Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 23. august 2009

11. søndag efter Trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Til nogle, som stolede på, at de selv var retfærdige, og som foragtede alle andre, fortalte Jesus denne lignelse: »To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var en farisæer, den anden en tolder. Farisæeren stillede sig op og bad således for sig selv: Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, eller som tolderen dér. Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver tiende af hele min indtægt. Men tolderen stod afsides og ville ikke engang løfte sit blik mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig!

Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.«

Luk 18,9-14



Her på denne 11.s.e.trin. skal der over det ganske land prædikes over denne lignelse om tolderen og farisæeren ved templet. Og situation er let at se for sig:

To mænd går op til templet, og de vender begge hjem igen. De er på det samme sted, de beder til den samme Gud, men ellers er det så forskelligt, som det kan være: Den ene står selvhøjtideligt midt i templet, den anden står diskret for sig selv. Den ene ser op, den anden ser ned. Den ene løfter armene til tak, den anden slår sig for brystet i anger og fortrydelse, den ene ser den anden udelukkende for at kunne se sig selv i et endnu bedre lys, den anden har set rigeligt og kigger ned. Den ene har for så vidt ikke brug for den gud, han beder til. Den anden tør dårligt nok at kigge op og håbe på Guds imødekommenhed. Den ene går hjem uforandret, den anden går hjem, hedder det, med den retfærdighed, som han fik.

Der er nogle ydre symbolske træk ved de to mænds optræden, der er værd at opholde sig et øjeblik ved.

Tolderen slår sig for brystet, da han kommer op i templet, og sukker til Gud. Med det symbolske ydre tegn tilkendegiver han, at han underkaster sig sin Herre, Gud. Den handling svarer til, når vi tegner korsets tegn i luften ved dåben og i velsignelsen som det symbolske tegn for tilhørsforholdet til den korsfæstede og opstandne herre Jesus Kristus. Og kan vi komme i tanke om andre tegn? Vi gør jo brug af forskellige symbolske tegn i vores dagligdag. Et kys, et kærtegn, kan hjælpe et sygt sind, eller det kan rejse nye forsonlige kræfter i et vredt sind. Den hånd, der glatter kærligt over håret eller et giver et varmt håndtryk, er måske nok kun et ydre symbolsk tegn, men alligevel kan tegnets virkning være forunderlig. Alt er dog tvetydigt i denne verden for den truende, knyttede hånd kan styrke hadet hos en og fremkalde og frygt og ondskab hos en anden.

Men på den måde er der masser af levende kraft i tegnet.

Nå tilbage til tolderen og farisæeren.

Den først omtalte mand er farisæer og hans første ord er: Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker.

Og en sådan kommentar siger jo det hele om ham. Som farisæer i datidens samfund var han en respekteret og lærd mand, og det ved han også godt, og det dyrker han så. For da farisæeren kommer til templet, så dyrker han rigtig tanken om sin egen retfærdighed, så den nærmeste bliver en forsikringspolice i skuffen, der gør Gud overflødig som den hellige dommer, og derfor bruger farisæeren kun Gud til at pynte sig med og understrege sin egen moralske forbilledlighed. Vi hører i teksten hvordan farisæeren takker Gud højlydt, men det er jo falskt tale, for hele hans bøn er en lovprisning af sig selv. JEG er ikke en røver, ikke uretfærdig, JEG er ikke som den usle tolder, der står dér, JEG derimod gør alt det rigtige, faster, giver tiende, JEG opfylder loven.

Hele farisæerens bøn er knyttet til JEG'et. Og Jesus afslører da også til slut i lignelsen farisæeren, som en selvglad egoist, der inderst inde slet ikke har brug for Gud, fordi farisæeren reducerer Gud til blot at være en medhjælper til farisæerens egne planer og egne formål. Derfor kan Gud heller ikke hjælpe ham, og lader ham gå hjem med sit opblæste JEG - uden nogen velsignelse. Så vidt farisæeren.

Så mangler vi en beskrivelser af tolderen - hvad er han for en?

Når vi hører ordet ’tolder’ tænker vi nok på de uniformerede herrer nede ved grænsen, der har den opgave, at fange alle os mere eller mindre skurkagtige ferierejsende med en liter sprut for meget i kufferten.

Men en tolder på Jesus tid er en meget, meget mere upopulær mand. For tolderne arbejder for romerne, besættelsesmagten, tolderne var dermed kejserens tjenstvillige lakajer, og som skatteindkrævere lagde de ofte nogle penge til side til sig selv, og derfor blev de betragtet som snyltere på det bestående samfund - derfor var de forhadte og foragtede af alle respektable folk. Så tolderne på Jesu tid var lige så foragtede som værnemagerne og tyskerpigerne var under 2. verdenskrig herhjemme. Så tolderen i lignelsen ved godt, at han ernærer sig ved en ussel gerning. Men tolderen er ærlig og indrømmer, at han har gjort noget forkert, og det er kun en, der kan rette op på , og det er Gud. Og ved den indrømmelse giver Gud ham oprejsning, så han kan gå hjem med tilgivelse og med selvrespekten i behold.

Og nu vil det også være forkert at gøre sig færdig med denne lignelse ved bare at erklære farisæeren for den ukristelige skurk og den stakkels tolder for helten, for tolderen er stadig en skurk, en bedrager, selv om han har indrømmet han er det, og også selvom han får tilgivelse for det.

I stedet må vi sige til os selv, at denne gode lignelse kan fortælle noget om os mennesker, at vi har både en farisæer og en tolder i os. Vi kan som farisæeren finde på at føre os frem som moralske forbilleder for menneskeheden lige så vel som, at vi kan finde os selv i rollen som tolderen, der går bodens gang til kirken eller til et menneske, som vi skylder en undskyldning, ærlige i sindet, velvidende, at det vi har gjort, er forkert.

Ligesom farisæeren dyrker sin egen fortræffelighed og retfærdighed, så kan tolderen også finde på at dyrke sin egen ydmyghed og underdanighed. Og nu kan du så spørge om Gud da vil ha’, at vi skal komme krybende som våde hunde for at tækkes ham - for hvad er mere kvalmende end sådan en forkølet selvudslettende facade . Er det dét, som er budskabet til os? Nej det er det ikke. For dyrkelsen af ydmyghed og det selvudslettende kan være lige så navlebeskuende som dyrkelsen af selvretfærdighed.

Lad os tage et eksempel på hvordan man kan spille på ydmygheden. I kender sikkert typen. En vært i et selvskab vil så hjertens gerne have ros og anerkendelse for sin mad , så det vedkommende gør, er at gå ind til sine gæster for at servere maden, og siger så i en undskyldende tone: Ja, det smager vist ikke af noget særligt, som I ved, duer jeg ikke til noget helst i et køkken, men I må bare levne, hvis ikke det smager jer.

Så vil hele selvskabet være ved at falde over hinanden for at overbevise værten om, at det da bestemt smager himmelsk, hvad værten også godt vidste de ville sige. Det er selvfølgelig noget hykleri på den måde at iscenesætte sin egen ydmyghed.

Så forholdet i denne lignelse er, at Jesus ikke bebrejder farisæerens retskaffenhed, men derimod hans hovmod og ringeagt for andre. Og modsat Jesus forsvarer ikke tolderens syndefulde liv, men lover ham tilgivelse i samme grad, som han erkender og angrer.

Og dermed er vi fremme ved det helt afgørende anliggende for denne lignelse at sige os:

Helt eller skurk, farisæer eller tolder, god kok eller dårlig kok, af Guds nåde alene er du og jeg : GUDS elskede børn, får vi øjnene op for den sandhed, da må vi tro, at også vi går velsignede ud af døren dernede med nye kræfter og med vor Herres velsignelses i favn.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring