Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 30. august 2009

12. søndag efter Trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus:

Jesus drog igen bort fra egnen ved Tyrus og kom over Sidon til Galilæas Sø midt igennem Dekapolis. Og folk kom til ham med en, der var døv og havde svært ved at tale, og de bad ham om at lægge hånden på ham. Jesus tog ham afsides, væk fra skaren, stak sine fingre i hans ører, spyttede og rørte ved hans tunge; og han så op mod himlen, sukkede og sagde til ham: »Effatha!« - det betyder: »Luk dig op!« Og straks lukkede hans ører sig op, og det bånd, der bandt hans tunge, blev løst, og han kunne tale rigtigt. Jesus forbød dem at sige det til nogen; men jo mere han forbød dem det, jo ivrigere fortalte de om det. Og de var overvældede af forundring og sagde: »Han har gjort alting vel. Han får både de døve til at høre og de stumme til at tale.«

Mark 7,31-37



Der er noget stof i en konfirmationsforberedelse, som ethvert konfirmandhold skal igennem. Det er noget ethvert konfirmandhold skal arbejde med. Og det er Fadervor. Den bøn Jesus Kristus gav til alle sine disciple. Den bøn, som han gav til os alle. Bønnen starter som bekendt med ordene Fadervor, du som er i himlene.

Hjemme på min reol står en undervisningsbog for konfirmander, der udelukkende handler om Fadervor - bogen gennemgår fadervor led for led. I undervisningen plejer jeg og konfirmanderne at lege en associations-leg, hvor de fortæller mig hvad de kommer til at tænker de på, når de hører ordet ’himmelsk’. I kender udtrykket : ’at være i den syvende himmel’, eller ’kagen smager vel nok himmelsk’. Og efter nogen drøftelse når vi altid frem til at himlen må være et billede på det evige, det uforklarlige, det gådefulde, Guds sted. Når vi beder Fadervor, du som er himlene, så snakker vi også om, at Gud nok ikke sidder som en gråhåret gammel mand på en stol et bestemt sted i himlen. Næ vi snakker os frem til, at Himlen nok skal forstås som noget, der hverken har en begyndelse eller en ende, men er det evige - det uendelige.

Men konfirmanderne lærer også, at den kristne tro ikke bliver i de himmelske luftlag. Den kommer ned på jorden. For i mennesket Jesus Kristus blev Gud - menneske-lig og kendelig. I Guds søn, som lod sig føde i menneskeskikkelse på jorden, blev det med ét muligt for mennesker at se Gud med menneskeøjne og at høre Gud tale menneske-ord til menneske-ører.

I dagens evangelium er det menneske, der møder Guds søn, dog en person, som hverken kan høre ham eller tale til ham. Manden er døvstum, så om ham kan man virkeligt sige, at nok har han mund, men han kan ikke tale, og nok har han ører, men han kan ikke høre.

Jesus helbreder ham, da han stikker sine fingre i hans ører, rører ved hans tunge og siger. "Effatha!", "Luk dig op!".

Før Jesus helbreder den døvstumme mand, gør han dog noget bemærkelsesværdigt. Jesus tager først den døvstumme afsides, væk fra menneskemængden. Og efter helbredelsen forbyder han alle, der er vidne til mandens genvundne sanser, at sige det til nogen.

Men hvorfor alt dette hemmelighedskræmmeri? Hvorfor forsøger Jesus at holde helbredelsesunderet skjult for menneskemængden? Er det ikke netop her i den mirakuløse helbredelse, at Jesu sande identitet skinner igennem - og overbeviser selv de mest tvivlende om, at han virkelig er Guds søn.

Ja, selvom de forsamlede omkring Jesus alle har deres sanser i behold og både kan se, høre og tale om Jesu helbredelse af den døvstumme, er det ikke sikkert, at de erkender, hvem Jesus virkeligt er. For det, som de forsamlede ser i helbredelsesunderet, er ikke nødvendigvis Jesu guddommelighed, men snarere deres egne ønsker og forestillinger om det guddommelige. Jesus ved, at selvom menneskemængden ser helbredelsen af den døvstumme, så ser de ikke, hvem han egentligt er. Underet vil blive misforstået! Menneskemængden vil tro, at Gud er ligesom en lykkeautomat, der løser alle problemer ét eneste ord "Effatha!", som var det en trylleformular. Og at tro på Jesus som Guds søn, er altså ikke at tro på Jesu mirakuløse og guddommelige trylleformularer.

Troen på Gud er derimod en tro på det levende Gud-menneske, Jesus Kristus. Han som med sit liv og sine ord har vist os og selv er "vejen, sandheden og livet".

Og hvordan vi i troen bliver i stand til at følge denne vej og komme til sandheden og livet, kan vi ikke aflæse i nogen lov. Som kristne lever vi nemlig ikke længere i bogstavens gamle pagt, men i Åndens nye pagt, som Paulus siger i dagens epistel. Det betyder, at vi som kristne ikke længere blot står over for en række bud indhugget i stentavler, men over for den levende Guds søn, Jesus Kristus. Vi er som kristne blevet myndige, voksne mennesker. Vi er ikke længere slaver af nogle religiøse love, som vi blindt skal adlyde. Vi er blevet givet øjne til at se med, ører til at høre med, mæle til at tale med og næse til at lugte med. Det betyder, at vi selv skal tage ansvaret for det liv, vi lever, og selv finde frem til, hvordan vi bedst tjener Gud og vor næste i troen på Jesus Kristus. I dette liv som myndige, voksne kristne har vi brug for alle vore gudskabte sanser til at orientere os med. For det er først, når vi ser og hører vor næste, at vi kan opfylde budet om næstekærlighed. Jesus ønsker ikke, at vi skal leve i blind lydighed mod en lov eller i passiv forventning om et guddommeligt mirakel. Han ønsker, at vi skal bruge vore sanser til at se, hvor der er brug for os. Derfor lyder Jesu ord til den døvstumme mand også til menneskemængden omkring ham og til os i dag: "Effatha!", "Luk dig op!". Åbn dine sanser, så du ser den verden, du er sat til at virke i som et kristent menneske.

Det er dog sådan med vore sanser, at de svækkes. Vi kan miste evnen til at se og høre klart. Det sker ikke kun, når vi bliver gamle, men hver gang vi stirrer os blind på noget i denne verden eller ikke længere kan skelne lydene fra hinanden i verdens larm. Det er denne svækkelse af sanserne, som Bibelen kalder "synd". "Synd" betyder "at ramme ved siden af", og vi rammer ofte ved siden af, når vi har stirret os blind på vores egen navle, og når vi kun kan høre vores egen side af historien.

Derfor har vi igen og igen brug for at høre evangeliet om Jesu ord og gerninger. Gud sendte sin søn til jorden, for at vore Gudskabte sanser igen kan blive brugt til at se og høre hinanden med i stedet for bare os selv. Når vore sanser sløves og vi synder eller rammer ved siden af, kommer Jesus til os med sit "Effatha!", "Luk dig op!". Og ligesom den døvstumme mand i dagens evangelium kan vi med Jesu ord pludselig se og høre det, der før var skjult for os. Med Jesu ord bliver vi i stand til at se det menneske, som vi før var blinde for. Så åbnes vore sanser for, at alt det værdifulde vi har, er blevet os givet. Så ser vi, at vi ikke selv er skaber af vores egen tilværelse. Så løftes livets centrum væk fra os selv og over til livets skaber. Og fra dette nye centrum lyder det utvetydige bud: "Du skal elske din næste som dig selv". Når vore øjne åbnes for, at livet er en grundløs gave til os, da ser vi pludselig verden med taknemmelige øjne. Dette taknemmelige blik er troens blik, som ser klart nok til at takke Gud for alle hans gaver og til at give disse gaver videre til vore medmennesker.

Søndag efter søndag har vi behov for at høre Jesu ord til os: "Effatha!", "Luk dig op!". Gang på gang har vi brug for, at han lukker vore øjne og ører op for, at vort liv er en gave fra Gud, og at vi er forpligtede til at give videre af denne gave til vore medmennesker.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring