Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 9. august 2009

9. søndag efter Trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Jesus sagde også til disciplene: »Der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han underhånden at vide, at han ødslede hans ejendom bort. Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter. Men forvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal tage imod mig i deres huse, når jeg bliver sat fra bestillingen. Han kaldte så sin herres skyldnere til sig én for én og spurgte den første: Hvor meget skylder du min herre? Hundrede ankre olie, svarede han. Forvalteren sagde: Her er dit gældsbevis, sæt dig straks ned og skriv halvtreds! Derefter spurgte han en anden: Og du, hvor meget skylder du? Hundrede tønder hvede, svarede han. Til ham sagde forvalteren: Her er dit gældsbevis, skriv firs!«

Og Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt. For denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør. »Jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger.« Amen.

Luk 16,1-9



Hvad I lige hørte er lignelsen om den uærlige godsforvalter. Den lignelse prædikes der over her i dag på 9.s.e.trin. - hvert andet år. Og til forskel fra mange af de andre lignelser, som Jesus fortæller, er denne lignelse ikke helt let at blive klog på. For I synes nok, ligesom jeg, at denne lignelse ikke just har nogen klar let-forståelig moralsk pointe i sig. Det er derimod en temmelig provokerende fortælling, en underfundig fortælling, der slutter med at Jesus roser en mand, der har svindlet med andres pengesager. Så det er virkelig en lignelse, der i tidens løb har givet prædikanter grå hår i hovedet, når de har skullet skrive en prædiken ud fra den. Kaj Munk skriver i 1941 i en prædiken til denne søndag: »»Den uærlige godsforvalter« er den af Vorherres Lignelser, der har voldt de arme Fortolkere mest Søvnløshed. I deres Panders og Fingres Sved har de slidt for at faa den æltet til, saa der kunne bages Brød af den paa en Prækestol« Det var Kaj Munk. Og sådan har der været mange prædikanter før og efter ham, der ikke har kunnet få denne historie til at hænge sammen med vores almindelige idéer om god moral. Og vi kan undre os over hvad Jesus egentlig vil fortælle os med denne tilsyneladende umoralske historie. For hvad er det vi hører?

Vi hører om en mand, en uærlig godsforvalter, der er en værre bedrager. Den uærlige godsforvalter er ansat hos en herre hvis gods og ejendom han skal forvalte. Men han forvalter ikke det betroede gods særlig godt, tværtimod , han ødsler det bort og snyder med regnskaberne.

Og da så herren opdager det og kræver godsforvalteren til regnskab og truer med at afskedige ham, så hører vi, at godsforvalteren bliver lidt bekymret og vægrer sig ved tanken om hårdt arbejde , for det har han ikke kræfter til, og tigge vil han heller ikke, for det skammer han sig ved. Men godsforvalteren skammer sig åbenbart ikke ved at nedskrive andre menneskers gæld til hans overordnede – og det er jo en let måde at gøre sig populær på og skaffe sig venner på.

Så langt så godt. Kommet hertil kunne den historie være fortalt som en moralsk og afskrækkende historie, der vil fortælle hvordan man ikke skal gøre.

Men det er her det provokerende kommer ind. For i denne historie, som Jesus fortæller, får den uærlige godsforvalter gudhjælpemig ros, han roses for sin klogskab.

Ja det underlige i denne lignelse er jo, at uærlige godsforvalter, som laver økonomisk svindel, får et godt ord med på vejen. Det budskab kan undre os i forhold til mange af de andre lignelser, som Jesus fortæller.

Økonomisk svindel er bestemt heller ikke ukendt i vores verden anno 2009. Når vi ser fjernsyn og følger retssager om de store økonomiske svindlere herhjemme i Danmark, så er der sommetider nogle charmende og veltalende svindlere, der har en evne til at vække sympati hos forsvarere og medier og befolkningen, og nogle gange slipper de med en mindre straf. Man skulle jo synes, at dem, der fangede forbryderne burdes hyldes, men nogle gange beundrer man i stedet de charmerende forbrydere, når de snyder systemet. Men skærer vi ind til benet, så er regulær svindel nu engang svindel, det forarger os, det er noget, der skal bremses og straffes i et retssamfund. Så må det være.

Og derfor bliver også vi forargede over denne lignelsen, når den synes at antyde, at økonomisk kriminalitet er i orden. Lignelsen giver os hovedbrud. Lige indtil en ting; lige indtil lignelsen måske begynder at give mening for os .

For lad os antage, at Jesus i denne lignelse taler om mere end bare forvaltning af penge. Det er jo en lignelse, og som alle gode lignelser så handler den også om os. Lad os derfor antage at lignelsen handler om os. Det er oplagt, at vi så må tage rollen som den uærlige godsforvalter i dette skuespil, uanset hvor usympatisk vi synes den rolle er. Og den rolle passer os i grunden ganske godt, for hvad er vi andet end forvaltere, hvis vi tænker forvaltning i mere vidtrækkende betydning end kun forvaltning af penge. Ligesom den uærlige godsforvalter er vi også forvaltere af det liv, vi har fået, af de muligheder og evner, der nu engang er givet os hver især. I den forstand har ethvert menneske sit lille embede at passe. Og som sådan er dette liv, dette embede, ikke kun vores eget, nej, vi er forvaltere af alt det, som nok er vores, men det er på lånt tid.

Og sandheden er, at vi alle før eller siden går fallit som forvaltere af Guds gode gaver. Det vil altid kunne være forvaltet bedre, ja vi forvalter det somme tider ikke godt nok, vi svigter og fejler og handler egoistisk. Vi forpasser de gode muligheder og vi rager til os af det, der ikke er vores. Måske er der ikke så langt fra den uærlige forvalter, som vi hører om, og så hen til os. Måske ligner vi alligevel hinanden. ham og os.

Så kan vi vel også ligne godsforvalteren på den måde, at vi kommer ikke med undskyldninger, som alligevel ikke holder, vi snyder i livet, og vi ved det godt. Lige som godsforvalteren ikke kommer med dårlige undskyldninger, han snyder, han ved det godt, da han nedskriver gælden hos de folk, der skylder penge til hans herre. Godsforvalteren ved godt han ikke er perfekt, men han mener, at han er nødt til at finde på noget for at overleve.

Men der kan også være andre positive grunde til at vi kan gå med til at nedskrive andres gæld.

Når vi er allerbedst, så er vi villige til at se med milde og tilgivende øjne på andres fejl og skyld i stedet for fastholde dem på det, når vi er allerbedst, så vi er villige til at hjælpe folk, når de falder, i stedet for bare at fryde os over at deres mislykkede liv får vores eget liv til at fremstå desto mere vellykket.

Og set i det store perspektiv bliver et menneskeliv aldrig perfekt. Aldrig.

Og det glædelige i dette evangelium om den uærlige godsforvalter, der snyder sin herre er, at retfærdighedens rigide lov ikke gælder mellem Gud og mennesker. Hvis retfærdighedens rigide lov gjaldt i denne lignelse var historien endt med at godsforvalteren havde fået en hård og nådesløs straf for sit bedrageri. Men sådan ender den jo ikke. Lignelsen ender med at sige, at der i sidste instans kun er en, som vi som forvaltere kan stå i gratis gæld til. Og det er Gud. For Gud har i Jesus Kristus har selv taget verdens synd og skyld på sig – din og min skyld for vores dårlige forvaltning. Ja ham, Jesus Kristus, som vi alle er døbt til har taget vor skyld på sig. Og det er glædeligt for det gør os frie til at tage fat på livet igen. Det er glædeligt for så kan vi leve på Guds regning. Det er glædeligt, for så vi kan stå ved os selv og vores mangelfulde forvaltning af vores liv, fordi Gud har accepteret os fuldt ud som dem vi er. Ja netop som dem vi er – du og jeg.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring