Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 10. maj 2009

4. søndag efter påske

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Jesus sagde: »Nu går jeg til ham, som har sendt mig, og ingen af jer spørger mig: Hvor går du hen? Men fordi jeg har talt sådan til jer, er jeres hjerte fyldt af sorg. Men jeg siger jer sandheden: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer. Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom. Om synd: at de ikke tror på mig; om retfærdighed: at jeg går til Faderen, og I ser mig ikke længere; om dom: at denne verdens fyrste er dømt. Jeg har endnu meget at sige jer, men det kan I ikke bære nu. Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer. Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer. Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde det for jer.«

Joh 16,5-15



Til det almindelige menneskeliv hører erfaringen af ensomheden - at være ensom er noget de fleste mennesker vil opleve i større eller mindre grad i et menneskeliv. Det er ofte når man er ene og alene, at man bliver ensom og hvor man ønsker sig at være en del af et fællesskab. Og det er også tilfældet med Jesu disciple efter påskens begivenheder, hvor de er ladt alene og hvor de overmandes af ensomhedsfølelse. Og umiddelbart efter Jesu død sidder disciplene jo kuede og fællesskabet begynder at smuldre mellem dem i det øjeblik Jesus ikke længere er til stede iblandt dem.

Hvis vi kigger nærmere på ordet ensom, så forudsætter ordet ensom at man er ens om noget, fælles om noget som i f.eks. et ægteskab, eller i et forhold, eller i et fællesskab. Og det kan man jo også roligt sige om Jesu disciple - de var alle ens om at være blevet kaldet af Jesus , de var ens om at deres tøvende nysgerrighed i begyndelsen langsomt blev forvandlet til tillid og kærlighed til Jesus. Disciplene var, om jeg så må sige, også ens om, at Jesu ord og gerninger havde fyldt dem med håb, glæde og forventninger, de var ens om frygten for, at hans skæbne på korset nu skulle overgå dem. De var i det hele taget ens om forvirringen og skuffelsen efter Jesu død.

Ensomhed er tilsyneladende meget udbredt i den vestlige verden og her i landet i særdeleshed. Hvis man søger på ordet ’ensom’ eller ’ensomhed’ på internettet, så dukker der tusindvis af hits op . På internettet kan man se et stort marked af tilbud til ensomme mennesker. Det er et utal terapeutiske tilbud fra psykologer, terapeuter og såkaldte coaches, og dem er er der jo mange af nu om dage, man kan også finde et utal dating-bureauer, der vil hjælpe ensomme mennesker med at finde ven eller kæreste og så er er tilbud fra Røde kors ’ ungdomsafdeling til unge, der er ensomme

og der ligeledes tilbud fra mange, mange andre organisationer og mødesteder, der gerne vil hjælpe ensomme mennesker. Og midt imellem alle hitsene på internettet ligger der minsandten en gammel artikel på BT fra sidste år, hvor selveste Prins Henrik i et åbenhjertigt interview fortæller, at også han på trods af en stor familie og et spændende liv, sommetider føler sig ensom. Så ensomhed er meget udbredt i alle lag af samfundet.

Men er ensomhed i sig selv noget altid negativt? Kan der ikke komme noget godt ud af en periode af ensomhed? Det tror jeg, der kan. At være ensom eller at være ene kan føre både til indsigt og udsigt. Et mennesket modnes og bliver sig selv i mødet med andre mennesker. Og for at erfaringen fra dette møde kan nå og bundfælde sig, og for at man kan være sig selv, så må man have tid til at være ene. Både det at være sammen med andre mennesker og det at være ene, er vigtigt. Og denne dobbelte proces er også vigtig for at man kan indgå en i et ligeværdigt venskabsforhold.

I dagens evangelium fra Johannes Evangeliet kap. 16 befinder vi også stadig før påske, men Jesus afslører allerede nu for dem, at han efter påske vil forlade dem. Disciplene får at vide, at det er bedst for dem, at han går bort. Kun på den måde kan han fuldføre sit værk, og kun ved at vende tilbage til sin himmelske Far kan han sende den Ånd, som skænker dem et nyt liv. Disciplene bliver selvfølgelig bedrøvede over udsigten til at miste deres ven og mester. De er kede af udsigten til at miste alt det gode ved venskabet med Jesus. For Jesus er vitterligt deres gode ven og mester.

Og så kan vi spørge - hvad kendetegner i grunden en god ven?

Den italienske filosof Francesco Alberoni siger et sted: En ven ser, hvem vi er, og hjælper os til at være den, vi er. Det er kernen i venskabet. At mødes med sin ven, det er at blive genkendt, at blive set som den, man er. Venskab er at blive genkendt og set af et menneske, der vil en alt godt, en ven, der vil se igennem mangler og brist hen til muligheder og nye veje. I venskabet bliver man gensidigt set som den, man er, og som den, man kan blive. En rigtig ven ser nemlig én som den, man er, men han ser lige så meget på noget, han tror på; hans blik er også rettet mod noget bag ved en, noget der skal komme, tillid til fremtid og håb.

Sådan en ven er Talsmanden, som vil komme. Sådan er den Helligånd, som Jesus vil sende os. Han vil overbevise og vejlede os, han vil oplyse og forkynde. Overbevise os om synd og om retfærdighed og om dom - altså se os, som dem vi er, og trøste og os elske alligevel. Men han vil også se bagved os, se på alt det, der venter os: Ja Helligånden vil vække vores blik for nye muligheder at gribe, nye veje at gå, vække vores håb og glæde.

Jeg startede med at tale om menneskets ensomhed. Det bedste værn mod ensomhed er sommetider at være i gode venners lag. Vi vil som mennesker gerne have vore venner tæt på os og hos os. Vi vil helst ikke være alene, ene og ensomme, vi vil ikke være palle-alene-i-verden. Vi vil også gerne have Gud, glæden, fylden og meningen hos os, og vi vil gerne have Gud sådan lige i lommen , som helt vor egen, sådan at vi kan spørge Gud til råds. Vi vil med andre ord gerne have Gud i vores varetægt, i vores besiddelse. Men Gud er ikke på den måde en gud efter vores hoved, men derimod efter sit eget, og var det ikke sådan, jamen så var han ikke Gud, men derimod kun et spejlbillede af menneskets drømme og fantasi.

Gud er ikke en del af denne verden, han er heller ikke et tilbehør til mennesket. Gud består af sig selv og Guds guddommelighed vil være altid være i det skjulte. Men fra det skjulte er Gud kommet til syne i et menneske - i Jesus Kristus. Og det er den skjulte og levende Gud, som Jesus åbenbarede i sit liv, og i sine ord og gerninger. Og det er den selvsamme skjulte og levende Gud Fader, som Jesus vender tilbage og hvorfra han sender os Helligånden. Så er vi ikke længere ensomme mennesker i denne verden, for i ordet om Gud, i Jesu ord, og i evangeliets ord, som vi hører her, er Gud hos os igen. Så kommer Helligånden og lyser op i vore tanker og sind ,- så er vi ikke længere ene og ensomme mennesker i denne verden. Så er vores ven og mester tilbage hos os med sit nærvær.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring