Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 24. maj 2009

6. søndag efter påske

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Jesus sagde: »Når Talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen, sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om mig. Men også I skal vidne, for I har været med mig fra begyndelsen. Sådan har jeg talt til jer, for at I ikke skal falde fra. De skal udelukke jer af synagogerne, ja, der kommer en tid, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. Og det skal de gøre, fordi de hverken har kendt Faderen eller mig. Men sådan har jeg talt til jer, for at I, når den tid kommer, skal huske på, at jeg har sagt det til jer. Men jeg sagde det ikke til jer fra begyndelsen, fordi jeg var hos jer.«

Joh 15,26-16,4

---

Nu nærmer vi os en overgang i kirkeåret, vi befinder os i slutningen af den 50 dage lange periode mellem påske og pinse - og næste søndag er et pinsedag. Og dermed er vi ved at nå til vejs ende i den del af kirkeårets tekster, som primært er hentet fra Johannes Evangeliet, fra de kapitler, vi kalder afskedstalerne. Afskedstalerne strækker sig fra kap. 13 til kap. 17 i Johannes Evangeliet - hvor Jesus har taget afsked med disciplene - her de sidste søndage her mellem påske og pinse. Han tager afsked med de mennesker, der har fulgt ham tæt og det er som om han har en hel del at sige dem, fordi han vil forberede dem på, at de går en svær tid i møde. Og det gør han ved at trøste og opmuntre dem og ved at formane dem. Han opmuntrer dem til ikke at tabe modet: for godt nok tager han afsked med dem, og de skal ikke se ham igen. Men de vil ikke blive helt overladt til sig selv. Han vil sende dem Talsmanden, Sandhedens Ånd, som kommer fra Gud. Og meningen her må være, at Jesus kommer igen i Talsmandens skikkelse, som Ånd, så han ikke længere bundet til jordiske begrænsninger som et almindeligt menneske. Ja når Jesus må forlade scenen og dø, så er det fordi han skal komme på en ny måde, så han kunne nå alle mennesker til enhver tid netop som Helligånden. Han må komme som Helligånden ned til vores verden for at synliggøre Guds væsen for os mennesker. Dermed kommer Helligånden for at vidne om Gud og om Jesus i vores verden.

Men alle os, der lever i dag, vi befinder os i en tid og i verden, hvor tvivlen råder. Helligånden er kommet på en hård opgave i denne jordiske verden af tvivl og vantro. Vi kan jo bare pege på situationen, hvor Jesus føres til Pilatus for at denne kan domfælde ham og hvor Jesus siger: Jeg er kommet til verden for at vidne om sandheden, hvortil Pilatus svarer opgivende. hvad er sandhed? Pilatus tror ikke på nogen større sandhed. Ja er der i det hele taget nogen større sandhed til kan vi spørge? Her i vores verden bliver sandheden let en relativ størrelse. Tvivlen har mere magt i denne verden end troen på den store sandhed. Folk er mere tilbøjelige til sige: Se dig omkring på al elendigheden i verden og spørg så dig selv om - om Gud er almægtig, når der er så meget lidelse til. Se på al sorgen, lidelse og død og spørg dig selv om Gud er god, når han tillader det at ske ?

Så er det jo tydeligt, at vores verden let bliver at opfatte som en gråzonernes sted, der er så meget, der ikke er til at gennemskue. Og vi kommer let til at sige som Pilatus - hvad er så sandhed ? Hvordan skulle Helligånden kunne overbevise om hvad sandhed er ?

Men lad os vende tilbage den tanke, som jeg sommetider har præsenteret heroppe fra prædike-stolen. Kristendommen handler ikke om at forstå en række læresætninger, nej kristendommen er en måde at leve på. Og forholdet er, at vi mennesker faktisk ikke kan finde den store sandhed. Men den har fundet os. Sandheden er selv kommet til os fra Gud. Men sandheden er ikke kommet som mægtig påstand, der rydder alle forstandens mod-argumenter væk. For sandheden er ikke en påstand på linje med andre påstande, fordi det, der tæller i troens verden, er ikke meninger og argumenter. Det, der tæller er det liv, der leves. Det hele handler om en måde at leve på. Derfor kan man sige, at sandhed ikke springer fra hoved til hoved, men sandhed springer fra hjerte til hjerte, når vi overbeviser hinanden med hjertet.

Gud taler sit ord ind i vore hjerter, og vi ved med os selv, at det er sandhed, ikke fordi de overbeviser vores forstand, men fordi vi mærker og kan se, at ordene skaber liv og glæde og mening i vore liv.

At sandhedens kraft går fra hjerte til hjerte har jeg her en lille anekdote, der kan illustrere det. Der var engang en dansk præst, som under et ophold i Indien var til et dialog-møde med nogle buddhister. Præsten følte, at han var en middelmådig repræsentant for kristendommen uden en ordentligt evne til at slå overbevisende igennem til mødet. Men da præsten var kommet tilbage til Danmark, skete det en dag, at han modtog et brev fra en af de buddhister, som han havde drøftet religiøse spørgsmål med. Den indiske mands brev lød således: "Jeg skriver til dig for at fortælle, at i morgen skal jeg døbes. Mit vendepunkt kom efter dit indlæg, da du var svag og afmægtig og ikke skjulte det. Den åbenhed og ærlighed gjorde indtryk på mig. I morgen skal jeg døbes.

Det er jo et eksempel på hvordan sandheden som den levende Ånd ikke springer fra forstand til forstand men derimod fra hjerte til hjerte.

Og sådan er det også med Gud, der taler sit ord i vore hjerter med sin Helligånd.

Prøv lige at tænke hvilken skaberkraft der er i ord. Ord bærer på en stor kraft. I Johannes evangeliet hører vi i begyndelsen, at Gud skaber verden med sit ord. Og Guds ord skaber fortsat. Man kan sige, at ord skaber på en måde virkeligheden. Har du måske prøvet at gå en tur ved vandet eller i skoven i dine egne tanker og hvor du hører en pludselig udbryde - næ hvor er her smukt. Og just i det øjeblik går det op for dig hvor smukt dér netop er. Før dét blev sagt, lagde du slet ikke mærke til det, men ordene skaber virkeligheden, så man kommer til at se virkeligheden på en ny måde.

Et ord er ligesom en sandhed, der kan gå én lige i hjertet og vende op og ned på meget. Og det er både på godt og skidt. F.eks. når ens kære siger de tre ord: jeg elsker dig, så skabes ens verden på ny og ordene gør alting nyt og levende. Samtidig kan andre ord være giftige og nage os og få vores verden til at blive tung og mørk.

Så ord skaber virkeligheden.

Vi startede med at høre, at Jesus vil sende Helligånden. Og Helligåndens skabende kraft vil finde vore hjerter og fortsat vidne om Jesus liv og ord ved at fylde vore hjerter med den kærlighed, der kommer fra Gud. Helligånden skaber og åbner livet og virkelighedens muligheder for os. Og ved at leve på den kærlighed, som Helligånden fylder vore hjerter med, så bliver vores liv til et vidnesbyrd om Jesus Kristus for andre mennesker.

Amen.