Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 21. juni 2009

2. søndag efter Trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Jesus sagde: »Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede! Men de gav sig alle som én til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme. Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads. Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt. For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid.«

Luk 14,16-24



Der er nok to ting, som vi alle kan blive enige om, er usædvanligt, i denne historie om det store festmåltid. Den ene ting er de menneskers reaktion, som blev indbudt i første omgang. De betakkede sig med de dårligste og de mest tyndbenede undskyldninger man kan forestille. Ingen af de først indbudte ønskede at være med, da festen stod klar - da alt var klar. Og det er jo usædvanligt, at nogle mennesker siger nej tak til en fin mands invitation - ja en fin mand, der havde tjenere til at gå ud og invitere folk. Vi kan roligt forestille os, at den fest ikke har manglet noget, der har været dækket op med blomster og stads og fornem mad. Så det er besynderligt at gæsterne står med sådan nogle dårlige undskyldninger og ikke vil komme til festen. Det er den ene ting.

Den anden ting, der er usædvanligt ved denne historie om det store festmåltid, er den forsamling af krøblinge og hjemløse, der ender med at fylde festsalen, da festen endelig bliver til noget.

Man kan sammenligne denne historie om det store festmåltid med, når de holder den årlig nytårstaffel på Amalienborg i København. Til nytårstaflet inviteres landets ypperste, statsministeren, slænget af ministrene og embedsmænd, biskoppen, rigspolitimesteren, overborgmesteren , den gamle skibsredder Mærsk Mc-Kinney Møller og mange andre betydningsfulde og fornemme gæster, der alle indfinder sig i Christian den 7. palæ den aften. De kommer til Dronningens nytårstaffel og det er skam fornem anrettet med fin middag, hvor der endvidere serveres et glas af den berømte Rosenborgvin, som er en af de ældste og fineste rhinskvine. Nytårstaflet regnes for det fornemmeste i Kongehuset og det er derfor den eneste aften i årets løb, hvor elefant-ordenen må bæres i guldkæde og ikke som ved andre lejligheder i blåt bånd. Jo det ser fornemt ud, når alle disse fornemme personer sidde ved de flot-opdækkede borde, når vi ser det i fjernsynet. Nu kan vi så prøve at forestille os, at der rundt ved bordene ikke sidder ministre, embedsmænd og kongelige personer, men derimod sociale tabere, hjemløse, nedslidte mennesker, ja gadens folk. Forestil jer nogle af de usoignerede mennesker, der vandrer rundt i gaderne i Odense, at de nu sidder ved Dronningens borde, og de opfører sig alt andet end embedsmandsagtigt, de ville falde så meget igennem, som det hedder på nudansk, i forhold til de kongelige omgivelser. Og så er det alligevel åbenbart lignelsen mening at sige, at det netop er dem det hele er lavet for. Ja hvis vi nu kan forestille os en sådan situation, hvor de fine folk til festen er byttet ud med de usle folk fra gaden, så kan vi sætte os ind i det billede i slutningen af denne lignelse, hvor tjenerne har fået befaling om at gå ned ad gaderne og om ad gyderne for at finde de fattige , de hjemløse, de lamme og de usle. Det er den anden højst usædvanlige ting ved denne historie om festmåltidet - hvem der ender med at blive gæster. Den første usædvanlige ting var at de først indbudte takkede nej til festen.

Men hvorfor takker de først indbudte nej til livets fest - hvorfor betakker de sig når de får en så fin indbydelse. De 3 personer, der nævnes i evangeliet, der ikke vil komme, havde for travlt med deres eget. Den ene havde købt sig en mark, den anden havde købt sig et par okser, den tredje var lige blevet gift - uha de havde nok i deres eget. Deres undskyldninger for ikke at komme til festen er så dårlige, at det svarer hvis man takkede nej til nytårstaffel hos dronningen, fordi man skulle til det årlige tand-eftersyn eller hvis man blev væk fra sin søns bryllup, fordi man skulle til onsdags banko.

Og hvis vi skal svare på spørgsmålet om hvorfor de først indbudte siger nej til invitationen til den store fest, så vi må prøve at tænke os ind i situationen på Jesu tid, hvem var det, som Jesus hele tiden måtte kæmpe med og forsvare sig overfor , det er jo folkets ledere, farisæerne og de skriftkloge, mon ikke der sigtes til netop dem, som dem der ikke vil modtage invitationen fra Herren.

Jeg tror Jesus fortæller denne lignelse til nogle skriftkloge og farisæer og hvis der er noget, der karakteriserer en farisæer og en skriftklog, er det deres tro på, at de har Gud, at de ejer Gud. De mener jo, som rettroende, at de i kraft af afstamningen Abraham og Isak og Jakob tilhører Gud - ja at de mener selv, at de er Guds folk. Og når de skriftkloge og farisæerne allerede har Gud - så behøver de ikke nogen invitation fra Gud, og derfor siger de nej til invitationen i lignelsen, de behøver ikke høre Jesus tale om Gud, for Gud har de skam allerede.

Men så er der også andre mennesker til end farisæer og skriftkloge, og det er så dem, der ikke har Gud, eller dem, som ikke kan finde Gud, dem for hvem Gud og al mening er borte, og som derfor søger efter Gud. Dem, der føler at livet og Gud har forladt dem - til dem lyder Guds indbydelse fra Jesus mund.

Denne lignelse handler ikke bare om at mennesket skal sige ja til Gud og sige ja til glæden og til livets fest, men det er derimod Gud der siger ja mennesket. Ingen besidder Gud, ingen har Gud til rådighed, og ingen kan på forhånd være sikker på, at den gud, han kalde sin egen, også virkelig er Gud. For Gud er sin egen, Gud er ikke de riges Gud, men derimod de fattiges Gud, de fattige, der indrømmer, at Gud kan man ikke eje. Netop til alle de blinde og fortabte mennesker dengang og nu bryder Gud igennem i skikkelse af Jesus Kristus, han kom til dem i deres fortabthed og fortæller dem, at Guds rige er kommet nær og at de skal deltage i Herrens fest.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring