Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 18. oktober 2009

19. søndag efter Trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus:

Da Jesus efter nogle dages forløb igen kom til Kapernaum, rygtedes det, at han var hjemme. Og der samlede sig så mange mennesker, at der ikke engang var plads uden for døren; og han talte ordet til dem. Så kom der nogle hen til ham med en lam, der blev båret af fire mand. Men da de ikke kunne komme hen til Jesus for de mange mennesker, fjernede de taget over det sted, hvor han var; og da de havde lavet hul, sænkede de båren med den lamme ned. Da Jesus så deres tro, siger han til den lamme: »Søn, dine synder tilgives dig.« Men der sad også nogle af de skriftkloge, og de tænkte i deres hjerte: »Hvad er det dog, han siger? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end én, nemlig Gud?« Da Jesus i sin ånd straks vidste, at de tænkte sådan ved sig selv, sagde han til dem: »Hvorfor tænker I sådan i jeres hjerte? Hvad er det letteste, at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din båre og gå? Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder på jorden« - siger han til den lamme: »Jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!« Og han rejste sig, tog straks båren og forlod stedet for øjnene af dem alle sammen, så de blev helt ude af sig selv og priste Gud og sagde: »Aldrig har vi set noget lignende!«

Mark 2,1-12



Det stykke, som I lige hørte, er taget fra kapitel 2 i Markus evangeliet. Og hvis man kigger på de 2 første kapitler af Markus Evangeliet, så har Jesus indtil dette afsnit, først og fremmest vakt glæde og begejstring ved sine helbredelser og prædiket på en måde, der afspejlede stor myndighed, og folk flokkes om ham. Og situationen er nu, at Jesus er kommet til sin hjemby, hvor han bliver mødt af nogle mennesker, der bærer en lam på en båre til hen til ham. Hvad de har håbet på, er der ingen tvivl om. Jesus skulle gøre den syge rask. Der kan heller være tvivl om at Jesus vidste, at hvad de ventede af ham. Der var mange mennesker tilstede og de ventede spændt på om Jesus ville og om han kunne. Manden på båren bliver helbredt og folk bryder ud i jubel og priste Gud og sagde: »Aldrig har vi set noget lignende!« Så kort kan situationen beskrives i det stykke vi hører her. Men der er mere i det. Meget mere i det. For der er diakoni af fornemste format i den historie, som I lige hørte. Kristendom er ikke bare ord og snak, men også handling. Diakoni betyder, at det kristne budskab om elske sin næste, må omsættes til praktisk handling, omsættes "med hjerte, mund og hænder". En institution som f.eks. kirkens korshær udspringer af idéen om diakoni. Prøv at lægge mærke til hvordan denne historie blomstrer af diakoni -læg mærke til hvordan den lamme på sin båre ligger dér og han er egentlig vældig privilegeret, for han har hele fire mennesker, der vil bære ham på båre og bære med på hans byrdefulde liv. Ikke alene vil de bære ham, de vil også bære ham ad meget besværlige veje, de vil oven i købet gå til yderligheder, for at han kan få den nødvendige livshjælp. De fire hjælpere er nemlig gået sammen i et fællesskab om at hjælpe manden på båren, det vil de virkeligt, og de giver ikke op, da de opdager, at de ikke kan komme frem for mennesker, for så får de den lyse idé at gå op på taget med den lamme på båren, fjerne et par tag-brædder, og så ellers sænke manden på båren ned i det rum, hvor Jesus befinder sig. På den måde er de fire bærere stærke, når de står sammen i deres ubrydelige fællesskab om at hjælpe. Hvorfor gør de det? Ja, måske vil de realisere den gyldne regel, der siger: hvis det var mig, der lå på båren, så ville jeg ønske, at jeg havde nogle hjælpere, der ville gøre det samme for mig.

Man kan sige, at de fire hjælpere bærer i bogstavelig forstand mandens liv i deres hænder, da de bærer den lamme, og de bærer ham frem til Jesus i en tro, af tillid og af et håb, der er så stærkt. Og Jesus ser deres stærke vilje og ukuelighed. Og så vi når til højdepunktet i stykket. Vi når her til det punkt, hvor himmel og jord mødes, hvor Gud møder mennesket, et punkt, hvor Gud og mennesker forenes i at fuldføre kærligheden, da sker der noget stort, da skabes livet på ny, tingene starter på en frisk. "Søn, dine synder tilgives dig, Jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!" sådan siger Jesus til den syge mand. "Alt, hvad du har forbrudt mod Gud og din næste er dig tilgivet." Og den lamme mand rejser sig, går sin vej og er fri.

Men hvorfor siger Jesus til den syge mand på båren: Søn, dine synder tilgives dig? Det siger Jesus fordi sygdom for den tids jøder var et tegn på Guds mishag - ja sygdom blev betragtet som Guds straf. Man mente, at den syge måtte have gjort sig skyldig i en slem synd, siden han således blev straffet af Gud. Og det er klart, at en sådan opfattelse er næsten en værre byrde end selve sygdommen. Derfor siger Jesus også til ham: Søn, vær frimodig, du er ikke straffet af Gud, fordi du er syg. Det er dermed et pinefuldt tryk Jesus med disse ord tager fra den syge.

Og så kan du nu sige, at hele denne snak om skyld og sygdom og Guds straf er noget fremmed snak, der ikke vedkommer dig i en nutidig virkelighed - og det må du selvfølgelig mene som du synes. Men måske er forskellen mellem datidens syn på skyld og sygdom i forhold til nutidens syn på skyld og sygdom ikke så stor alligevel. Tænk på samfundets syn overvægtige mennesker. Man hører sommetider folk kommentere problematikken med overvægtige mennesker, hvor de så siger - det er de overvægtiges egen skyld og de må selv betale prisen for deres valg. Man kan have indtryk af, at der er indimellem en tendens til, at overvægtige mennesker stigmatiseres og hænges ud, og nogen kan hurtigt gøre sig færdig med problemets aspekter og sige - det er de overvægtiges egen skyld, at de ser ud, som de gør - de må selv betale prisen for deres handlinger. I det menneskesyn, hvor Guds ansvar oftest er koblet helt fra og hvor menneskets ansvar og skyld alene er tilbage, så må de overvægtige bære rundt på både deres overvægt og på deres skyld. Det er som om de overvægtige er blevet en særlig gruppe, som man nu laver tv-programmer om og samtidig dyrker vi den utopiske idé om det perfekte menneske. Der er bare et lille ’men’ det perfekte menneske findes bare ikke...

Den lamme mand er også stigmatiseret og ringeagtet i sit samfund - man mente, at han selv måtte være skyld i sin lidelse.

Men han har nogle mennesker, der vil bære med på hans liv. Ligesom der er folk, der bærer på vores liv og hjælper os eller måske folk, der bærer over med os.

Og så er der én ting til - vi har til fælles med den lamme mand på båren.

De fleste af os er som små også blevet båret hen til Jesus.

I dåben er vi alle blevet båret - båret af kærlige mennesker, der kun ville os det godt, mens vi var små og magtesløse - hen til Jesus.

Og Gud har i dåben rakt sin arm ud og har ladet sit mægtige ord lyde, hvori han sagde - uanset hvor meget du kludrer i det, så er jeg med dig, som den nådige Gud er jeg med dig.

Og nu er den lamme og bærerne er kommet i mål - hen til det menneske, Jesus Kristus, der var den største diakon af dem alle. Den mand, der kunne samle folk - forbløffe og forbavse dem, forskrække og forundre dem. Den mand, Jesus Kristus, hvis hænder var så fulde af evighed, godhed og hjælpsomhed, af en slags, der løber ud af hans hænder som et blåt rindende kildevæld. Den herre, som vi nu holder gudstjeneste for, er ham, der skænker os alle livet og syndernes forladelse, sådan at vi kan starte livet på ny. Den Herre, der kommer os i møde og anbringer os som sine og som godtager os - som dem vi er. Den Herre, der kommer til alle de syge og siger: vær frimodig midt i din sygdom, for Gud er din Gud - også dér, hvor du ikke kan finde ham.

Således kan vi nu, billedlig talt, tage båren under armen og gå ud herfra igen - styrkede og ved godt mod - med ordene om syndernes forladelse, som det, der sætter os fri i åndelig forstand. Disse ord om syndernes forladelse sætter os fri til at samle vort liv op på ny og til at hjælpe vor med-mennesker i hverdagen ligesom de 4 bærere, der hjalp den lamme mand på båren hen til hjælpen.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring