Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Fredag den 8. maj 2009

Bededag

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

I de dage træder Johannes Døber frem og prædiker i Judæas ørken: »Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!« Det er ham, der er talt om ved profeten Esajas, der siger:
»Der er en, der råber i ørkenen:
Ban Herrens vej,
gør hans stier jævne!«

Johannes bar klæder af kamelhår og havde et læderbælte om livet, og hans føde var græshopper og vildhonning. Da drog Jerusalem og hele Judæa og hele Jordanegnen ud til ham, og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder.

Men da han så, at mange af farisæerne og saddukæerne kom for at blive døbt af ham, sagde han til dem: »Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver, og tro ikke, at I kan sige ved jer selv: Vi har Abraham til fader. For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér. Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.«

Matt 3,1-10



I dag er det Store bededag. Det er dagen, hvor vi traditionen tro lover bod og bedring til hinanden og til Gud.

Men det er jo tit sådan, at når vi lover hinanden bod og bedring, så stikker det ikke så dybt, som man kunne ønske sig. Når vi lover bod og bedring, så minder det lidt om den måde, som vi taler om nytårsforsæt på. Sidst i december måned lover man måske højtideligt hinanden et nytårsforsæt, og det går man så i gang med efter nytår i en periode, men ofte når man ikke langt ind i januar, før end nytårsfortsættet viser sig at være en fuser, en idé, der ikke rigtig holdt.

Det er anderledes med St. Bededag, eller som den tidligere kaldtes. "Almindelig bods - og bededag", for St. Bededag har et mere radikalt præg over sig, et anliggende, der stikker dybt, til forskel fra det overfladiske og det hurtigt glemte som et nytårsforsæt. St. Bededag handler bod, bøn og omvendelse.

Forleden dag fandt jeg en gammel kirkelig forordning for Bededag fra 1686 - altså en godt 320 år gammel kirkelig forordning . Og den forordning rummer nogle konkrete anvisninger på hvordan man skal opføre sig på Bededag. . Det lyder sådan: Og hold nu fast, for sproget er gammelt og temmelig kringlet

I begge riger skal årlig på 4. fredag efter påske holdes ekstraordinær Bededag. Og skal overalt, både i kjøbstæderne og på landet om aftenen før bemeldte Bededag, kl. 06 ringes med den store klokke til hver kirke; da skal alle boder, Kjeldere og Kroere, hvor noget slags varer eller drik sælges, straks tillukkes, og ingen videre handel, hvad det og være kan, den aften drives. Og skal alle kongelige undersaatter ædruelig, skikkelig, og betimelig komme til kirke på denne bededag, samt faste indtil alle 3 gudstjenester er forbi, og entholde sig fra alt arbejde og reiser, posten alene undtagen, samt spil, Leg, Doppel og alt anden verdslig forfængelighed. Til hvilken ende på denne Bededag strengelig forbydes, udi alle ordinarier, pensioner og Herberge, vertshuse eller kroer, på landet såvel som i kjøbstederne, mad eller drikke, førend al Gudstjenesten er forrettet.

Som I kan høre lyser der en stærk bodsfromhed ud af disse ord. Og i middelalderen var det ganske almindeligt, at folket samledes på Bededag og overholdte de nævnte anvisninger. Og man samledes i særdeles når landet var ramt af hungersnød, naturkatastrofer eller andre ulykker for bede for landet.

Men når vi sådan hører, at folk dengang i middelalderen samledes og bad for landet, når landet var i nød, så kan det være, vi synes, at folk dengang var primitive og naive, at de virkelig troede på, at naturkatastrofer var et udslag af Guds vrede. Det kan være vi synes, at deres horisont og forstand var indskrænkede, når de dengang troede på at bekendelse, bøn og omvendelse var det rette svar på nød og modgang i folkets liv.

Men det er ikke sikkert, at folk i middelalderen var så indskrænkede og uoplyste, som en senere tid vil gøre dem til. For når de gamle dengang mente, at bøn og omvendelse var den eneste måde at se folkets og rigets nød i øjnene på, var det netop ikke, fordi de troede, at de i nogen som helst forstand kunne påvirke Gud eller få Gud til at foretage sig det, som de ønskede sig. De vidste godt dengang, at de ikke kunne stemme Gud mildere eller vinde hans opmærksomhed ved mængden af bønner eller ved omvendelsens alvor . Tværtimod: Derimod var bønnen for dem dengang, hvad den stadig er, et forsøg på- at se virkeligheden i øjnene, at erkende, hvad der til alle tider er et menneskes og et folks vilkår i verden, nemlig at være udleveret til Guds vilje og kun have Guds nåde at kunne håbe på. Bønnen var for dem, hvad den stadig er, et forsøg på at vende sig til Gud og netop at indrømme, at man ikke har virkeligheden under kontrol, og at man aldrig kan få det, fordi riget, magten og æren er Guds. Og dermed rummer bønnen en indsigt, der siger, at vi som mennesker ikke er i stand til at frelse os selv.

Og med det in mente hører vi i dag på St. Bededag evangeliet om Johannes Døberen, der står ved Jordan-floden og ivrigt prædiker sit budskab om omvendelse og dåb. Han taler ikke bare om lidt bod og bedring hist og pist, eller lidt smålapperier i vores måde at leve på, men han kræver en radikal omvendelse - Gud til ære og næsten til gavn.

Johannes Døberen var en mærkelig skikkelse på mange måder, som han stod dér i ørkenen med sit mærkelige udseende og råbte og det kan man sige meget om, men der er ingen tvivl om, at det altsammen var ægte, gennemægte, hos Johannes Døberen, han levede det selv og mente hvad han sagde.

Og her står Johannes døberen så på tærsklen mellem det nye og det gamle og peger fremad. Han står på tærsklen til en helt ny tidsregning, som begynder med Jesus Kristus. Og på denne tærskel mener Johannes Døberen, at der skal gøres rent bord, sådan at vi indrømmer, at vi ikke er herre i vores eget liv. Han kræver også, at vi indrømmer at vores løfter om bod og bedring, vore nytårsfortsæt, ikke altid holder.

Og meningen her er ikke at påstå at al bod og bedring er umulig for mennesker , men meningen her er at vove den påstand at ,det er faktisk er positivt at indrømme, at man er skyldig og fejlbarlig, for så indser man, at der er en anden herre i ens liv end en selv.

Johannes Døberen talte ikke dunder med formål at dømme sine tilhørere til undergang, men han prædikede omvendelse, fordi Guds rige er kommet nær. Ja Guds rige er kommet så nær, at vi kan røre ved det. og fordi Guds rige med Jesus Kristus er kommet nær, så får vi muligheden for at begynde på en frisk. Derfor ligger hovedvægten i evangeliet her på st. bededag, ikke hos Johannes Døberen men i det håb, som Jesus er.

For Jesus Kristus kommer med en ny virkelighed til os. Og nu kan al vores bod og bedring livet igennem komme i den rigtige ramme, således uanset hvor tit vi lover bod og bedring for at vinde verdens accept, så er Guds accept skænket os i troen på Jesus Kristus. Og den kan ikke rokkes. Og dermed kommer Jesus Kristus som den sande Herre med Guds rige til os. Den Jesus Kristus, der kommer med en ny begyndelse og det nye liv til os. Det liv skal vi ikke selv skabe os. Det liv giver han os.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring