel. Da den fremmede bryder brødet genkender de ham. det er Jesus, de er ikke i tvivl. Men så forsvinder han igen for øjnene af dem. Lige så pludselig som han var dukket op, de to disciple gik tilbage til Jerusalem for at fortælle de andre disciple hvad de havde set.

Det forunderlige ved denne beretning er for mig at se, at håbet sommetider dukker op på tidspunkter , hvor man ikke venter det.

De to mænd gik i knugende modløshed og skulle til at indtage et måltid og så sker der noget, i et uventet øjeblik, der dukker op og forvandler det hele og vækker håb og glæde.

I går læste jeg en artikel om et menneske, der også har oplevet en enorm modløshed i sit liv og alligevel har fundet håb. Det var journalisten Eva Jørgensen fra DR. Det er hende, der er tv-vært på DR-nyhederne og på Deadline. Som nogen af jer sikkert har læst oplevede hun sit livs krise for 4 år siden.

Eva Jørgensen og journalisten Steffen Kragh havde forelsket sig hovedkulds i hinanden i en moden alder på arbejdspladsen DR. Og der går ikke lang tid før de gifter sig i en kirke. Og i en alder af 41-år opdager Eva kort tid efter brylluppet til sin store glæde, at hun venter sig sit første barn. Men deres lykke bliver kort.. Få måneder efter deres bryllup kommer den frygtelige nyhed, at Steffen har fået konstateret den uhelbredelige aggressive sklerosesygdom ALS. Det kommer som et lyn fra en klar himmel. Det skulle vise sig at være en lige så grusom sygdom, som lægerne havde sagt, Først satte et ben ud, så en arm, så kunne han ikke længere holde deres lille nyfødte barn. Og til sidst kunne den, ellers tidligere, så raske mand, ikke tale, ikke røre sig, ikke tage tøj på og han dør knapt et år efter i en alder af 43 år. I artiklen fortæller Eva Jørgensen, at kærligheden mellem hende og hendes mand kom på en meget hård prøve, fordi frustrationerne og afmagten over hans sygdom kom til at dominere i de måneder . Alle deres forhåbninger og fremtidsdrømme blev smadret og hun blev vidne til en mand, der lå derhjemme og blev svagere og svagere og vrede og uforsonlighed og afmagten var tæt at få hende til at forlade hendes syge mand.

Det interessante ved den beretning er at Eva gjorde sig en religiøs opdagelse undervejs. At midt i al lidelsen og modløsheden, hvor hendes mand bliver dårligere dag for dag, der dukker der et håb op for hende. Og hun siger i artiklen, at hun tror på, at der er en Gud, som holder fast i én, når alt andet svigter.

I artiklen siger hun følgende:

Jeg oplevede at få en form for svar i den kendsgerning, at jeg i en alder af 41 år endnu ikke havde børn. Og at skæbnen - samtidig med at den tog min mand - også gav mig et barn, vores fælles søn .Midt i det ubarmhjertige fandt jeg ind i en taknemmelighed. Gud har haft sine grunde til dét, der skete, som jeg ikke forstår. Men det er nok for mig.

Det var altså midt i al modløsheden, at der pludselig alligevel dukkede et håb op for Eva at kunne leve videre på.

Sådan var det også for kvinderne vi hørte om i går. I modløshed var kvinderne Maria Magdalene, Maria og Salome kommet ud til Jesu grav for at salve hans legeme. Men så skete det uventede! For ved graven blev kvinderne overrumplet af et budskab, som de mindst af alt havde ventet. De regnede med at finde den døde Jesus. Men de blev mødt af budskabet: "Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt."

De fik et syn den dag. Og sådan er det vel med Kristus tro, at det bygger på åbenbaring, et syn af liv, der overvinder døden. De fik et syn, de forvandlede deres liv.

Og sådan er det også med de to disciple, vi hørte om i dag, de blev også forandrede, og deres verden var en anden efter det, de havde oplevet. Bliv hos os. sagde de i deres afmagt. Og så kom han til dem og de så at det var Jesus, da han brød brødet. Og selvom han forlod dem igen og forsvandt, så var han stadig hos dem på en ny måde.

Her på denne 2.påskedag får vi så del i en historie, hvor modløshed vendes til glæde, fortrøstningsfuld og håb. Vi kender også til modløshed, vi kan alle også gå i tunge tanker, når skumringen falder på, når tingene går anderledes end vi håbede. Det kan være at vi lægger os på sofaen for at hvile os og håber at når vi åbner øjnene igen, så er der kommet en løsning på vores problemer. For så sker det underfulde sommetider alligevel. Håbet bryder frem.

Så kommer han og slår følge med os. Så kommer han alligevel til dig i dit medmenneske, så kommer han alligevel i vennen bag fjenden, i kræfterne bag afmagten, i fællesskabet bag ensomheden.

Sådan rækker Jesus alligevel os livet og håbet, så vi kan rejse os og gå videre ad den vej, der er nu engang er vores her i tilværelsen.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring